EU’s patentdomstol: Kun for de multinationale

D. 25. maj skal vi stemme om dansk tilslutning til EU’s enhedspatent og en fælles EU patentdomstol. Afstemningen er vigtig, for ensretningen af patenterne vil være endnu en brik i skabelsen af et Europas forenede stater på de multinationale virksomheders betingelser, et samfund udenfor demokratisk kontrol.

Folkebevægelsen mod EU og Århus mod Krig og Terror i fælles demonstration oktober 2013

Spørgsmålet om patenter er et klassespørgsmål og et spørgsmål om demokratiske rettigheder, det er hverken ‘et praktisk spørgsmål’, hvor vi skal sætte os selv i patentansøgeren Ole opfinders sted eller et spørgsmål om hensyn til virksomhederne ud fra ‘en fælles interesse’ i at bevare danske arbejdspladser.

Patenter er et spørgsmål om at have eneret på markedet, eneret til at producere en vare eller at eje licenser, der kan opkræves penge for. Herunder licenser på komponenter der indgår i en anden vare.

Men hvem bestemmer, hvad der kan patenteres?

Hvad kan patenteres?

Et springende punkt i forhold til patenter er, hvad der i det hele taget er muligt at sikre sig patent på i et samfund. Et omdiskuteret område er medicin, hvor udviklingen af livsvigtig medicin sker hos private medicinalfirmaer, der tager patent og sætter sig på salget på verdensplan, som det f.eks. er sket med aidsmedicin. Jo flere patenter, jo mindre vidensdeling og udbredelse af medicin til f.eks. fattige lande.

I tilfældet med aidsmedicinen betød et stort og langvarigt pres på medicinalfirmaerne verden over, at eneretten blev lempet, så det blev muligt at producere billigere kopimedicin i u-landene.

I et andet eksempel fra medicinens verden skulle forskere have fundet frem til et gen, der ‘slukker’ for kræftceller.

Et patent vil både sikre en høj pris for brugen af forskningsresultatet og forhindre andre forskere i at gå videre på baggrund af den ny viden.

Patent på liv – en glidende udvikling

Med kortlægningen af menneskets gener opstod en ny forretningsmulighed. I USA var sagen om patent på det gen, der kan indeholde en disposition for brystkræft meget debatteret sidste år. Et firma står bag en gentest, der kan afsløre en særlig risiko, hvorefter der tilbydes fjernelse af brysterne.

Ved en højesteretsdom blev det fastlagt, at retten til at tage patent på et menneskeligt gen ikke fremover vil være lovligt i USA. Men dommen er åben for fortolkning. Der skelnes nemlig mellem ‘naturlige gener’ og ’tilsvarende gener, der er skabt i laboratoriet’. 1)

Vurderingen af hvad der kan patenteres, og hvad der anses for at være imod samfundets interesse, er glidende og op til den politiske udvikling.

Områder hvor der på verdensplan i disse år kommer flere patenter er: Medicin, bioteknologi, naturens processer og egenskaber hos dyr og planter, GMO, afledte produkter af planter, såkaldte plantevarianter.

”Et eksempel er det kræftbekæmpende stof Taxotere, en molekyle der er i familie med det naturlige produkt Taxol, som udvindes fra barken af takstræer. Taxotere er i dag under patentbeskyttelse af et af verdens førende medicinalfirmaer Sanofi Aventis, der således har patent på en afledning af et naturskabt fænomen.” 2)

Monsanto har f.eks. fået et patent godkendt i EU på naturlige egenskaber hos en plante.

Nogle melonplanter i Indien havde udviklet en naturlig resistens mod en alvorlig og dræbende virussygdom, der var konstateret første gang i 1980-erne.

Da de resistente planter blev kendt, isolerede Monsanto genet hvor modstansdygtigheden sad og udtog et europæisk patent. Nu kan de bruge ‘opfindelsen’ til en gensplejsning og sætte sig på planteverdenens naturlige mutation. Den er ikke længere tilgængelig for melondyrkerne uden betaling, og der kan ikke arbejdes videre med naturlige forædlingsmetoder uden at betale for licensen.

Hvis melondyrkerne arbejder videre med at krydse den nye egenskab ind, som landbrugere har gjort gennem årtusinder, vil de overtræde Monsantos patentrettigheder. 3)

Så selv om der i øjeblikket kun dyrkes en enkelt genmanipuleret afgrøde i EU, udtager firmaerne altså europæiske patenter, der kan anvendes indenfor GMO.

I en anden aktuel sag har Syngenta taget patent på et naturligt forekommende gen for resistens mod insektangreb i chilipeber. Det har ført til indvendinger i forhold til lovgivningen, der forbyder at naturlige gener patenteres. Syngenta aviser ‘problemet’. Patentet udtages ikke på selve genet, men på metoden der får genet flyttet fra den vilde plante til den kultivererede, da den vilde plante kan ikke bruges direkte i avlen.

Direktør for Syngenta, Michael Kester udtaler:

“Patenter på gennembrud indenfor forskningen indenfor frø er selve sjælen i arbejdet. Vi må investere i disse ting for at udvikle en proces, der kan tilføre frøet de nye egenskaber og gøre dem salgbare. Vi deler dem med alle og gør det muligt for alle at anvende dem i landbruget. Vi beder bare om et lille bidrag til omkostningerne vi har haft ved at opfinde ‘chippen’ og til at fortsætte vores forskning frem mod gennembrud og udviklinger, der tjener os alle”. 4)

Kapitalistisk produktion i en nøddeskal!


Udviklingen i EU går mere og mere i retning af at patentere naturligt forekommende gener og egenskaber. I 2007 fik et hollandsk firma patent på den etiopiske kornsort teff, alene gennem at beskrive, hvordan frøet kunne omdannes til brød.

Den er basisføde i Etiopien og har været dyrket i årtusinder. Kornsorten er meget næringsrig og glutenfri, hvad der gør den yderst interessant på et verdensmarked, hvor antallet af glutenallergikere vokser. 5)
Teff – Etiopiens basis føde

Patenter i EU i dag

Patenter i EU reguleres i øjeblikket af Det Europæiske Patentkontor (EPO), hvor 38 lande i Europa er tilsluttet. EU’s patentdirektiv regulerer rammerne for patenterne, men godkendte patenter bliver ikke automatisk gældende i alle EU landene, landenes patentlove varierer og det er det nationale retssystem, der er øverste myndighed.

EPO går typisk videre i sine godkendelser, end reglerne tillader.

I 2012 blev det opgjort, at der under EPO var udtaget ca 100 patenter, der reelt var patent på naturlige egenskaber hos planter eller dyr og altså i strid med EU’s patentdirektiv. EU-parlamentet vedtog en resolution i protest mod dette, mens EU-kommissionen arbejder hen i mod, at udvide direktivet, så firmaers ret til at tage patent på naturligt liv bliver sat i system.

Software-patenter tillades

EPO’s praksis har også udmærket sig på andre områder ved ikke at følge EU’s egne regler, der f.eks. forbyder patenter på software. Software er et område, hvor tusindvis af patenter vil kunne sætte begrænsninger for fri software og fordyre IT for forbrugerne. Også her arbejdes med at ‘udvikle’ reglerne.

“Tillader vi softwarepatenter, åbner vi for, at helt almindelige virksomheder kan sagsøges for dagligdags processer. For eksempel anklages små virksomheder i USA for patentbrud på et patent, der dækker at sende en scanning via e-mail. Sagen er faktisk ganske vigtig”, udtaler Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa. 6)

Hvem skal godkende patenter?

Når der tales om enhedspatent og EU patentdomstol, er spørgsmålet om, hvem der skal tage stilling til, hvad der overhovedet kan godkendes vigtigt.

Lovgivningen er åben for vid fortolkning, men kommer det til en domstolsafgørelse, gør det en forskel, om domstolen er dansk og en del af retssystemet så sagen kan ende ved Højesteret, eller om afgørelsen ligger hos selvfinancierende advokater i EU løsrevet fra enhver demokratisk kontrol.

De nationale patentlove varierer og kan udgøre en bremse på, at patentet lovliggøres i det enkelte land.

Sammenligner man ansøgninger til patent i Danmark med ansøgninger til Det europæiske patentkontor (EPO), godkendes der årligt omkring 10 gange så mange patenter på europæisk plan, som der godkendes i Danmark. 7)

Frihandelsaftale mellem EU – USA og patenter

Der er både nogle paralleller mellem det, der vil ske gennem frihandelsaftalen, hvis den bliver gennemført, og det som enhedspatentet og den europæiske domstol vil bevirke. Og formodentlig også en direkte sammenhæng, hvor enhedspatentet indgår i det nye fælles marked som en vigtig brik.

Parrallelt ser vi udraderingen af demokrati og kontrol. I frihandelsaftalen oprettes der et overnationalt råd, der vil blive styret af multinationale firmaer. Et råd der kommer til at stå over lovgivningen både i de enkelte lande og også i EU.

Gennem mekanismen ISDS vil frihandelsaftalen også indføre de multinationales ret til at lægge sag an mod stater, der indfører love der begrænser virksomhedernes profit, f.eks. miljølove. Demokratiske beslutninger fjernes gennem retssager.

Patentdomstolen er mellemstatslig og vil formelt ligge udenfor EU-systemet. Den vil være helt fritstående og afgørelser vil ikke engang kunne ankes til EU-domstolen. Senere vil patentdomstolen muligvis komme ind under EU gennem en traktatændring.

Endelig er det sandsynligt, at de ensartede regler for patent er et krav fra USA og de multinationale firmaer til et tilgængeligt fælles marked.

Markedet vil formentlig oversvømmes af amerikanske patenter, der vil blive godkendt af patentdomstolen. EU vil også blive åbent land for ‘patenttroldene’, firmaer der lever af at kræve licens af eller anlægge retssager mod firmaer for at bruge patenter, som patenttrolden ejer eller lejer patentet på. Systemet er vidt udbredt i USA.

Åbent marked for GMO

Hvis det går som USA ønsker, vil det europæiske marked blive åbent for GMO. På dette felt har patenter meget stor betydning. F.eks. er der et kapløb om at udvikle og sikre sig patent på egenskaber, der gør planter modstandsdygtige overfor ekstreme vejrforhold og tilpasset klimaændringerne.

På frøområdet hersker de seks giganter Monsanto, DuPont, Syngenta, Bayer, BASF og Dow, firmaer der i USA nærmer sig monopol på området.

90 % af frø indenfor de store afgrøder er i dag både genmodificeret og patenteret. Her som i andre lande med en tilsvarende udvikling underskriver landbrugeren en kontrakt, der forbyder at man genbruger sin egen avl til såsæd. Patenteret frø skal købes hvert år. Bindingen fortsætter selvom gården skulle blive solgt. Samtidigt er priserne på frø steget voldsomt.

Hvad betyder patenter for forbrugspriserne?

Jo flere licenser der indgår i et produkt, jo mere skal producenten betale og merprisen vil blive lagt på forbrugeren i form af højere priser. Dette vil gøre sig gældende på en lang række områder, f.eks. medicin, tekniske apparater, IT mm.

Virksomheder i Danmark

Argumentet lyder, at det vil blive billigere og lettere for virksomheder at søge patent, og at virksomheder uden enhedspatent vil bukke under i konkurrencen og arbejdspladser vil falde væk.

Beregninger siger, at det vi blive ca 100.000 kr. billigere, at søge enhedspatentet frem for at søge patenterne i alle landene enkeltvis. Selve beskrivelsen af patentet vil naturlgvis være den samme og udgør formentlig den største del af udgiften ved et patent.

Men til gengæld vil firmaernes udgifter til alverden licenser blive langt større. Mens de største firmaer indgår udvekslingsaftaler (tvær-licensaftaler), hvor de aftaler at bruge hinandens licenser gratis, vil dette først og fremmest blive en belastning for små og mellemstore virksomheder. Det vil også være dem patenttroldene vil jagte, og de vil være i risiko for at skulle bruge masser af penge på retssager. Bøvl og udgifter vil være en langt større belastning for dem end lettelsen ved enhedspatentet.

Enhedspatentet vil altså betyde en konkurrencefordel for de store firmaer overfor de mindre og også på den måde være et led i monopoliseringen.

Hvorfor får vi en folkeafstemning?

Mens en folkeafstemning om den vidtrækkende Lissabon-traktat blev afvist, får vi nu lov til at stemme om patendomstolen. Når juristerne skal vurdere, om der skal udskrives folkeafstemning eller ej, ser de på om der tidligere er sket afgivelse af suverænitet på området. Hvis suverænitetsafgivelse allerede er sket på området i et eller andet omfang vil det senere kunne udvides uden folkeafstemning. Dette var Højesterets argument i sagen om Lissabon traktaten.

Vi har altså fået lov til at stemme om patentdomstolen, fordi der for det første afgives suverænitet og fordi det sker for første gang på dette specielle område. Det betyder også, at vi indenfor EU-systemet aldrig vil tillades en ny folkeafstemning om patent, hvis der stemmes ja.

Hvis vi stemmer nej til patentdomstolen og enhedspatentet vil danske virksomheder stadig kunne søge enhedspatentet, hvis de ønsker det. Der skal blot sendes en ansøgning om dansk patent også, for enhedspatentet vil formodentligt blive gennemført under alle omstændigheder, da kun Danmark og Irland får en folkeafstemning. Reglerne omkring patentet er dog ikke færdigforhandlet, ligesom flere lande vil holde sig udenfor (Polen, Spanien og Italien).

Et ja til patentdomstolen vil

– fjerne demokratisk kontrol over hvad der kan patenteres

– være et led i frihandelsaftalen mellem EU og USA

– styrke monopoliseringen

– hæve forbrugerpriserne på områder med patenter

– være helt unødvendigt, da et enhedspatent gældende for de fleste europæiske lande kan søges under alle omstændigheder

Gennemførelsen af en EU patentdomstol vil være en byggesten til Europas forenede stater. At stemme et nej igennem vil naturligvis ikke alene kunne stoppe denne udvikling, men vil være et vigtigt skridt for EU-modstanden.

Stem nej i maj!
Støt Folkebevægelsen mod EU’s kampagne og valgkamp!
Sig NEJ til EU!

1) Supreme Court Rejects Human-Gene Patents – Sort Of
Forbes 13. juni 2013

2) EU-patent rammer forskning og sundhed
Folkebevægelsen mod EU 3. april 2013

3) Kan man tage patent på arvestykker?
Gourmethaven 10. februar 2012

4) Patent på frø ?
Strand Gartneri A/S 25. februar 2014

5) Hvordan Etiopien mistede kontrolen over deres genetiske resosourcer. Rapport om teff
Fritjof Nansen Instituttet 12. november 2012

6) It-professionelle: Patentafstemning er hamrende udemokratisk og uanstændigt
Ingeniøren 18. juli 2013

7) Patentlov for Danmark
Bekendtgjort 2. januar 2012

Se også

Regeringens dobbeltspil: Frihandelsaftale betyder ja til GMO
Netavisen 17. februar 2014

Frihandelsaftalen EU – USA: Retning mod ny overnational diktaturstat
Netavisen 18. december 2013

Henvendelse til Folketingets erhvervsudvalg om EU’s enhedspatent og softwarepatenter
IT-politisk Forening

Dokumenter om enhedspatent og EU’s patentdomstol

Notat om hvorvidt dansk tilslutning til aftale om en fælles europæisk patent-domstol forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20
Justitsministeriet 7. maj 2013

Aftale om en fælles patentdomstol
Den Europæiske Unions Tidende 20. juli 2013

Enhedspatentbeskyttelse
Den Europæiske Unions Tidende 31. decembr 2012

Udkast til lovforslag

 

Netavisen 5. marts 2014


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne