Nye diktater fra EU-topmøde

Vækstplan.dk på skinner – SU og kontanthjælpsreform vedtaget


Nærmest ubemærket har folketinget endeligt vedtaget en stribe asociale nedskæringsreformer – og regeringen forbereder en ny serie omkring uddannelser og arbejdsmarkedet sammen med finanslov og kommmunalvalg til efteråret . Altsammen i henhold til EUs retningslinjer


Fra den store SU-demonstration 28. februar 2013

28. juni 2012: ’Store reformdag’ i folketinget. Bjarne Corydons og Mette Frederiksens dag.

De stramme udgiftsrammer for kommunerne, der dikterer fortsatte nedskæringer i årevis vedtaget. SU-reformen, der væsentligt forringer de uddannelsessøgendes vilkår vedtaget. Kontanthjælpsreformen, der blandt mange andre negative virkninger vil øge hjemløsheden blandt unge vedtaget.

Der var ingen protester uden for folketingssalen. Ingen studenterorganisationer, ingen fagforeninger, ingen folketingspartier havde taget initiativer i den retning. Protesterne døde med pibekoncerterne 1. maj. I denne omgang.

Helle Thorning-Schmidt og regeringens plan om at gennemføre serien af nyliberale nedskæringsformer i sammenhæng med den såkaldte Vækstplan.dk er vellykket gennemført med et komfortabelt flertal med blå blok og velvillig assistance fra Enhedslisten.

For at stikke piben ind på store reformdag blev partiet belønnet med et halvt års forlængelse af uddannelsesretten for ledige, der har mistet deres dagpengeret.


Se også


Syg ide: Kommuner vil leje fleksjobbere ud til virksomheder

Netavisen 27. juni 2013

Nyt fokus

S, SF og Enhedslisten kan nu fokusere på sammen at vinde kommunalvalget den 19. november og regeringen på at få stykket en finanslov sammen, som Enhedslisten kan sælge, og som opfylder EU-kommissionens og Det europæiske Råds (regeringsledermøderne  under forsæde af præsident Rompuy)  krav til SRSF-regeringens politik for 2013-14.

Se

RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2013
og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2016

Der er specifikke og konkrete årlige krav til politikken i hvert enkelt af EU’s nu 28 medlemslande. Disse krav kaldes ’henstillinger’, men er reelt obligatoriske.

Og de afviger ikke fra den udstukne EU-kurs. I Spanien anbefaler man f.eks. at hæve pensionsalderen. I april var arbejdsløheden i Spanien på  26,8 pct. Dermed skal endnu flere ud på arbejdsmarkedet og konkurrere om ikke-eksisterende jobs i et ræs mod bunden.

En  dansk politik i modstrid med og i opposition til disse diktater er utænkelig. Det vil betyde et brud med den EU-politik, som ’rød’ og blå blok er fælles om.

Det er en gigantisk selvmodsigelse, når Enhedslisten fremlægger sine politiske reformforslag, der ikke følger de venlige henstillinger fra EU, uden samtidig at gøre det klart, at de kræver et brud med begge blokkes politik og med EU for at blive gennemført.

Med SU og kontanthjælpsreformerne, som afslutter omlægningen af de danske overførselsindkomster til EU-modellen, og med vedtagelsen af den fortsatte offentlige nedskæringspolitik, ikke mindst gennem forringelser i kommunerne, er der gennemført en hel stribe brutale og upopulære skridt, som rammer flertallet af danskerne.

Ny reformserie på vej

Den næste omgang nyliberale reformer vil måske være knap så synlige, selvom lærerlockouten fik synliggjort den reaktionære karakter af den tilsigtede folkeskolereform.

De tager sigte på at reformere uddannelsessystemet og videreføre angrebene på aftaler om arbejdstider og arbejdsforhold med henblik på at ’øge udbuddet af arbejdskraft’ (på trods af rekordstor arbejdsløshed) og dermed trykke lønningerne og tvinge arbejdstiden i vejret. Alt sammen i konkurrenceevnens (Danmarks og EU’s) hellige navn.

Siden krisens udbrud i 2008, elimineringen af titusinder af ufaglærte arbejdspladser og med mangelen på lære- og praktikpladser er søgningen til gymnasieuddannelserne eksploderet.

Derfor er reformerne af uddannelsessystemet fra bund til top sat på dagsordenen. Der er ikke tilstrækkeligt med arbejdspladser til de unge, der så (skal) tvinges til at uddanne sig. Men på discount og disciplineret til løntrykkeri.

Erhvervsskoleformen er en del af den nye reformserie, som for alvor påbegyndes i næste folketingssamling.

Se

Kvoter til erhvervsskoler og gymnasier
Netavisen 28. juni 2013

Skoleleverne skal have en arbejdstid som på arbejdsmarkedet
Kommunistisk Politik 6, 2013

Nye arbejdstidsregler og pædagogfyringer skal betale folkeskolereform
Netavisen 28. juni 2013

SRSF’s nyliberale mesterstykke: Folkeskolereform på lærernes regning
Netavisen 4. december 2012

EU: Tomme ord mod  ungdomsarbejdsløshed

Eurokrisepolitikken og EU’s nyliberale reformer har  haft en katastrofal effekt af eksploderende arbejdsløshed og skærende social nød.  Den nøgne fattigdom i massemålestok er en realitet i mange unionslande. Officielt er der 25 millioner arbejdsløse i EU.  De reelle tal er langt højere.

I april 2013 satte arbejdsløsheden i eurozonen ny rekord siden målinger startede i 1996 med 12, 2 pct. Ungdomsarbejdsløsheden i EU som helhed satte også ny rekord,  med 5.6 millioner arbejdsløse blandt de unge under 25, heraf 3.6 millioner i de 17 lande i eurozonen.  Disse tal er uden at opgøre den skjulte ungdomsarbejdsløshed på uddannelser og i diverse aktiveringsformer eller helt ude af arbejdsmarkedet.

Nu lover de hovedansvarlige for jobkatastrofen og masseelendigheden en særlig indsats for de unge uden arbejde. Det var hovedpunktet til offentlighedens brug fra EU-topmødet med regeringscehferne den 27.-28. juni, der blandt andet behandlede de landespecifikke henstilliger og meget andet – så som Afghanistan efter konsultattion med NATOs gneralsekretær Anders Fogh Rasmussen.

Der er i alt afsat 6 milliarder euro over to år til en ‘indsats’ mod ungdomsarbejdsløshed i form af en aktiveringsordning..

Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet Søren Søndergaard konstaterer:

–  Det er jo åbenlyst for enhver, der vil se, at det er som at sætte et plaster på et åbent benbrud. Det er ikke propaganda-numre som ’vækstpagten’ eller et ’ Ungdoms Beskæftigelses Initiativ’, der får EU ud af krisen og beskæftigelsen i vejret. Det kan kun et brud med EUs nedskæringspolitik.

Men det er en misforståelse, at EU-kommissionen og Det europæiske råd arbejder for at komme ud af krisen. De fører og har ført en politik til uddybning af krisen, og for at arbejderne og den brede befolkning skal betale. De arbejder for at sikre profitterne til monopolerne og kapitalen og for at  EU og unionslandenes store industrier og virksomheder skal klare sig, og komme oven på, i den globale konkurrence.

Sult, fattigdom og sócial elendighed er en bevidst politik.

Netavisen 28. juni 2013