SRSF-regeringen står nu sammen med Dansk Folkeparti og Venstre om en folkeskoleform, der betyder at skoledagen kommer til at minde om en rigtig arbejdsdag.
De to samarbejdende blokke i dansk politik kom i selvskabte vanskeligheder, da den nyliberale folkeskolereform skulle høvles på plads her op til sommerferien.
De stod klippefast sammen, da det handlede om at lockoute og tryne lærerne og diktere et brutalt lovindgreb, der tvinger dem til at undervise mere i en ringere folkeskole. De står solidarisk mod de praktiserende læger, som nu står for skud. Og de står tæt sammen i det fortsatte felttog mod de offentligt ansatte og den offentlige sektor.
Men da de skulle udmønte en reaktionær folkeskolereform, brast enigheden mellem partierne i ’den brede forligskreds’.
Nu drejede det sig om stemmer og profilering, og det lille fhv. konservative regeringsparti stillede krav om, at lektielæsning på skolerne skulle være frivillig, og sprængte dermed det planlagte forlig.
Men en aftale mellem de øvrige forligspartier nu på plads. Den nye folkeskoleaftale betyder 30 timer om ugen for de små klasser, 33 timer for de mellemste og 35 timer for de store klasser.
Der indføres også obligatorisk engelsk fra 1. klasse – og en times ’bevægelse’ hver dag.
Hvornår den præcist gennemføres er endnu uklart.
Det er derimod sikkert, at resultatet af lockout, lovindgreb og reform bliver en ringere folkeskole med dårligere undervisning og mere stressede lærere og elever. Det betyder også øgede sociale skævheder.
Danmarks Lærerforening har offentliggjort er ny undersøgelse fra det uafhængige BDO Kommunernes, der viser at der år for år er blevet skåret ned på udgifterne til folkeskolen. Målt pr elev er udgifterne samlet faldet med 12 procent på 10 år.
- Her er reelt tale om ti års besparelser på undervisningen i folkeskolen. Alene fra 2009 til 2012 blev hver tiende lærerstilling nedlagt. Tiden er kommet til, at man betragter folkeskolen som en vigtig investering og som en forudsætning for et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden, fastslår formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.
Den ny folkeskolereform betyder det modsatte.
Anders Bondo konstaterer i en kommentar til skoleaftalen, at den betyder forringet undervisningskvalitet. Han siger:
- De politiske partier bag aftalen har høje ambitioner med reformen. Det paradoksale er, at der ikke følger penge med til det øgede timetal – og at der de sidste 10 år er sparet 12 procent per elev i normalundervisningen. Man kan ikke skrue op for antallet af undervisningstimer med de samme ressourcer, uden at det vil gå ud over kvaliteten. Hvis de skal realiseres, kræver det en milliardinvestering. Regeringen har et ansvar for at sikre kommunerne mulighed for at løfte den opgave.
Diplomatisk tilføjer han:
-
Som det ser ud nu, kan reformen først træde i kraft efter et valg. Det er måske meget godt, for så har ministeriet og partierne bedre tid til at hente mere inspiration til implementeringen fra den pædagogiske forskning.
Se
DLF: Skolereform bliver dyr for kommunerne
Danmarks Lærerforening
Ti års besparelser på folkeskolen fortsætter
Danmarks Lærerforening
Se også
Dag 1 efter lockouten: Starten på en ringere skole
Netavisen 29. april 2013
SRSF's nyliberale mesterstykke: Folkeskolereform på lærernes regning
Netavisen 4. december 2012
Netavisen 7. juni 2013