Kommunistisk Politik 17, 2012
Eurozonen er sendt til tælling af år med økonomiske krise og massearbejdsløshed, men ved styretøjet sidder Tyskland og Frankrig med blikket stift rettet mod den stadig snævrere union.
Om Grækenland kan fortsætte som euroland er hverken op til grækerne, EU, eller centralbanken. Det er op til Tyskland og Frankrig. Denne ordning er blevet mere og mere tydelig, som den europæiske ’gældskrise’ har udviklet sig. Igen midt i august måtte Antonis Samaras, den nye græske statsminister, rejse til unionens centrum og bede om henstand.
Svaret fra henholdsvis Merkel og Hollande var, at man måtte se på det efter næste kontrolrapport i begyndelsen af oktober. Det er den kvartalsvise status, hvor embedsfolk fra EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og fra Den Internationale Valutafond, udstationeret i Athen, holder øje med om akkorden af privatiseringer, frasalg og fyringer er nået.
Samaras lovede til gengæld, at han personligt ville sikre, at hans landsmænd fik gælden betalt. Han har luftet tanken om at sælge ud af de 6000 græske øer.
Med en arbejdsløshed på 22 procent (i eurozonen kun overgået af Spanien) og over halvdelen af landets unge mellem 15 og 25 år uden arbejde, er det ikke et realistisk scenario, at den græske befolkning kan eller vil påtage sig at betale en gæld, som den ikke har optaget eller nydt godt af. Heller ikke hvis der gives et par års yderligere henstand, eller akkorden sænkes.
Blandt bankfolk og økonomer er forberedelserne til genindførelsen af drachmer da også i fuld gang. De tyske storbanker har gennemført øvelser med grupper af ansatte og er klar til alle eventualiteter, om det bliver exit dette efterår eller næste.
Også hvad angår etableringen af en endelig økonomisk og politisk union for eurozonen er det Tyskland og Frankrig, der kontrollerer farten.
Før sommerferien fremlagde EU’s præsident Van Rompuy et arbejdspapir om etableringen af en økonomisk og monetær union. I første omgang drejer det sig om en overførsel af de enkelte medlemslandes finanstilsyn til centraladministrationen og ECB, for bankerne i euroområdet.
Det vil bane vejen for det egentlige formål, nemlig at EU’s stabilitets mekanisme (ESM), kunne gives mulighed for at rekapitalisere bankerne direkte.
Traktatgrundlaget for ESM blev vedtaget i foråret. I Danmark med et folketingsflertal, der nægtede en folkeafstemning på trods af tusindvis af underskrifter. Før blækket er tørt, er der altså en væsentlig ændring på vej: At pengene i den centrale ’redningsfond’ ikke kun skal kunne gå til lande, der har skrevet EU’s gældsregler og liberalistiske økonomiske principper ind i den nationale forfatning, men også til banker, der er kommet til at spekulere lidt for meget.
Detaljerne i den kommende banktraktat skrues sammen og forelægges i september, og skal behandles på et topmøde til oktober og vedtages til december, hvorefter de enkelte lande skal ratificere den. Opgaven med at formulere teksten har Tyskland og Frankrig påtaget sig selv på vegne af kommissionen.
– Vi er forpligtet på eurozonens kontinuitet og stabilitet. Vi har derfor besluttet at undersøge adskillige spørgsmål i en bilateral arbejdsgruppe, fortalte finansministrene fra de to lande, Wolfgang Schäuble og Pierre Moscovici på en fælles pressekonference i Berlin.
Intet i det nye forslag til bankunion fortæller, hvordan den demokratiske kontrol med storbankerne skal styrkes. Eller hvordan lobbyisme og sammenvævning af interesser og personer i EU-embedsværket med private banker skal forbydes. Eller hvordan man vil opsplitte de finansielle supermarkeder, så spekulation og almindelige bankforretningen og realkredit kan holdes adskilt.
Næste etape rummer et fælles EU finans-, økonomi- og skatteministerium. Den tyske kansler har annonceret, at hun forventer, at der i december nedsættes et forfatningskonvent, der skal udarbejde forfatningen for den endelige politiske union. For Europas Forenede Stater. Eller måske snarere Euroens Forenede Stater. Konventet skal rumme repræsentanter for nationale regeringer og parlamenter, for EU-parlamentet og EU-Kommssionen
EU-præsident Herman van Rompuy og repræsentanter for EU-Kommissionen, EU’s cenralbank ECB og eurogruppen arbejder i øjeblikket på det foreløbige udkast til den ny politiske og økonomiske union.
For at det ikke helt skal se ud, som om EU-kommissionen er sat helt ud af spillet, har den også offentliggjort et forslag til Euroens Forende Stater. Næstformand, Viviane Reding har præsenteret sin vision for EU: ”På vej mod en politisk Union” er titlen. Den præsenterer en fempunktsplan for udviklingen frem mod 2020. Krisen har afsløret EU’s svagheder, og en politisk union er svaret, forkynder hun.
Der er intet stukket under stolen på den storpolitiske scene. Så meget mere svigefuldt fremstår folketingsflertallets argumenter for at lade Danmark opsluge i EU med hud og hår, ”for en plads ved bordet”. Nede i EU bestemmer de store lande, de små har end ikke plads under bordet, men må pænt sidde og logre ude i entreen.
Netavisen 2. september 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne