’Rød ’og blå blok samlet Grundlovsbrud og knægtelse af demokratiet

Er der noget ’rød’ og blå blok står samlet om p.t. er det at forhindre danskerne i at stemme om EU-traktaterne De begår ikke mindre end to grundlovsbrud på nogle få år. Den 9. april fremlægges et lovforslag, som indskriver europagten i dansk lovgiving, og den 31. maj blåstemples euro-traktaten efter planen i folketinget – samme dag som irerne holder folkeafstemning om den..

Kommunistisk Politik 7, 2012

Klik her for at skrive under nu

Den seneste EU-traktat  - den såkaldte finanspagt – er hurtigt på vej gennem folketinget, og den nuværende og forrige regering arbejder tæt sammen om at forhindre en folkeafstemning. Finanspagten er en nyliberal håndfæstning på den økonomiske politik og stærkt beskærer dansk selvstændighed, og dermed et klart grundlovsbrud.

Samtidig er et tidligere grundlovsbrud  kommet i fokus igen. Ved Østre Landsret er retssagen om tiltrædelsen af Lissabon-traktaten nu gået i gang.

Euro-traktaten skal blåstemples af folketinget den  31. maj

Den 11. april præsenterer regeringen et beslutningsforslag om ratificering af euro-traktaten – EUs såkaldte finanspagt. Den 26. april skal folketinget førstebehandle forslaget, hvorpå det så sendes til udvalgsbehandling. Og 31. maj sker den anden og endelige behandling så i Folketinget – samme dag som den irske folkeafstemning om den skal afholdes.

– Regeringen har – som vi forventede det – travlt med at få hastet ratificeringen på plads. Derfor har vi også travlt med at skabe størst mulige pres på politikerne i regeringen og Folketinget for at de skal lytte til det befolkningsflertal, der ønsker traktaten sendt til folkeafstemning, udtaler Rina Ronja Kari, som er taslperson for Folkebevægelsen mod EU.

– Vi har indtil videre med støtte fra en lang række organisationer og personer samlet over 15.000 underskrifter på kravet om traktat-afstemning. Og vi fortsætter frem til og med den 21. maj.

Lissabon-sag fortsætter i landsretten

Østre Landsret tog den 26. marts  hul på retsmøderne i sagen om regeringens ratificering af Lissabon-traktaten, som 33 sagsøgere mener skulle have været til folkeafstemning ifølge den danske grundlov.

Højesteretsadvokat Karen Dyekjær, som fører sagen for de 33 sagsøgere, sagde bl.a. at det var en af regeringens provokationer, at den ikke vil offentliggøre den tyske forbundskansler Angela Merkels brev til EUs regeringsledere om ændringerne af EU-grundloven, der gjorde den til Lissabon-traktaten.

Den samme opfattelse har Helge Rørtoft-Madsen, som er en af de 33 sagsøgere:

– I retssagen om Lissabon-traktaten er det nu dokumenteret, at Fogh Rasmussen-regeringen arbejdede bevidst for at afskære den danske befolkning fra en folkeafstemning om traktaten. Regeringen har nægtet at udlevere visse dokumenter og begrunder det med, at det er tophemmeligheder om forhold til ”fremmede magter”. Er EU-landene da ”fremmede magter”? Alligevel er det lykkedes at dokumentere regeringens bevidste anslag mod demokratiet

En anden af sagsøgerne, entertaineren Niels Hausgaard, udtalte sig optimistisk til pressen efter dagens retsmøde: – Jeg forventer, vi får medhold. For mig er det et spørgsmål, om vi har en fri domstol, eller vi ikke har.

Og det er jo et godt spørgsmål

EUs demokratiske nødbremse – en narresut

Ugebrevet A4, der udgives af LO, har kortlagt resultatet af de 117 forsøg på at protestere mod EU-Kommissionens tiltag – den såkaldte nødbremse, som Lissabon-traktaten giver de nationale parlamenter for at sikre det såkaldte nærhedsprincip. Men ikke en eneste af de 117 forsøg har fået nødbremsen til at virke.

– Vores udtalelser, om at nærhedsprincippet ikke bliver overholdt, har ikke haft nogen effekt. Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at vi ikke bruger en masse tid på at udarbejde udtalelser, når de i virkeligheden er en narresut, der ikke fører til noget, siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V) i A4.

– Der er et element af skueproces over det her, siger lektor i EU’s forfatnings- og lovgivningsproces ved CBS (Handelshøjskolen i København) Sine Nørholm Justog til A4 og uddyber:

-Det kan give bagslag, når man lancerer det her som borgernes mulighed for at få indflydelse via Folketinget, og det viser sig, at Danmark har indgivet flere protester, der ikke blev til noget som helst. Så sidder man tilbage med en følelse af, det her handler om demokrati på et symbolsk plan snarere end om reel politisk indflydelse.

KP/Folkebevægelsen mod EU

Netavisen 6. aptil 2012