Ungdomsarbejdsløsheden vender stærkt tilbage i Danmark

Jobfremgangen under boomet i 00’erne er forsvundet, og der er udsigt til årelang rekordstor ungdomsarbejdsløshed. Og mindre end halvdelen af danskerne har arbejde

Kommunistisk Politik 16, 2011

Blandt de mange skønmalerier, som VKO-regeringen har omtalt deres egen økonomiske politik med, er, at arbejdsløsheden er relativt lav. I hvert fald lavere end i Sydeuropa eller under Nyrup.

Udenfor arbejdsstyrken

Men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at ikke mindst ungdomsarbejdsløsheden er på vej op i rekordfart.

Omkring 70 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere er placeret i en matchgruppe, hvor de ikke regnes som en del af arbejdsstyrken. Det er mere end 30.000 mennesker under 30 år, der er henvist til at overleve på bistand eller starthjælp. Og det er ikke mindst denne gruppe, der har været i stigning, siden krisen brød ud.

I juni 2011 var der således ca. 32.600 kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden for arbejdsmarkedet, mens det før krisen i juni 2008 var ca. 20.200.

De unge kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet fylder altså betydeligt mere end før krisen, og konklusionen fra AE er, at stort set hele den jobfremgang, der blev pralet med under opsvinget, er forsvundet. Nu er der udsigt til en årelang kæmpe ungdomsarbejdsløshed som i 70’erne og 80’erne. Med endnu ringere økonomiske vilkår.

Nyuddannede har svært ved at få job

Lidt bedre stillet er de unge, der har gennemført en uddannelse, men heller ikke her ser det alt for lyst ud. Omkring ti procent af dem, der har gennemført en faglært eller en mellemlang uddannelse, er stadig ledige efter et år. Mere end 25 procent af nyuddannede malere, tømrere og murersvende kan ikke finde et job inden for deres fag.

Den store arbejdsløshed og dermed fattigdom blandt unge under 30 år rammer ikke mindst  nystiftede familier. Mens fattigdommen generelt er vokset i Danmark, er også antallet af børn, der lever i familier i fattigdom, steget. I 2009 er der således næsten 65.000 børn, der lever i fattigdom. Familier, hvor mindst en af forsørgerne er studerende, er udeladt af tallene.

Knap halvdelen af danskerne har arbejde

Nye tal viser samtidig, at ud af de godt 5.560.000 borgere i landet var kun knap 2.700.000 i job i begyndelsen af 2011.
– Der er omkring 430.000 danskere i den arbejdsduelige alder, som ikke er i arbejde. Det er en kæmpe udfordring for politikerne at få dem ud på arbejdsmarkedet, udtaler formanden for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard til Jyllandsposten.

Denne tendens er slået igennem over længere tid. Jørgen Søndergaard peger på tre hovedfaktorer i udviklingen:

For det første går der længere tid i forhold til tidligere, før unge rykker ud på arbejdsmarkedet, fordi de bruger mere tid på uddannelse.

For det andet forlader de store årgange født i 1940’erne nu i stort omfang arbejdspladserne for at gå på efterløn eller pension.

Og for det tredje er mange på passive ydelser som førtidspension, kontanthjælp, ledighedsydelse og længerevarende sygedagpenge.

Total fallit for krisehåndtering

Det er den økonomiske krise, der er den grundlæggende årsag til den hurtige stigning i tallene. Og VKO-regeringen har i stedet for at skabe job haft travlt med bankpakker og nedskæringer.

Regeringens svar på disse ”udfordringer” har været at stramme dagpengereglerne og gå til valg på at afskaffe efterlønnen sammen med det Radikale Venstre – med den begrundelse, at der helt sikkert kommer til mangler arbejdskraft om ti års tid!

Lige nu og her er regeringen – men også oppositionen, der har været med til alle foreløbig tre bankpakker – til gengæld meget optaget af, hvordan den økonomiske krise påvirker bankerne. Der er simpelthen udsigt til nye bankkrak

En bankpakke 4 er under forhandling. Hemmelige forhandlinger, da man ikke ønsker at påvirke markedet negativt …

Det står dog klart, at de seneste krak har gjort partierne bløde i knæene, og at der nu måske kan blive tale om, at fallittruede banker kan blive rekonstrueret med statens hjælp, førend de faktisk krakker. Således at statskassens afviklingsselskab overtager alle de dårlige forretninger og alle de giftige udlån, mens de gode dele sælges til højestbydende!

Uanset hvor mange penge politikerne denne gang bliver enige om at smide ud på bankverdenen,  som skal betales med skat og velfærd – og regningen er allerede gigantisk – understreger de kiksede bankpakker kun VKO’s og S/SF/R-oppositionens totale fallit med hensyn til krisehåndtering. Den har alene sikret, at direktører og spekulanter kan få lov til at fortsætte deres gyldne håndtryk og fede fiduser.

Det er dårligt nyt også for de nye generationer på Vestegnen eller i Udkantsdanmark, hvor 100 familier tilsammen må leve af en gennemsnitsdirektørløn.

De er glemt, når valgkampen er overstået, uanset hvem der vinder. Bankerne vil ikke blive glemt.

Netavisen 17. august 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne