Arbejdere på gaden imod europagt og krisenedskæringer

Arbejderne i EU er gået på gaden mod europagten, der nu er en realitet med dansk tilslutning. Folkebevægelsen mod EU kræver den sendt til folkeafstemning.

Kommunistisk Politik 7, 2011

Stordemo mod europagten i Bruxelles 24. marts 2011

Det haster hvis den europæiske arbejderklasse skal forsvare de sidste rester af de sociale landvindinger, der er vundet siden 2. verdenskrig.
Så skarpt blev det formuleret af de mange tusinde, der mødte frem til demonstrationer mod EU’s krisenedskæringer. Ikke mindst vedtagelsen af Europagten er et frontalangreb på løn og pensionsvilkår.

30.000 deltog i den europæiske aktionsdag mod Europagten den 24. marts i Bruxelles. Demonstrationerne markerede med sirener kl. 11:55, at der ingen tid er at spilde.
 
– Sandhedens time er kommet, sagde Luke Cortebeeck, formand for CCS og principielt tilhænger af EU, i en tale, der udtrykte en vaklende tiltro til EU’s velsignelser for arbejderne.

 - For 10 år siden fik vi at vide, at vi skal moderere vores krav. At EU først skal fordøje udvidelsen med landene i Central- og Østeuropa. Vores venner i Polen og Rumænien skulle først have tid til at udvikle økonomien til vesteuropæisk standard.

-‘ Ti år er gået med stilstand, og tiden er mere end moden til stå sammen omforbedringer af levevilkår og rettigheder. Men nu er diktatet fra EU økonomisk ansvarlighed! De har fremlagt planer, der reelt er et opgør med alt det, vi har kæmpet for, og som vi kalder “den europæiske sociale model.

Flere fagforeningsdelegationer fra Frankrig, Luxembourg, Holland og Rumænien kom for at støtte kampen om at sige nej til EU-kravene om løntilbageholdenhed, ophør af mindstelønninger, besparelser i den offentlige sektor, stigning i pensionsalderen, begrænsning af førtidspensionering og dagpenge.

Europas fremtid?

Demonstrationerne er en del af en serie rullende aktioner i hele Europa. Den 16. marts var omkring 50.000 arbejdere på gaden i Bukarest, og i weekenden var 500.000 på gaden i London.

Europagten er stærkt inspireret af Tyskland og den forhadte Hartz-kommissions arbejdsmarkedsreformer. De har betydet, at Tyskland har 25% flere fattige i dag end i 2005. Millioner er tvunget til at arbejde på kontrakt (løsarbejde) til så lave lønninger, at der ikke altid er råd til mad og husleje. Det er den fremtid, borgerskabet tilbyder.

Luke Cortebeeck spurgte retorisk:
-Er dette den fremtid, vi ønsker for Europa? Er dette hvad vi ønsker? Er vi forpligtet til at acceptere alt dette?
Nej, kære venner, vi kan ikke acceptere det.

– Vi får at vide, at vi ikke har noget valg. Det er nødvendigt at sikre en bedre overensstemmelse mellem de forskellige landes økonomier for at redde euroen. Det er nødvendigt for at Europa skal blive konkurrencedygtigt (…)

-Kære venner, lad mig sige, at en anden mulighed eksisterer. Stop den plade, der kører i samme rille, og kun kan gentage, at der ikke er noget alternativ. Et andet Europa er muligt!

Udenfor EU-topmødet i Bruxelles blev demonstranterne mødt af et massivt politi opbud med hævede stave, vandkanoner og peberspray.

Europagten er højrefløjens barn

Økonomen Henrik Herløv Lund konstaterer, at Europagten er et ægtefødt barn af den politiske højrefløj.

Han skriver:
– Europagten er – uanset en vis opblødning – EU-højrefløjens barn, hvor det overordnede sigte stadig er, at hensynet til statsoverskud, erhvervenes profitabilitet og stærk euro har overordnet prioritet i forhold til velfærd og beskæftigelse.

Herløv Lund sammenfatter pagtens indhold således:

–  Europagten indeholder stadig en række af de samme punkter som det oprindelige fransk-tyske forslag. Således skal der fortsat ske en sikring af, at lønoverenskomster i den offentlige sektor understøtter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor – dvs. lavere løn til de offentligt ansatte.

– Endvidere skal pagten sikre ”En omkostningsudvikling, der er i overensstemmelse med produktiviteten”. Det vil sige, at der skal holdes igen med lønnen.

– Pagten taler også om ”Yderligere åbning af beskyttede sektorer”. Det kan kun betyde flere privatiseringer. Og når der tales om at ”Tilpasse den faktiske pensionsalder til den forventede levetid” betyder det forringet pension og senere tilbagetrækning for almindelige mennesker.

– Og at det enkelte land selv vælger metoden, vil næppe være ensbetydende med, at man kan gøre, hvad man vil, i stik modsætning til pagtens retning.

Send dansk deltagelse i europagten til folkeafstemning

Om aftenen på demonstrationsdagen kunne EU-præsident von Rompuy meddele, at europagten var på plads, og at Danmark var med. Både VK-regeringen og R/S/SF-oppositionen har givet deres tilslutning til højrefløjens nyliberale traktat.

Udover Danmark har Polen, Letland, Litauen, Bulgarien og Rumænien tilsluttet sig pagten, og får nu knyttet deres økonomier endnu tættere sammen med eurolandenes.

Sverige, Storbritannien, Tjekkiet og Ungarn holder sig ude.

– Med den nye europagt sætter EU meget klare retningslinjer for den økonomiske politik med budgetlofter, løntilbageholdenhed, forhøjelse af pensionsalder og udvikling af fælles skattepolitik. Løkkes tilslutning til pagten er et farvel til selvstændig dansk økonomisk politik, hvilket han selv har demonstreret ved at fortælle S og SF, at deres planer ikke følger europagten, siger  Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen mener, at den danske tilslutning til europagten er et klart brud på de danske undtagelser. Søren Søndergaard:

- Deltagelse i pagten betyder indmeldelse i den euroklub, som vælgerne har sagt nej til ved hele tre folkeafstemninger. Folkebevægelsen kræver derfor, at folketingsflertallet spørger befolkningen ved en folkeafstemning, om den kan godkende tilslutningen til europagten.

Se også

Euro-pagt: EU indfører en fælles økonomisk regering
Kommunistisk Politik 6, 2011

Netavisen 31. marts 2011