14.000 mister dagpengeretten

Kommunistisk Politik 25, 2010

I 1993 havde arbejdere syv års dagpengeret. Perioden kunne forlænges med to års uddannelse. Såfremt man var blevet arbejdsløs, kunne retten tjenes op ved et halvt års arbejde, ordinært eller med løntilskud. Man kunne med rimelighed tale om, at der gjaldt en vis sikkerhed mod social nedtur i systemet, selvom lønnedgangen fra en overenskomstbaseret løn til dagpenge kunne mærkes.

Så kom det slag i slag – bogstaveligt talt. De arbejdsløse måtte tage imod tæskene med begrundelser om, at arbejdsmarkedet manglede deres arbejdskraft, og at det var nødvendigt, at de holdtes i gang, så de ikke forfaldt til sløvsind og sofa. Derfor forringelser og tvangsaktivering.

Først blev ens mulighed for at genoptjene dagpengeretten ved støttet arbejde – løntilskud – frataget de arbejdsløse. Perioden blev reduceret til fire år, og pludselig krævedes et helt års ordinært arbejde for at genoptjene retten. Dette er kun et rids over en lille del – om end væsentlige områder – af konsekvenserne. I sommers kunne vi så opleve, at regeringen med Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen halverede dagpengeperioden fra fire til to år.

A-kassernes Samvirke (AK-Samvirke) har beregnet, at omkring 14.000 vil miste dagpengeretten, når ændringerne er fuldt indfaset. Nogle af disse kan overgå til kontanthjælp, hvilket er en voldsom økonomisk lussing. Andre overlades til sig selv, hvis de har en ægtefælle, der kan forsørge dem, eller har en formue på mere end 10.000 kroner. I det sidste tilfælde skal formuen bruges op, før man er berettiget til kontanthjælp. Som modtager af dagpenge eller kontanthjælp er man forpligtet til både at være aktiv arbejdssøgende og dokumentere dette samt tvunget til aktivering i form af uddannelse eller praktik.

Nu er det jo sådan med prognoser ind i fremtiden, at de kan diskuteres. VK har da også sædvanen tro afvist tallene, men det er en uomtvistelig kendsgerning, at mere end 3.500 fra juli til september havde mistet dagpengene, hvis loven var trådt i kraft.

Direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk indrømmer, at stramninger i dagpengereglerne ofte får til konsekvens, at flere søger sig på plads i erhvervslivet, men han frygter, at konsekvensen denne gang bliver ringe:
– Langtidsledigheden er steget kraftigt, siden krisen satte ind. Det gør det sværere end ved tidligere afkortninger af dagpengeperioden at få folk i job, inden de rammer det nye loft.

Alene i 3F er antallet af langtidsledige på et enkelt år steget med 80 pct. I november 2009 talte forbundet omkring 7.500 langtidsledige. Nu er der mere end 13.500.
Regeringspolitikken er kynisk.

Desværre er der ikke udsigt til, at oppositionen ved regeringsmagten vil rulle halveringen af dagpengeperioden tilbage til fire år. Man skal ikke glemme, at Socialdemokraterne under Nyrup-regeringen i 90’erne selv gennemførte drastiske angreb på de arbejdsløse i form af nedskæring af perioden fra syv til fire år samt fratagelse af muligheden for genoptjening for arbejdsløse i støttet arbejde.

Netavisen 21. december 2010