Irsk folkeafsteming: Skræmmekampagne og hule løfter

Kommunistisk Politik 19, 2009

Slutspurten er gået ind i den irske omafstemning. Regeringen har brugt millioner på at sende positivt oplysningsmateriale ud, EU-eliten har været i Dublin med løfter og bekymrede miner, den etablerede presse er næsten entydigt EU-positiv med dobbelt så stor dækning af ja-kampagnen i forhold til nej-siden.

Omafstemningen kom i stand, efter at den irske regering kun fik nogle yderst beskedne indrømmelser om skattepolitik og neutralitet. Aftalen ændrer ikke på noget i Lissabon-traktaten, og Irland fortsætter i såvel EU’s kampgrupper som i EU’s forsvarsagentur.

Bred kampagne for et Nej-igen

En række partier og bevægelser er gået sammen om en kampagne imod traktaten. Også 135 medlemmer af lokale byråd har skrevet under på Stem nej igen-kampagnens grundlag. Nej igen – fordi traktaten vil øge EU’s militarisering, undergrave demokratiet og øge presset for udlicitering af offentlige arbejdspladser.

I en pressemeddelelse skriver kampagnen:
”De lokale folkevalgte har folks problemer inde på livet, fra arbejdsløshed og fattigdom til manglen på lejligheder, der er til at betale, afgiftsforhøjelser, manglende offentlige service og ringe sundhedsvæsen. Udliciteringer, privatiseringer og fritvalgssystemer har alvorligt undermineret kvaliteten af helt essentielle område af den offentlige service. Lissabon-traktaten betyder mere af den politik.”

På en kvindekonference med deltagelse af tillidsfolk, kunstnere og politiske organisationer og partier blev der også enighed om at opfordre til et nej igen. De udtaler:
”Vi nægter at lade os kue til at stemme ja med argumentet om, at ’EU har været god mod os’. Vi stemmer nej til denne traktat, fordi den sætter virksomhedernes interesser, og ikke befolkningerne, i centrum af EU-projektet.”

I Irland er det (også) hovedsagelig kvinder, der arbejder inden for det offentlige, f.eks. i uddannelses-, sundheds- og plejesektorerne. Med traktaten åbnes der nye muligheder for, at profitorienterede private virksomheder kan overtage flere offentlige områder – og med EU’s velsignelse trække løn- og arbejdsforhold yderligere ned.

Erfaringerne med de private virksomheder, der har indgået kontrakt inden for sundhedsområdet, er dertil problematiske i forhold til at bevare forskning og teknisk ekspertise. Problemet kendes bl.a. fra et amerikansk firma, der har kontrakt i Irland på at undersøge prøver for celleforandringer. Når en lokal assistent har udtaget prøven, sendes den til USA for analyse.

Fra tilhængersiden ligges der i forhold til skeptiske kvinder vægt på, at Lissabon-traktaten indeholder ’Det europæiske charter for menneskerettigheder’, der bl.a. forbyder trafficking.

I virkeligheden kan implementeringen af dette betyde, at eksisterende samarbejdsaftaler med lande uden for EU bliver undermineret. Fattigdom både i EU og tilstødende lande er den bagvedliggende årsag til moderne slavehandel og prostitution. I stedet for at tage fat på dette forpligter EU-traktaten sig på en konkurrencepolitik for samhandel, der i praksis er med til at skabe endnu større arbejdsløshed og fattigdom i de lande, hvorfra mange kvinder lokkes til EU.

Desperate tilhængere

Den italienske premierminister Berlusconi er blevet bekymret over muligheden af, at Irland stemmer nej igen, men han er klar med en gammel plan:
”Hvis traktaten ikke bliver vedtaget, må vi genoverveje, hvordan EU fungerer, og skabe en kerne af lande, der kan tage beslutninger med flertalsafgørelser. EU fungerer ikke optimalt, fordi beslutninger tages i enstemmighed, det kan ikke fortsætte,” meddelte Berlusconi på et pressemøde sammen med Borut Pahur fra Slovenien.

Det er ikke første gang, der bliver luftet ideer om et EU i flere hastigheder, hvor de store EU-lande – eller en gruppe af villige stater – kan sætte sig ud over de fælles spilleregler, der allerede på det eksisterende traktatgrundlag giver meget vide rammer til at tage beslutninger med flertals-afgørelser. Italien har tidligere været stærkt kritisk over for ideen, med det argument, at det vil risikere at svække europæisk integration. Det var dengang, de ikke selv var inde i varmen; nu er kvindekøberen og profascisten Berlusconi det.

Den irske EU-kommissær Charlie McCreevy lancerede en mere åben skræmmekampagne, da han fremmanede et billede af, at den økonomiske krise vil ramme Irland ekstra hårdt, ”fordi et nej vil skræmme internationale investorer væk i en situation, hvor Irland har ekstra brug for udenlandsk kapital. Et nej vil sende et negativt signal og betyde, at det bliver vanskeligere for virksomheder at låne penge og sætte gang i vækst og skabelsen af nye arbejdspladser”.

Det samme budskab kom fra Irlands egen finansminister, der advarede imod kapitalflugt, skulle det blive et nej igen. En leder i Wall Street Journal gik efterfølgende i rette med de desperate tilhængere af traktaten og kaldte det ”direkte absurd, at der skulle være en sådan sammenhæng”. Den avis har dog ikke selv megen troværdighed.

Irland er under den økonomiske krise blevet reduceret fra at være EU’s nyliberale mønsterland til en fattiggård på vej til at synke i Atlanten – hvis irerne ikke siger ja denne gang.

Globaliseringens pris

Den nyligt genvalgte formand for EU-kommissionen, Jose Manuel Barroso, er også kommet forbi Irland for at hjælpe ja-sagen på vej, kun et par uger før afstemningen. Han kaldte nej-partierne og Irlands Folkebevægelse for løgnere, der udelukkende spillede på frygt:
”De, der fortæller, at EU vil bestemme en minimumsløn for EU-medlemslandene, tager fuldstændig fejl. EU har ikke nogen minimumsløn i nogen traktat eller i noget regulativ,” beroligede Barroso.

Han benyttede desuden lejligheden til annoncere et forslag om økonomisk støtte til 2.400 arbejdere, der var blevet fyret som følge af, at en computerfabrik flyttede til Polen. Et simpelt forsøg på stemmekøb hos de irske arbejdere, der er hårdt ramt af arbejdsløshed eller frygter at blive det.

Kommissionsformandens besøg fik Patricia McKenna fra Peoples Movement til at beskylde ham for ulovlig indblanding i den irske debat:
”Det er magtmisbrug, at kommissionen deltager aktivt i ja-kampagnen, og et klart forsøg på at manipulere den demokratiske proces, når den blot to uger før folkeafstemningen finder på at stille et forslag om give 15 millioner euro til jobstøtteordninger for de tidligere ansatte ved Dell computer,” konstaterede McKenna.

Det er blevet fremstillet, som om der var tale om en særlig håndsrækning fra EU til Irland, men pengene kommer fra EU’s ’globaliseringsfond’, der har været i funktion siden 2007 og giver op til 500 millioner euro ud om året til situationer, hvor globalisering (altså at produktionen kronisk flytter til de lande, hvor løn og arbejdsforhold er ringest) resulterer i betydeligt tab af arbejdspladser.

Dell flyttede fra Irland til Polen, da den polske regering kunne give virksomheden 52 millioner euro i støtte. Statsstøtte til virksomheder er kun lovligt, ifølge EU, i de nye medlemslande i en overgangsperiode, så Irland havde altså ikke denne fordel i globaliseringskonkurrencen mellem de 27 medlemslande.

Manipulation med krisen

Irland er hårdt ramt af EU’s nyliberale hverdag. Det er derfor nødvendigt med bestikkelse, løfter og demagogi i stor stil for tilhængerne, der desperat ønsker et ja til Lissabon. Det vil sige den irske kapital og den europæiske monopolkapital, der kontrollerer stater, institutioner og medier.

Om den folkelige modstand i Irland kan holde stand mod denne massive beskydning, vil vise sig på afstemningsnatten. Opinionsmålingerne viser et flertal til ja-siden, men med en vigende tendens. Også de er manipulerede som så meget andet – indbefattet den grundlæggende tilhængerløgn, at den økonomiske krise vil ramme Irland hårdere uden en Lissabon-traktat.

Det er ikke bare absurd. Det er også en bevidst tilsløring af EU’s rolle i den økonomiske krise, der både har bidraget til at udløse og forstærke den.

Netavisen 24. september 2009