EU’s Klimapakke: Skam over regeringslederne!

Af miljkøorganisationen NOAH

Regeringscheferne fra EU’s 27 medlemslande præsenterede den 12. december forhandlingsresultatet af den meget omtalte Klimapakke.

Som ventet blev de helt store overskrifter hevet frem af den afgående formand Nicolas Sarkozy og Kommissionsformand Barosso:
”Europa har bestået troværdighedstesten”, ”Dette er historisk.”, ”Vi har gjort det – I kan også gøre det”, lød det fra podiet med direkte adresse til USA.

Men under den friserede overflade gemmer sig en helt utilstrækkelig aftale.

Kim Ejlertsen, klimamedarbejder i NOAH udtaler:

”Det er en stor skuffelse at se, hvor langt der er fra EU-ledernes store ord om at undgå en global temperaturstigning på mere end 2 grader og så den 20% reduktion, der blev vedtaget i dag. EU har allerede via Kyoto-aftalen forpligtet sig til samlet at reducere udledningerne med 8% inden 2012. Dagens beslutning handler i virkeligheden kun om de yderligere 12% der skal reduceres fra 2013-2020 – altså på 8 år. Af disse 12% giver man sig selv lov til at foretage langt over halvdelen i form af projekter udført i udviklingslande. Det er beskæmmende og fører ikke til det, vi har brug for – nemlig et spring hen imod en økonomi, der ikke udleder drivhusgasser.”

Forud for vedtagelsen er der foregået lange forhandlinger, som NOAH sammen med sit internationale netværk Friends of the Earth Europe1 har forsøgt at påvirke. Europa-Parlamentet kom også med vægtige input til forbedring af resultatet.

Kim Ejlertsen udtaler:

”Glem alt om EU´s lederskab på den internationale scene. Regeringslederne valgte et kapløb mod bunden, hvor det først og fremmest handlede om nationale interesser frem for klimaet. På stort set alle de problematiske områder i pakkens direktivforslag er der ikke blevet lyttet til miljøorganisationerne eller Europa-Parlamentet, og i de sidste dage har regeringslederne udelukkende forringet eller svækket aftalen f.eks. ved at

* Beslutningen om automatisk at gå fra 20% til 30% i samlet reduktion er blevet udskudt til en vurdering i 2010 der indebærer en helt ny forhandling i EU – det vil tage år.

* Omfanget af kreditter til opfyldelse af målsætningerne er blevet øget og øget. Over halvdelen af indsatsen tillades nu i udlandet.

* De kvotebelagte sektorer fik lempet kravene til, hvor hurtigt de skal ud og købe alle deres CO2-kvoter (auktionering). Nogle sektorer fik ligefrem udskudt kravet helt til 2027, og de mest CO2-svinende kraftværker i Østeuropa fik lov til en gradvis indfasning af auktioneringen mellem 2013 og 2020.

* 12 forsøgsanlæg til CO2-lagring støttes i perioden med ikke mindre end 300 mio. kvoter. Med en kvotepris på ca. 160 kr./t CO2 svarer støtten til 48 milliarder kr. – en helt urimelig støtte til en ubæredygtig, usikker og fordyrende teknologi, der binder os til fortsat brug af kul.

* EU fastholdt, at hele VE målsætningen på 10% i transportsektoren kan opfyldes med brug af agrofuels.

* For sektorerne transport, landbrug og alle mindre virksomheder kan landene hente langt størstedelen af indsatsen gennem projekter udenfor EU og regeringslederne droppede kravet om en kontrolforanstaltning, der skal sikre, at målsætningerne faktisk opnås. Og Danmark holdt sig ikke tilbage, men krævede ekstra kreditter begrundet i den danske målsætning på 30%. Det er pinligt for Danmark.”

Netavisen 15. december 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne