Det irske Nej en lussing til Fogh og folketingsflertallet

Kommunistisk Politik 13, 2008

Når noget går Fogh og regeringen imod er parolen: Hold kæft! Kommenter det ikke! Lad det drive over! Men modstanden mod EU lader sig ikke jage væk

Irsk nej plakatIrsk nejplakat

I afslutningsdebatten inden folketingets sommerferie erklærede den danske kandidat til posten som EU’s første præsident (og til posten som generalsekretær for NATO) – dvs Anders Fogh Rasmussen – at han i august måned vil give en konkret dato for sin annoncerede folkeafstemning til afskaffelse af de danske EU-forbehold fra 1993 (overfor euroen fra september 2000).

Der blev spekuleret livligt i, om en sådan afstemning ville komme først eller sidst i efteråret 2008 (hvad alle var enige om) og først og fremmest om afstemningen også ville inddrage det danske nej til euro’en for også at omstøde den afgørelse.

Det irske folks nej til Lissabon-traktaten er kommet på tværs af alle spekulationerne. Det er en regulær lussing til både EU og den herskende EU-elite og til Fogh-regeringen og folketingsflertallet.

Et slag mod EU-eliten og unionspolitikerne

Det er et alvorligt slag mod unionsbygningsplanerne, hvor afstemningerne i Holland og Frankrig i 2005 kom voldsomt på tværs, og da man forsøgte sig med en lettere redigeret forfatningstraktat, kaldet Lissabon, kom det eneste folk, der fik lov til at stemme om den, på tværs med endnu et Nej.
For Fogh og folketingsflertallet er det endda i dobbelt forstand en lussing.

Det irske nej understreger på den ene side det udemokratiske i regeringens og Christiansborg-flertallets afvisning af en dansk folkeafstemning og sætter fokus på, hvad det egentlig er, man har lusket igennem med en ratifikation, som er forløbet uden nogen form for folkelig debat.
På den anden side er det irske nej en kæp i hjulet på Foghs og folketingsflertallets luskede omafstemningsplaner for at omstøde de danske forbehold.

Selvom Fogh lurepasser og ikke har meldt klart ud, er det usandsynligt at en folkeafstemning om forbeholdene kan gennemføres i efteråret 2008, og i det hele taget før der foreligger en afklaring på hele situationen omkring Lissabon-traktaten.

For Fogh personligt kan det irske nej også blive en alvorlig streg i regningen. Fogh er kandidat til posten som den første EU-præsident. Det irske nej betyder, at der ikke bliver noget af præsidenten (hvis det ikke omstødes). Foghs adgangsbillet skulle ikke mindst være en dansk annulering af forbeholdene.
Nu skal han måske snarere sigte på en international karriere som ulykkesmager som generalsekretær for NATO.

Hvordan omstødes et irsk Nej?

Det irske Nej understreger de europæiske befolkningers modstand mod EU-elitens og monopolernes superstats- og supermagtsprojekt. Det har sendt unionen ud i en ny politisk krise. Det hollandske og franske Nej til forfatningen udløste en dyb krise, som først blev overvundet, da man fandt på at omskrive traktaten og ikke kalde den en forfatning, men simpelthen ’Lissabon-traktaten’. Nu står man tilbage ved udgangspunktet – med en klar understregning af den folkelige modstand overalt i unionen.

Men selvom det er tredie gang, folket i tre forskellige lande har sagt nej til unionsforfatningen i både dens første og  dens reviderede udgave,  har unionspoliutikerne og de herskende kapiutalinteresser bag dem på ingen måde i sinde at lytte til, endsige respektere, de folkelige afgørelser.

De første officielle toner fra EU efter Nej’et blev kendt var at ’ratifikationsprocessen fortsætter’ – det vil sige at den juridisk døde Lissabon-traktat skal godkendes af parlamenterne i de lande, der endnu ikke har gjort det. Og det bliver svært. England, hvor modstanden mod Lissabon er meget stor, er et af de lande.

Det forlyder også at man vil give irerne en ’dansk løsning’ – det vil sige tilbyde nogle forbehold, som så skulle få dem til at sluge Liussabon – f.eks. et tilbud om at Irland ikke behøver tilade fri abort.
Danskerne vil kunne fortælle, at et sådant anti-demokratisk fifleri vil være forspillet til at unionstoget kører videre – men også til at ’irske undtagelser’ kan elimineres på et senere tidspunkt.

Men ’den irske nød’ bliver hård at knække. Folkene i unionslandene lader sig ikke længere snyde så let.

Netavisen 19. juni 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater