Alvorlige brister i debatten om sult og GMO

Det er kriminelt, når EU ønsker en hurtigere sags-behandling for gensplejsede afgrøder (GMO). Vi bør selv løse problemerne i vort eget landbrug i stedet for at eksportere dem til Sydamerikas natur og lokalbefolkninger.

Hurtigere sagsbehandling i EFSA for GMO’er kan aldrig blive videnskabeligt redelig. Vi opfordrer folketings- og EU-parlamentarikerne til at stoppe Kommissionens udspil.

Landbrugsrådets Peter Gæmelke, fødevareminister Eva Kjer Hansen og landbrugskommissær i EU, Mariann Fischer Boel, har i dette forår udtrykt ønske om at åbne for mere gensplejsning (GMO) i EU. De mener, at øget adgang til billig GMO-soja fra Sydamerika vil hjælpe den økonomisk trængte svineindustri. EU importerer allerede enorme mængder af Monsantos gensplejsede RoundUp Ready soja (RR-soja).

Samtidig lanceres GMO-afgrøder som en af de centrale løsninger på verdens sultproblem, et problem der i høj grad er affødt af EU’s egen udbyttende politik over for de fattige lande. NOAHs landbrugs- og fødevaregruppe vil med det følgende »nødråb« belyse, at mere GMO-soja blot vil øge sulten, og at der er andre ­– langt sikrere, mere tilgængelige og billige – løsninger imod sult end GMO’er.

FN’s agentur for landbrugsvidenskab og teknologi (IAASTD) påpeger i en ny rapport, at økologisk jordbrug og lokale markeder er to af de vigtigste indsatsområder for fjernelse af sult – sammen med de helt nødvendige ændringer i Vestens økonomi- og handelspolitik. IAASTD vægter også tydeligt økologi højere end GMO’er som løsning på sulten. I de seneste 20-25 år har videnskabelige forsøg bevist, at naturens hurtige stofomsætning i Syd gør de moderne, økologiske landbrugsmetoder særdeles effektive.

Forsøgene baseres på billige lokale resurser og har givet udbyttestigninger, der overgår spådomstallene for GMO’er. Økologiens varierede sædskifte er langt vigtigere for fødesikringen end afgrøder, der i sig selv måtte være højtydende. Det er tillige påvist i et nyligt forskningsprojekt under EU, at økologisk frugt og grønt indeholder 40-60 procent flere næringsstoffer end konventionelle.

Klimaforandringerne er heller ikke et argument for GMO’er. Professor på Landbohøjskolen Marten Sørensen og de planteforædlere, han samarbejder med, kan bevidne, at genmaterialet for diverse typer klimatolerance allerede findes i flere traditionelle afgrøder og kan udbredes uden gensplejsning. En ny yamsbønne, der er udviklet med traditionel forædling, kan endda dyrkes på udpint jord uden tilførsel af kvælstof.

GMO er kort sagt unødvendigt, men også farligt, da GMO-forskerne satser på meget få afgrøder, som med gensplejsning gøres resistente over for virus eller insektangreb. Men som Marten Sørensen har sagt i pressen, kan skadevolderne ændre sig og tilpasse sig forholdene, og så har vi et kæmpe problem. NOAHs landbrugs- og fødevaregruppe opfordrer til at inddrage økologiforskerne i debatten om GMO og GMO’ers »nytteværdi«. Man er jo altid nødt til at spørge: Nytte i forhold til hvad?

Modstanden mod GMO er ikke blot følelser og teknologiskræk. Det bekymrende er netop, at mange beslutningstagere definerer GMO’ers »nytteværdi« på ikke alene en ringe viden om de landbrugstekniske alternativer, men på faktuelle og principielle fejlopfattelser af GMO’erne selv. Da bedøves man let af begreber i stedet for at se på realiteter. – Her er tre af realiteterne:

1) Flere forskere – blandt andre genetiker Michael Antoniou, Kings College – påpeger, at gensplejsning kan medføre skadelige stoffer i planten, som det er svært at opdage, når vi ikke ved, hvad vi skal lede efter. GMO’er er ikke statiske. Blandt andet kan et gens funktion ændre sig i plantens levetid. EU overvejer for tiden en »sameksistenslov«, hvor GMO-afgrøder skal plantes i »sikker afstand« til beslægtede afgrøder, men ingen lov kan forhindre vind, dyr og insekter i at transportere frø og pollen! Det er derfor udtryk for enten kynisme eller ringe helhedsforståelse, at landbrugskommissær Mariann Fischer Boel nu ønsker en hurtigere godkendelsesproces på GMO-området i EU’s såkaldte autoritet for fødevaresikkerhed, EFSA.

NOAHs netværk Friends of the Earth Europe (FoEE) udarbejdede i 2004 en rapport om EFSA, som kritiserer EFSA’s problematiske sammensætning og ofte tvivlsomme analyser. Generelt anser NOAH, at risikoundersøgelser af GMO allerede i dag har alt for korte forløb. Hurtigere sagsbehandling i EFSA for GMO’er kan aldrig blive videnskabeligt redelig. Vi opfordrer folketings- og EU-parlamentarikerne til at stoppe Kommissionens udspil.

2) Når en vild planteart eller afgrødesort er blevet genetisk forurenet med genmateriale fra en beslægtet GMO-plante, eksisterer den oprindelige art eller sort ikke længere. Den er udryddet. Det er kun et spørgsmål om tid, og da hjælper hverken økonomisk erstatning eller genbanker. Hvor skulle genbankernes frø kunne udplantes sikkert? Der er allerede set genetisk spredning i Mexico og enkelte andre lande. Det er vore børnebørns fødegrundlag, det hele handler om.

3) Dyrkning af soja i Sydamerika til EU har allerede krævet enorme rydninger af savanne og skov, og småbønder og indianere lider under tvangsflytning, pesticidforgiftninger og sult som følge af sojaen. Det er klare menneskeretskrænkelser og en miljøfallit for den soja, der i stort omfang udgøres af gensplejset RoundUp Ready soja.

I Argentina har man allerede konstateret 14 ukrudtsarter, der har dannet resistens imod aktivstoffet i RoundUp, der er produceret af Monsanto selv. Dette har nødvendiggjort skrappe sprøjtegifte, hvoraf flere er forbudte i EU. Nu er Monsanto tilmed på banen med RR2-soja, som siges at give højere høstudbytte og at være endnu mere tolerant over for pesticider.