Ingen suverænitetsafgivelse? – Bestillingsopgave fra regeringsjurister

Kommunistisk Politik 24, 2007

Den tidligere leder af det EU-konvent, der skrev forslaget til den forkastede forfatning, fhv. præsident Giscard d’Estaing, har sammenlignet den oprindelige tekst med den såkaldte Lissabon-traktat (også kaldet reform-traktat). Resultatet ses på Giscard d’Estaings blog, hvor han dokumenterer at de to tekster på ni centrale punkter ligner hinanden ord for ord.

I oktober skrev samme i Le Monde, at det eneste der er ændret er rækkefølgen og måden hvorpå det er skrevet, indholdet er det samme. Og den eneste grund til alle disse krumspring er fordi EUs stats og regeringsledere er løbet fra løftet om at inddrage befolkningerne gennem folkeafstemninger.
I Danmark er regeringens juridiske eksperter nedkommet med den stik modsatte analyse:

4. december 2007:

Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at der for Danmarks vedkommende ikke med Lissabon-Traktaten overlades nye beføjelser til Unionen. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at heller ikke andre forhold indebærer, at proceduren i grundlovens § 20, stk. 2, skal iagttages.

Justitsministeriet finder desuden, at dansk ratifikation af Lissabon-Traktaten ikke rejser andre spørgsmål i forhold til grundloven.
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at Danmark kan ratificere Lissabon-Traktaten efter den almindelige bestemmelse i grundlovens § 19, og at Danmarks tilslutning til Lissabon-Traktaten ikke forudsætter anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

22. november 2004:

Det er Justitsministeriets opfattelse, at Unionen med forfatningstraktaten får overladt visse yderligere beføjelser omfattet af grundlovens § 20. I den forbindelse er det endvidere Justits-ministeriets opfattelse, at Danmarks tilslutning tilforfatningstraktaten kan ske inden for rammerne af grundlovens § 20.

Ole Krarup: Rent bestillingsarbejde

– En gennemlæsning af redegørelsen efterlader ikke tvivl om at denne “redegørelse” er et rent bestillingsarbejde, der tjener til at skafferegeringen en facadelegitimation for den allerede trufne politiske beslutning om at holde den danske befolkning uden for enhver indflydelse på den reviderede udgave af EU-forfatningen der nu er omdøbt til “Lissabon-traktaten”, udtaler Folkebevægelsen mod EUs grundlovsekspert, tidligere medlem af EU-parlamentet Ole Krarup.

– I Justitsministeriets oprindelige redegørelse om EU-forfatningen af 22.11.2004 blev Grundlovens krav om folkeafstemning i tilfælde af suverænitetsafgivelse udlagt korrekt: På en lang række områder blev dansk selvbestemmelse overladt til EU, og Justitsministeriet konkluderede derfor, at traktaten kun kunne vedtages efter Grundlovens § 20 – altså folkeafstemning, siger Ole Krarup og fortsætter:

– De kunstfærdige omformuleringer af EU-forfatningen der findes i Lissabon-traktaten ændrer ikke på de retlige realiteter: Lissabon-traktaten rummer på alle væsentlige punkter samme magt-overdragelse som EU-forfatningen. Der findes kun én forklaring på Justitsministeriets ændrede konklusion: Politisk diktat.

 - Regeringens arrogante afsporing af den danske Grundlov er så skandaløs, at Folkebevægelsen øjeblikkelig vil tage initiativ at få indbragt regeringens grundlovsbrud for domstolene, hvis der ikke udskrives folkeafstemning, lyder den klare melding fra Ole Krarup.

Se også:

EU-forbehold igen til afstemning

Magtspillet omkring den nye forfatning

Netavisen 8. december 2007