Beskæftigelsesreform: Kernen er nedskæringer

Regeringen vil angiveligt gøre op med tvangsordninger og de evindelige jobprøvninger, der blot har gjort folk mere syge end de var i forvejen. Men hvad er hovedgrebet i den reform regeringen spiller ud med? Det er besparelser og privatisering.

SVM-regeringen prøver at gøre deres reform populær ved at love at fjerne Jobcentrenes syge kontrolregime. Men kernen i reformen er en kæmpe besparelse. Foto: Aage Christensen, bragt på Jobcentrets Ofre

Ud af et samlet budget på 12 mia kr vil regeringen i sin reform spare de 3 milliarder. Det får hele reformen til at stinke langt væk. På den ene side alle de pæne og flyvske ord om at stoppe unødvendig kontrol og bureaukrati – på den anden de konkrete facts: Vi sparer og skærer ned.

Jobcentre skal nedlægges, 500.000 samtaler skal skæres væk, omkring halvdelen af alle særregler på området skal afskaffes, og så skal der spares tre milliarder kroner på indsatsen, lyder det i udspillet.

Havde regeringen været seriøse og ønsket at bytte kontrol og straf ud med hjælp ville udspillet have set ganske anderledes ud: Der ville ikke skulle skæres ned, for der er rigeligt brug for pengene, hvis man reelt ville hjælpe mennesker igang, og finde arbejde eller uddannelse og i det hele taget løfte deres situation. Modsat nu, hvor man stiller ublu krav som arbejdsindsats trods sygdom osv, som modregning til livsnødvendige sociale indtægter.

Hvad man ellers konkret har tænkt sig får man ikke meget at vide om, det eneste faste holdepunkt er besparelsen. En af udmeldingerne lyder, at nu skal området ”sættes fri”. Normalt en anden måde at sige privatisering på, at private udbydere skal træde i stedet for jobcentrene.

Det matcher med, at det fremover skal være kommunalbestyrelserne der skal beslutte hvordan beskæftigelsesindsatsen skal foregå i deres kommune, hvem der skal stå for den osv.

Lige nu mærker kontanthjælpsmodtagere følgerne af en anden af regeringens reformer, nemlig kontanthjælpsreformen, der fra 1. juli skærer drastisk ned på en meget stor gruppe menneskers levevilkår. Den samme ånd ligger hævet over enhver tvivl i den kommende beskæftigelsesreform. Hensynet er på ingen måde at forbedre vilkårene for de berørte, men besparelser, så staten kan flytte penge til erhvervsstøtte og krigsoprustning. Som en sidegevinst følger der privatisering og profit til arbejdsgivere med.

Læs også

Mette Frederiksens løn op med 92.100 kroner – ung kontanthjælpsmodtager 25% ned

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater