Regeringen – og NATO’s generalsekretær – forbereder os på en tid med krigsøkonomi, hvor brede velfærdsnedskæringer venter. Fra nogle af de fattigste tages allermest. Fra sommer 2025 mister unge kontanthjælpsmodtagere 3-4000 kr ud af en allerede yderst skrabet indtægt. Derimod mener regeringen, at tiden er inde til at hæve deres egen løn.
– Vi har lagt finanskrisen så meget bag os, at der ikke længere er en baggrund for at lave en midlertidig nedsættelse, udtalte Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht. Men unge, ofte med psykiske problemer tvinges med den ny kontanthjælpsreform til at leve på SU-niveau – uden de studerendes mulighed for at have lønarbejde ved siden af eller tage lån.
Angrebene i den ny reform, der træder i kraft 1. januar rammer flere grupper. Den rammer unge kontanthjælpsmodtagere og den rammer gruppen af ’indvandrere’ der nu skifter definition og udvides med omkring 10.000 mennesker! Hvor den aller laveste ydelse før ramte de der var kommet til Danmark efter 2008 udvides gruppen til at omfatte mennesker der er kommet til landet siden 1968 og som ikke har haft mindst to et halvt års beskæftigelse de seneste ti år. Deres ydelse kommer til at ligge på 6.553 kroner. Til gengæld skal de også deltage i fuldtids aktivering for overhovedet at få ydelsen.
De unge kontanthjælpsmodtagere, der går mellem 3 0g 4.000 kr ned i månedlig ydelse er unge med psykiske lidelser, der ikke vurderes til at kunne starte uddannelse eller arbejde. Alligevel lyder ordene fra regeringen, at formålet med denne ekstreme fattiggørelse er ”at give incitament til at tage en uddannelse eller et arbejde”.
Ydelseskommissionen, der har fremlagt anbefalinger til den kommende reform angav et grundbudget som en nedre grænse, der ikke måtte overskrides, et materielt minimum, skåret helt ind til benet. I et debatindlæg i Politiken skriver en række forskere fra Aalborg Universitet:
– For nogle kommer de nye ydelser, ifølge ministeriets egne beregninger, helt ned på blot 67 pct. af det allerede komprimerede budget, kommissionen fremlagde.
Regeringen sætter SU-en op som et pejlemærke, som en indtægt unge mennesker kan leve af. Debatindlægget fortsætter:
SU’en er dermed de facto blevet til loftet i den krybekælder, som er anvist de laveste ydelser i kontanthjælpssystemet… Sammenstillingen med SU’en bidrager til at retfærdiggøre lave ydelser på mindst to måder. For det første skabes en opfattelse af, at kontanthjælpsmodtagerne ikke stilles ringere end de mange helt almindelige unge mennesker, som er i gang med en uddannelse. Hvis de kan klare det, så kan andre vel også?
Det kan man naturligvis mene, men man skal huske på, at meget få studerende reelt lever af SU’en alene. Tre ud af fire studerende supplerer deres SU gennem studiejobs, omkring 25 pct. har studielån og en stigende andel får handikaptillæg på grund af funktionsnedsættelser. Hertil kommer mere fordelagtige muligheder for opsparing eller for at bo i lavbudgetboliger, for slet ikke at tale om den tydeligt afgrænsede tidsperiode og investering i egen fremtid, som en uddannelse er.”
Hvad skal besparelserne bruges til?
Regeringen mener, at den seneste kæmpe opskruning af militær- og krigsbudgettet i det ny forsvarsforlig allerede er forældet. Næste mål forventes at være 3% af BNP! Mens Mette Frederiksen også mener, at der skal ses med “nye øjne og nye briller” på at optage et fælles EU-lån til at skal sikre de europæiske monopolers konkurrenceevne.
Blandt EU’s anbefalinger (Draghi-rapporten) er kæmpestore investeringer i EU på op mod 6000 milliarder kroner om året svarende til op mod fem procent af bnp. En binding til EU-gæld, som SVM-regeringen nu støtter. Samtidig kender vi regeringens holdning til Ukraine-krigen. Den skal for alt i verden fortsætte til ”fuld sejr” for EU og NATO, uanset prisen.
Kontanthjælpsreformen viser utvetydig hvor pengene skal hentes og den klassepolitik der ligger bag. Milliarder til krig og til monopolerne, mens prisen skal betales af de fattigste og også med velfærd for arbejderklassen over en bred kam. Og så skal der også være penge til regeringen selv. StatsministerMette Frederiksen, der i dag tjener 1,75 millioner kroner før skat bevilger sig selv en lønstigning på 92.100 kroner. De øvrige ministre 73.700 kroner. At ministrene i 2010 vedtog at skære 5% af deres løn har desuden på ingen måde betydet at deres løn har stået stille. Fra 2017 er den øget hvert år med mellem 8,3 og 18,1 %. Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019 er hendes løn steget med 175.871 kr.
Debatindlægget i Politiken er skrevet af Mathias Herup Nielsen, lektor, Dorte Caswell, professor, Merete Monrad, lektor, Nicolai Nybro Hansen, videnskabelig assistent, Alle forskere ved Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) ved Institut for Sociologi og Socialt arbejde på Aalborg Universitet
Læs også
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
