Der er penge og geopolitisk styrke at hente i Ukraine for danske virksomheder og for EU, bl.a. på energiområdet. Aktuelt har tidligere minister Jeppe Kofoed fået nyt job som bestyrelsesmedlem i Ukraines statsejede selskab NPC Ukrenergo, der har ansvaret for Ukraines energiinfrastruktur. Her, som på våbenområdet er der store forretningseventyr på tegnebrættet.
Siden Maidan-kuppet i 2014 har Danmark haft en stor rolle i opbygningen af Ukraines energinet og dets tilpasning til EU. Fire timer inden den russiske invasion var Ukraine netop blevet koblet på det europæiske energisamarbejde!
Samarbejdet om Ukraines energiforsyning er drevet af Energistyrelsen og den danske ambassade i Kiev. At samarbejdet har stor geopolitisk betydning ses bl.a. af at det nuværende energisamarbejde mellem Danmark og Ukraine er en del af den 10-årige sikkerhedsaftale, som blev underskrevet mellem Danmark og Ukraine d. 22. februar i år.
Om aftalen udtalte Mette Frederiksen dengang:
”Selvom vi markant har øget investeringerne i forsvar og sikkerhed, så er det ikke nok. Danmark og Europa skal opruste mere, og det skal ske hurtigere. Vi skal producere flere våben og mere ammunition. Og vi skal ikke mindst sikre, at det leveres helt ude ved fronten. Ukraine kan ikke vinde krigen alene med ord. Det er handling, der tæller,”.
Sikkerhedsaftalen mellem Danmark og Ukraine henviser både til NATO, EU og G7-landenes Ukraineprogrammmer og indeholder langvarig militær støtte, strategisk samarbejde frem mod integration i EU og NATO, den bygger på at Ukraine vil indføre de af IMF og EU krævede reformer (se), langsigtet opbygning af militæret i Ukraine – flyvevåben, flåde, droneteknologi, efterretningsvæsen mm.
Der aftales fælles opbygning af en våbenindustri mellem Danmark og Ukraine. Se ”Den danske model” – investering i krigsindustrien
Og også energiområdet er en vigtig del.
”Energiforsyningssikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur er fortsat afgørende for Ukraines modstandsdygtighed. I overensstemmelse med Danmarks medansvar for den ukrainske fredsarbejdsgruppe om energisikkerhed, og ved at bygge videre på det nuværende samarbejde og støtte til Ukraines energiinfrastruktur, vil Danmark fortsætte med at yde langsigtet støtte til Ukraines samlede energisektor med særligt fokus på grøn energiomstilling”.
Der ligger desuden en form for musketer-ed i aftalen mellem Danmark og Ukraine – og de øvrige lande der har indgået tilsvarende aftaler. Den er reelt en slags ‘NATO ind af bagvejen’. En sprængfarligt medlemskab, som NATO har fastslået tidligere på året er “uundgåelig” på sigt, som Zelenskyj fastholder som en del af sin “sejrsplan”, men som NATO ikke forholder sig konkret til lige nu. Man afventer et præsidentskifte i USA før der meldes ud. Taktikken for NATO og Biden-administrationen har været, at sætte fuld kraft på våbenstøtten og tillade en mere offensiv krigsførelse. Se Anglo-amerikanske raketter mot Russland for å avverge fredsløsning
Tilsvarende ‘sikkerheds’aftaler er indgået bilateralt mellem Ukraine og en række lande.
Energisamarbejdet
En del af forretningsidéen i Ukraine er et samarbejde om biogas, hvor Ukraine som stort landbrugsland kan producere og eksportere biogas.
Det hele slås op som solidarisk hjælp til genopbygning og grønne alternativer, men energiinteresser og -profitter er en vigtig del af konkurrencen mellem imperialistmagterne Rusland og USA/EU. Ukrainsk gas skal erstatte russisk gas i EU.
Dansk kapital og regeringen satser bredt på industrier som våben, energi, genopbygning af smadrede byer og infrastruktur. ”Som et af de eneste lande opretter Danmark nu en fast-track ordning i forhold til de ukrainske myndigheder. Ordningen betyder, at danske virksomheder hurtigere og nemmere kan investere og etablere sig i Ukraine”, skrev Erhvervsministeriet november 2024.
Dette er en viderebygning på det Memorandum of Understanding om dansk-ukrainsk samarbejde om langsigtet genopbygning af Ukraine, som den danske og ukrainske regering indgik i april 2024. Et begejstret Dansk Industri meddelte i samme åndedrag, at de åbner kontor i Kyiv.
I april bevilgede regeringen en garanti på 2,85 mia. kr. til at bygge danske vindmøller i Ukraine.
Regeringen og NATO’s udenrigsministre: Ekstra skub på krigen op til årsskiftet
Det tyder på, at den kommende præsident i USA ønsker at stoppe våbendonationerne til Ukraine og gå efter en hurtig aftale med Rusland, der indebærer afståelse af en del af Ukraine – uden at Ukraine umiddelbart inviteres ind i NATO. I modsætning til Zelenskys plan, hvor der også afgives territorium, men hvor Ukraine til gengæld bliver NATO-medlem.
På det netop afholdte møde mellem NATO’s udenrigsministre lød meldingen: Ukraine skal forhandle fra en styrkeposition – fuld tryk på krigsdonationerne. Også den danske regering placerer sig som krigshøge. Krigen skal fortsætte til “sejr”, uanset risikoen for at den kan udvikle sig til en storkrig. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler idag:
”Krigen i Ukraine befinder sig i en kritisk fase. Det er afgørende, at vi støtter Ukraine så meget som muligt. Europa skal op i gear, og med dagens donationspakke leverer vi fra dansk side på konkrete ønsker fra Ukraine, og vi viser endnu engang, at Danmark går forrest i Ukraines frihedskamp. Jeg håber, flere lande følger trop.”
Også fra Forsvarsministeriet lyder det, at der sættes ekstra skub på donationer til Ukraine inden årets udgang. Der bliver bl.a. sat ekstra penge af til industripuljen – dvs penge til dansk våbenindustri. Danmark sætter ekstra skub på donationer til Ukraine inden årets udgang
“Fra krigens begyndelse har vi fra dansk side haft fokus på, at donationerne skal opfylde de mest presserende Ukrainske behov. Forsvarsindustrien har vist, at de kan levere det, der er brug for i Ukraine. Derfor vil regeringen nu forøge industripuljen, så de sidste kontrakter kan komme i hus i år,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Derudover bliver levering af Artillerisystemer fremskyndet i samarbejde med Frankrig.
Den danske regering presser på for at få raget så meget til sig i Ukraine som muligt, koste hvad det vil af skattekroner og krigsfare. Alle Ruslands ‘røde linjer’ og trusler om optrapning som reaktion på Vestens udvidelse af krigen ignoreres konsekvent.
Kilde:
Jeppe Kofod har fået nyt job i Ukraine
DR
Læs også
Ukraine til salg – med BlackRock ved bordenden
KPnet 19. november 2024
Men hvad laver Danmark egentlig i Ukraine?
KPnet 21. juli 2023
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
