Forslaget til ny epidemilov: Endnu et skridt hen imod fascisering af det danske samfund

I 2019 bragte vi på KPnet artiklen ”Fascisering af det danske samfund”. Det stod allerede dengang klart, at den kapitalistiske stat med indførslen af love som ghettopakken, maskeringsforbuddet, tørklædeloven osv bid for bid indfører love skabt til undertrykkelse og kontrol af arbejderklassen, ungdommen og de fattige. Nyeste skud på stammen af undertrykkende love er forslaget til ny epidemilov. En lov for tvang og undtagelsestilstand.

Den demokratiske fernis krakelerer på det ene område efter det andet, og statsapparatet bliver forberedt til at blive sat ind mod befolkningen. Helt aktuelt ser vi forslaget til ny epidemilov.

Epidemiloven giver sig ud for at være en sundhedslov. Men havde det været tilfældet ville den dreje sig om sikring af sundhedsvæsenet og det bedste svar på truende epidemier. I stedet er epidemiloven en lov der handler om tvang, om indskrænkning af de borgerlige frihedsrettigheder, om straf og lovens gennemførelse ved hjælp af politi og militær.

Man kan også tilføje, at det at sætte tvangsløsninger ind overfor en sygdom er sparemetoden. I stedet for f.eks. under en corona-situation at have sørget for et beredskab med tilstrækkelige værnemidler og sygehuspladser, den nødvendige rengøring og personale i institutioner og skoler, så børnene kan være sammen i mindre grupper, testkapacitet, effektiv smitteopsporing osv satsede politikerne først og fremmest på en tvangsforanstaltning som nedlukning og hastevedtagelse af den midlertidige epidemilov, en lov der åbner for udbredt tvang og straf. Mens der blev postet store penge i at sikre de store virksomheder, hvis ejere selv var trukket ind i kriseberedskabet.

Med den nye lov vil en given regering kunne skifte over til diverse grader af tvangslovgivning med et hurtigt snuptag, hvis regeringen selv vurderer, at en “samfundskritisk sygdom” truer.
Der nedsættes en epidemikommission, men for det første er den udpeget af regeringen og sundhedsmyndigheder spiller en mindre rolle, og for det andet er den kun rådgivende, så beslutninger om tiltag er i sidste ende rent politiske.

Den parlamentariske kontrol består i et udvalg nedsat af Folketinget, men der er ingen garanti for en offentlig debat i Folketinget inden indførelse af tvangstiltag på baggrund af loven, og skulle regeringen vurdere at det haster, kan kravet om udvalgets godkendelse tilsidesættes.

Lovforslaget må først og fremmest ses som skabelsen af et redskab til at indføre undtagelsestilstand i tilfælde af folkelig uro, protester eller oprør – og en øvelse vi som befolkning skal gennemgå, så vi kan vænne os til og acceptere tilstande med tvangsforanstaltninger. At vænne os til at rettigheder fjernes, at personoplysninger indsamles og videregives, at hær og politi sættes ind. Ting vi allerede har fået en forsmag på under coronaen, hvor hæren blev sat på opgaver der burde være civile.

Borgerskabets stat er en klassestat, og den opruster til at komme igennem den voksende økonomiske og sociale krise. Også regeringens generelle centraliserede regeringsførelse og hele processen omkring gennemførelsen af forslaget til ny epidemilov stinker. Høringssvarene op til 1. behandlingen blev først sendt ud i allersidste øjeblik, og indsigelser fra Sundhedsstyrelsen ifht loven er blevet holdt hemmelige af regeringen i månedsvis. Ligesom en revision af Offentlighedsloven er afvist fra regeringens side

Vi bringer her et uddrag af artiklen, der giver baggrund for at se epidemiloven i en sammenhæng med rækken af de forudgående reaktionære love, der er skridt i retning af en fascisering af det danske samfund.

Fascisering af det danske samfund

Af Tine Spang Olsen, 20. juni 2019

Jeg har i dette indlæg forsøgt at danne mig et overblik over, om der i Danmark i dag er tendenser til fascisering, forstået som en udvikling i retning af et mere voldeligt og undertrykkende statsapparat.

Svaret på dette spørgsmål viser sig at være et utvetydigt ja – den danske stat har på mange punkter udviklet både sin lovgivning og sin praksis både i en udemokratisk og en mere undertrykkende retning. Der er en tydelig tendens til en militarisering i voldsapparatet. Både vendt mod andre nationer og mod egen befolkning.

Statens klassekarakter

Staten er ikke en neutral instans hævet over de forskellige samfundsklasser. Staten er et redskab for den til enhver tid siddende herskende klasse. Statsmagten bruges til at sikre borgerskabets magt over samfundsudviklingen både gennem lovgivning, administration og domstole og gennem volds- og undertrykkelsesapparatet. Muligheden for at bruge vold, når klassekampen skærpes, vil altid ligge under overfladen som et beredskab, uanset om den aktuelt tages i brug eller ej.

Historien er fuld af eksempler på, at borgerskabet har taget et åbent fascistisk diktatur i brug – også i Europa. Det er ikke der, vi er i Danmark, men fascisering er brug af elementer fra et sådant system, som befolkningen tager kraftigt afstand fra.

I Frankrig sættes der for øjeblikket ind med grov politivold over for demonstranter af bevæbnet politi, der har fået grønt lys til at skyde med skarpt. Herhjemme skød politiet med skarpt d. 18. maj 1993 ind i en demonstration i forbindelse med, at det danske Nej til EF-unionen var blevet manipuleret til et ja. Under COP15 i 2009 blev fredelige demonstranter sat i futtog i timevis på iskold asfalt, og politiet terroriserede alt og alle, der færdedes i gaderne, med vilkårlige anholdelser. Der var Ungdomshuset på Jagtvej 69, hvor elitetropper og politi forvandlede Nørrebro til en kampzone, og der er politiets tæskehold, som udfolder sig frit på Christiania og andre udvalgte steder, ved strejkekampe og blokader.

I disse år skærpes beredskabet og lovgivningen til en øget voldsparathed, hvad eksemplerne i denne artikel vil vise. Apparatet gøres klar til større konfrontationer mellem klasserne.

Vi kan konstatere en kraftig indskrænkning i arbejderklassens og den brede befolknings demokratiske rettigheder og muligheder for indblik i statens administration. Det er et forsøg på at forhindre modstand mod den førte politik. I nogle tilfælde er de nye tiltag både stramninger ift. de demokratiske rettigheder og indeholder et voldeligt element. Det gælder f.eks. indførelsen af særlige områder med hårdere straffelov og visitationszoner.

Læs resten af artiklen i APKs politisk teoretiske magasin Enhed og Kamp

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne