Grønland og Corona

Af Poul Andersen

– Alt handler jo om Corona disse dage, men Corona handler jogså om samfundet. Pandemien er som en slags lyskegle, der bliver kastet på hele samfundet. Sådan er det også her i Grønland. Vi lærer eller genlærer om det økonomiske kredsløb på en meget håndgribelig måde. Vi opdager, at nogle af de dårligst betalte jobs, er de mest vitale for samfundet.

KPnet har fået en snak med Julie, som er lærer på gymnasiet i Nuuk om hvordan corona sitiuationen er blevet håndteret i Grønlands hovedstad Nuuk. Og om hvilken indflydelse det har haft på byens 18.000 indbyggere.

Hvor lang tid har Nuuk været nedlukket p.g.aCorona?

– Nuuk har været lukket ned siden den 18. marts kl. 16. Det var, da det andet tilfælde af Corona blev konstateret i byen. Ved dette tilfælde kunne man ikke lokalisere, hvor vedkommende var blevet smittet henne, f.eks. at vedkommende havde været ude at rejse for nyligt. Man lavede derfor en næsten total nedlukning af Nuuk. Andre byer og bygder blev omfattet af visse restriktioner, men ikke en egentlig nedlukning.

Hvad betyder nedlukningen for det daglige liv?

– Det har betydet, ligesom i Danmark og andre steder, at de fleste arbejder hjemmefra; at daginstitutioner er nedlukkede på nær nødpasning til f.eks. sundhedspersonalets børn; at folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser har kørt med virtuel undervisning; at man ikke har kunnet gå til frisøren, gå i træningscenteret, tage en fyraftensøl med vennerne på den lokale, eller kunnet se den nyeste amerikanske blockbuster lørdag aften i biografen. Kort sagt: livet er lagt helt om. 

– Det betyder også, at hvis man går sig en tur, så er der meget få biler på gaderne ift. en ellers relativ heftig trafik. Nu lægger man også mærke til det, når der er et fly på himmelen.

Hvor mange har været smittet og hvor mange er blevet testet?

– 11 har været konstateret smittet og er erklæret raske igen. Pt. er 1043 mennesker blevet testet. 

– Eftersom man kan være rask smittebærer uden nogensinde at få symptomer, er der jo stadig en risiko for, at nogen i byen kan være smittede og kan have nået at smitte andre, og at der pludselig vil komme en række konstaterede smittetilfælde igen, så man holder stadig vejret og handler med forsigtighed. 

– Men man har varslet en langsom åbning igen, f.eks. har butikkerne i det lille center, vi har her i Nuuk, fået lov at åbne op igen med visse forholdsregler. Ligesom at vi på gymnasiet har fået lov at åbne igen.

– Hvis man har formået at inddæmme smitten totalt, så der faktisk ikke nu er Covid-19 i Grønland, så er spørgsmålet jo, om man skal bibeholde flyforbuddet og simpelthen forsøge at holde smitten helt ude. Det lader til, at man forsøger at holde landet lukket, indtil kurven er godt fladet ud i Danmark, så man kan regne med assistance fra Danmark ved en egentlig coronaepidemi her.

Hvad betyder det, at der er indrejse/udrejse forbud?

– Det betyder, at der er total indrejse/udrejseforbud til Grønland udover samfundskritiske flyvninger – af f.eks. sundhedspersonale og testudstyr. Der er også flyforbud internt i Grønland, således at man ikke kan rejse mellem byerne. Det er tilladt at sejle ind i fjorden her i Nuuk, men forbudt at besøge de nærliggende bygder.

– Grønland er jo unik på den måde, at landet består af en masse små byer og bygder, der ligger med stor afstand. For at give et billede af vidderne, kan det nævnes at den kommune, Nuuk ligger i, Kommuneqarfik Sermersooq, strækker sig fra Vest- til Østkysten og er på størrelse med Frankrig. Her kan man vitterligt tale om social afstand. Det giver en uforlignelig mulighed for at isolere byer/bygder og på den måde holde evt. smitte inde/ude. 

– Omvendt er netop afstandene og isolationen også Grønlands udfordring. Der findes små hospitaler i byerne, men ved mere komplicerede sygdomsforløb eller skader må patienter flyves til Nuuk. Det tager tid og er dyrt. Samtidig er der på hospitalet i Nuuk også en begrænset kapacitet, sådan at ved mere alvorlig sygdom og specialbehandling må patienter flyves til København. Ydermere er der ofte mangel på sundhedspersonale i Grønland. Alle disse faktorer spiller også ind i håndteringen af den nuværende krise.

– Rent personligt for os borgere i Grønland betyder flyforbuddet, at man ikke kan besøge familie andre steder i Grønland eller Danmark. Jeg tror, der kan være en psykologisk effekt af på den måde for alvor at være isoleret.

Har alkoholforbuddet været godt?

– Man iværksatte alkoholforbuddet d. 29. marts med øjeblikkelig virkning, små to uger efter nedlukningen. Man mente at alkoholsalg var en medvirkende årsag til, at nogle ikke overholdt forbuddet på forsamlinger over ti mennesker. Samtidig stod det også klart, at socialt udsatte børn ikke nødvendigvis har godt af at være mere hjemme, og man ville prøve at afhjælpe det ved at lukke for salget af alkohol. 

– Det er svært at vurdere, hvilken effekt forbuddet, som nu igen er ophævet, har haft, men ca. tre gange så mange har henvendt sig til misbrugsrådgivningen i Nuuk som normalt. Politiet meldte om en meget fredelig påske, og det kan alkoholforbuddet have medvirket til. Grønland har en del problemer med alkohol og har eksperimenteret med både salg af alkohol i afgrænsede perioder på dagen og med en politik om, at alkohol skal afskærmes i butikkerne. Lige nu kan man købe alkohol fra mandag til lørdag indtil kl. 20, som er det lempeligste, jeg har oplevet de år, jeg har boet her. 

– Det er min personlige overbevisning, at man skal regulere meget mere på salg af alkohol: hvor og hvornår det må sælges. Det gælder også i Danmark, som har et næsten tre gange så højt forbrug af alkohol som Grønland pr. indbygger, og hvor mange børn også vokser op i alkoholiserede hjem. Måske den nuværende krise også belyser forskellige vinkler på dette emne.

Hvordan har befolkningen, politikerne, politiet, pressen o.s.v. håndteret situationen.

– Det er mit indtryk at befolkningen har håndteret situationen godt. Jeg tror, vi har haft en fordel af at smitten kom så sent hertil. Vi har kunnet iagttage, hvordan smittespredningen fik en stejl stigning i de lande, hvor staten enten handlede sent, eller hvor befolkningen ikke tog påbuddene alvorligt. 

– Vi har fulgt meget med i udviklingen i Danmark. I Grønland orienterer man sig meget mod Danmark, og hvad der foregår der, både fordi de grønlandske medier bringer en del nyheder fra Danmark, men også fordi rigtig mange har tilknytning til Danmark, har familie der, eller selv har boet der. Da de første smittetilfælde blev konstateret i Danmark, blev det mødt med tristhed her. Man kerer sig om, hvad der foregår i den sydlige del af Rigsfællesskabet. 

– Under 2. verdenskrig, da nyheden om at Danmark var blevet besat, nåede hertil, iværksatte grønlænderne en indsamling til danskerne. Afsindigt meget er sket siden dengang, men følelsen af et slægtsfællesskab med Danmark, hvor komplekst det end måtte være, er stadig meget stor. Meget mere end den anden vej rundt, er min oplevelse.

– Politikerne har været lidt famlende. Kommunikationen har ikke altid været helt klar. Da nedlukningen kom den 18. marts, sagde de ikke noget om, at kulturinstitutioner eller biblioteker skulle være omfattet af det. Jeg skyndte mig alligevel efter et nedlukningsmøde på skolen hen på biblioteket 15.30 for at låne bøger til karantænen. Bibliotekarerne gik forvildede rundt, og kunne melde kvart i fire, at biblioteket ville lukke nedDet var også først meldt ud, at alle butikker skulle holde lukket, men butikker, som ikke lå i centeret fik efterfølgende lov at holde åbent alligevel med særlige forholdsregler.

– Når kommunikationen har været uklar, er det selvfølgelig også en spejling af, at man har måttet handle i hast og med mange ubekendte – ligesom det har været tilfældet i andre lande. Men man har overordnet været hjulpet af, at smitten kom så sent hertil, at man har kunnet læne sig op ad de politikker, der er blevet lavet i andre lande.

Nu hvor der er tale om en langsom genåbning. Hvad gør I så på gymnasiet og hvilken usikkerhed er der?

– Vi har åbnet igen med almindelig undervisning, men under helt andre forhold. Klasserne som plejer at bevæge sig mellem forskellige lokaler, har nu fået et stamlokale. Dog er det ikke muligt helt at adskille klasserne, fordi der er en vis rotation i faglokalerne og vi også har valgfagshold, der udgøres af elever fra forskellige klasser. 

– I klasselokalerne er indretningen anderledes, så eleverne nu sidder ved enkeltmandsborde og med en vis afstand imellem sig – det er næsten som at gå ind i et klasselokale for 50 år siden. Målet om social afstand besværliggør også arbejdsformer som gruppearbejde eller fysiske aktiviteter osv. 

– Normalt holder hele skolen frokostpause samtidig, men vi kører nu et forskudt frokostskema, så klasserne holder frokost på skift, og der er oprettet et ekstra kantineudsalg – alt sammen for at imødegå målet om social afstand og hindring af evt. smittespredning. Ligeså er der sat håndsprit op mange steder og skilte om hygiejne og afstand.

– Vi har også på skolen en del elever, som selv har børn, som jo ikke lige nu kan få dem i institution, så de må følge undervisningen hjemmefra, så de kan passe deres børn.

Har der været lagt låg på den politiske debat mens Covid-19 har huseret?

– I februar anklagede ti kvinder partisekretæren for det regeringsledende parti Siumut, Mikael Petersen, for seksuelle krænkelserDet affødte en debat, hvor flere stod frem med fortællinger om krænkelser under hashtagget killiisa (lad os sætte grænser). På den måde var MeToo med et par års forsinkelse netop kommet til at rulle her. Den dagsorden har desværre fået lov at vige i medierne for krisen.

– Alt handler jo om Corona disse dage, men Corona handler jogså om samfundet. Pandemien er som en slags lyskegle, der bliver kastet på hele samfundet. Sådan er det også her i Grønland. Vi lærer eller genlærer om det økonomiske kredsløb på en meget håndgribelig måde. Vi opdager, at nogle af de dårligst betalte jobs, er de mest vitale for samfundet. Vi bliver måske opmærksomme på de ting, andre mennesker kæmper med, fordi det kommer frem på en anden måde under sådan en krise, som man kan se det med nogle af de afledte effekter: f.eks. er hustruvolden steget i Grønland, ligesom man jo har oplevet forøget pres på krisecentrene i Danmark. I dag har direktøren for forvaltningen for Børn og Familie i kommunen, Martha Lund Olsen, udtalt bekymring for det drastiske fald af indberetninger på børn. Når institutioner og skoler er lukket ned, er der ikke nogen til at holde øje med børn, der mistrives i hjemmet. 

– Problemer som vold og omsorgssvigt, kunne man håbe, fik mere opmærksomhed og handlen fra politikerne, når den mere overhængende sundhedskrise er bøjet af.

Hvilke spørgsmål om det grønlandske samfund er aktuelle?

– Man satser på turisme som en meget stor indtægtskilde i fremtiden. Den branche er lagt ned lige nu og vil være udfordret i lang tid endnu. Det er dog langt fra det eneste erhverv, der er ramt. Hvor stor en skade vil der være på økonomien, hvor mange arbejdspladser vil krisen koste?

– Så er der de mellemmenneskelige spørgsmål. Vil vores forhold til hinanden, og den måde vi plejer omgang med hinanden ændre sig som følge af Corona? Hvornår kan vi gå til kaffemik igen?

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne