Et spændende møde i APK’s bogbutik i København afslørede den rå virkelighed bag dansk kontrol i Grønland: tvangsfjernelser, økonomisk udbytning og udelukkelse af grønlændere fra deres eget land. Kampen for selvbestemmelse er brændende aktuel.
Af Lisbet Bonde, APK
Der var fyldt godt op i Oktobers lille butikslokale. Bl.a. var en kammerat kommet ind fra Falster for at deltage i mødet – og få en stak foldere og plakater om den internationale Ungdomslejr med tilbage til Nykøbing. En, som ikke havde været i butikken før, syntes det er en smuk butik. Den er lys og hun bemærkede alle Jørgen Buchs malerier, som hænger på væggene.
Laila Bertelsen, som var aftenens fortæller, kalder sig selv aktivist for grønlændernes rettigheder både i Danmark og i Grønland. Noget af det, hun beskæftiger sig med, er de mange sager om tvangsfjernelse af børn fra deres grønlandske mødre.
Om det er herhjemme eller i Grønland, så er det danske myndighedspersoner der beslutter tvangsfjernelserne, meget ofte grundet i manglende forståelse af grønlandske traditioner, danske fordomme og sproglige misforståelser.
Vi hørte mange eksempler på danske myndigheders forfærdelige behandlinger af grønlandske kvinder.
Det var noget af det, der gik igen i Lailas beretninger, det er danskere der bestemmer!
Det er danskere, der kommer op som håndværkere for de danske firmaer, der skal stå for opgaver i Grønland. Der ansættes ikke grønlændere.
Det samme gælder en kæmpe ordre, der lige er indgået med et dansk firma om vedligehold mm på Pituffik Space Base, en ordre til 28 milliarder! Her ansættes heller ingen grønlændere.
Denne fortsatte kolonialistiske tankegang og styring af Grønland ses i den groteske beslutning, der netop er truffet i Danmark, hvor der i går blev nedsat en paragraf 21 kommission, men en kommission der består af 2 danskere og 1 islænding. Ingen grønlændere. Paragraf 21 handler om, hvordan vil et selvstændigt Grønland se ud.
Et centralt krav i Grønlændernes kamp for selvstændighed er, at blive anerkendt som ’oprindeligt folk’, hvilket bl.a. vil betyde anerkendelse af grønlændernes særlige tilknytning til deres traditionelle territorier, hvilket inkluderer retten til at eje, bruge og forvalte naturressourcer på disse områder.
Laila har en uhyre omfattende viden og kendskab til alle forhold på Grønland.
Hun fortalte om ejerforhold, med navne på firmaer og personer.
Fx hvordan hele byggesektoren er lagt i hænderne på et enkelt monopolfirma i Danmark, som altså har eneret til at stå for alt byggeri. Bl.a. af elendige etageejendomme til boliger.
Fiskeriet var et andet eksempel, vi hørte om. Fangsterne af fisk, stenbidderrogn, sendes til Danmark til salg og til forarbejdning. Den grønlandske fanger får 12 kroner for en hellefisk, som sælges i danske butikker for 400 kr.
Vi fik meget, meget mere at vide. Alle syntes det havde været et spændende møde.
Vi bad også Laila fortælle om den bog, hun netop har fået udgivet, Det Danske Blod Der Aldrig Blev Anerkendt.
Flere købte bogen, som nu sælges i APKs bogbutik.
Læs i øvrigt Laila Bertelsens tale den 8. marts – på kvindernes internationale kampdag 8. marts: Grønlandske kvinder i dag bærer kolonitidens uretfærdighed
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
