Patienter sendes til private når Supersygehuset i Skejby skal spare

Et halvt år efter at hospitalerne i Århus blev endegyldigt lukket og samlet i supersygehuset ved Skejby, fortsætter regningerne med at vokse, og ansatte begynder at bukke under for presset om højere tempo. I den private sektor griner man til gengæld hele vejen ned til banken, ventetidsgaranti i kombination med manglende kapacitet betyder en strøm af patienter til de private.

Alle faggrupper dannede menneskekæde omkring Skejby i protest i 2019

Begrundelsen for beslutningen om at bygge ”supersygehuse” var hovedsageligt rationaliseringsgevinster. På papiret kunne politikerne nemlig vise nogle teoretiske beregninger om at der kan gennemføres et højere antal opperationer med mindre personale og på relativt mindre plads.

Men teorierne om rationalisering er kommet til kort i mødet med virkeligheden. En ny bygning gør det ikke alene hvis man ikke har tilstrækkeligt antal højt specialiseret personale, så udstyret kan betjenes, eller når man har sparet på kapaciteten i centrale dele af bygningen så der konstant opstår flaskehalse i f.eks. sterilcentralen til pakning af instrumenter til operationsstuen.

Det som politikerne ikke har ønsket at erkende er, at deres beslutninger og beslutningsgrundlaget bygger på løse forestillingerne, og et langt stykke hen ad vejen var fyldt med pyntede tal, og selektive eksempler fra andre lande. Beslutningen fra 2007 lå i regionernes plan for en ny sygehusstruktur, der halverede antallet af sygehuse med døgndækkende akutmodtagelse fra 40 til 21 i 2020. Samlet blev der sat 40 mia. af til at bygge nyt og renovere eksisterende bygninger.

Et af problemerne med supersygehusene er at tidsplanerne ikke holder. I Skejby var byggeriet kun et års tid forsinket, men masse af mindre fejl har lagt måneder til tidsplanen, og flere dele står allerede til at skulle bygges om. Alene forsinkelser og dårlig byggestyring, og underbudgetteringer har kostet milliarder i ekstra omkostninger, som skulle findes ved besparelser endnu inden byggeriet stod færdigt. I samme øjeblik at flytningen var overstået kom et nyt krav om besparelser på 150 mio. kr.

Det betyder at patienter har svært ved at komme i kontakt med den afdeling de er tilknyttet fordi telefontiderne i nogle afdelinger er reduceret fra otte til tre timer om dagen. En telefonisk samtale med en specialist eller med afdelingens lægesekretær, er ellers helt centralt i ønsket om at sikre god planlægning og undgå unødvendige indlæggelser.

Politikerne i regionen har lovet at der ikke kommer nye nedskæringer i 2020, men baseret på erfaringerne med forløbet frem til nu, er tilliden væk, intet politikerne siger skal tages som udtryk for viden.

– Det er godt, at vi ikke skal spare i 2020, men vi får ikke penge til at forbedre driften. Derfor skal vi fremadrettet fungere med den drift, som hospitalet står i ved udgangen af 2019. Og den drift lider alvorligt under de store besparelser, fortæller fællestillidsrepræsentanten Gitte Anna Madsen til Århus Stiftstidende.

Private glæde sig

Spareøvelserne og ansættelsesstop betyder at hospitalet i 2019 har brugt 29 millioner kroner på køb af ekstern assistance.

Der er f.eks. betalt for 3.500 MR-skanninger hos andre udbydere. Røntgen og scanning har i mange år via regionsaftaler haft et godt samarbejde med private udbydere af MR-skanninger om fortrinsvis knæ- og ryg-scanninger. Samarbejdet med private bruges som en bufferkapacitet til de opgaver som der ikke er hænder til på hospitalet selv. Regnestykket skal gå op fra måned til måned med den variation og det antal patienter der er henvist, da ventetidsgarantier betyder at patienter der er henvist til MR-scanninger har krav på at blive undersøgt indenfor en måned. Derefter har vedkommende ret til at få skanningen lavet på et andet sygehus eller i det private.

Så når sygehusledelsen og regionspolitikerne har skåret ned i personalet, så der ikke længere er den nødvendige kapacitet, så- hokus pokus skal man betale private for at udføre opgaven. Systemet blev indført under Anders Fogh og Lars Løkke i 2007, og det er helt centralt i forståelsen af de systematiske årlige nedskæringer på offentlige sygehuse, at de er fulgt op af behandlingsgarantier og private aktører. Patienter er en gylden forretning, og desto mere udpint det offentlige sygehusvæsen er, desto bedre for bundlinjen.

KildeR bl.a.:
Milliardstore effektiviseringskrav presser nye supersygehuse
Information 31. december 2019

Nedskæringer og mangel på sygeplejersker gør ondt: Hospital i Skejby bruger 29 millioner kroner på at købe hjælp
Århus Stiftstidende 31. december 2019

 

Læs også
Skejby Sygehus bløder: Skal stadig spare 150 mio. kr. på driften i 2019
KPnet 7. september 2019

Menneskekæde hele vejen rundt om supersygehuset i Skejby – Stop nedskæringerne!
KPnet 29. maj 2019

’Supersygehuset’ i Skejby – som Løkke-regeringen gjorde til et spareprojekt
KPnet 12. marts 2019

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne