Kampen om Indiens milliarder (del 3): I lommen på USA

Indien gennemlever en periode med ekstrem rovdrift, udbytning og superprofitter til den internationale kapital – på bekostning af landets egen befolkning og arbejdere på landet og byerne. Et samfund, hvor alle kapitalismens modsætninger og klasseskel vokser og fremmes af den nyliberale politik og demagogiske vækstpolitik, og ikke mindst hvor klassekampen på alle leder skærpes. Hvor millioner forsørger at skabe sig en anden tilværelse og kæmper for en bedre fremtid. 

Med sin geopolitiske placering i Sydøstasien midt mellem Kina, Rusland og Mellemøsten er Indien en vigtig allieret at få kontrol over i rivaliseringen om verdensherredømmet mellem de helt store imperialistmagter. Indien selv er ikke bare verdens femte største økonomi, men også verdens femte største militærmagt, der bruger over halvdelen af sit nationale budget på militær.

Dette er tredje og sidste del af serien ‘Kampen om Indiens milliarder’. Artiklen er bragt i sin helhed i APK’s magasin Enhed og Kamp.

Med sin geopolitiske placering i Sydøstasien midt mellem Kina, Rusland og Mellemøsten er Indien en vigtig allieret at få kontrol over i rivaliseringen om verdensherredømmet mellem de helt store imperialistmagter. Ligesom Indien selv ikke bare er verdens femte største økonomi, men også verdens femte største militærmagt, der bruger over halvdelen af sit nationale budget på militær. Indien grænser op til Pakistan, Afghanistan, Kina, Nepal, Bhutan, Bangladesh og Myanmar (Burma) har skiftende grænsekrige og aggressioner med disse. Og selv om Indien er blandt de såkaldte BRIKS-lande, hvor også Kina og Rusland er med, så har den herskende klasse i Indien imidlertid placeret landet i lommen på USA-imperialismen.

Indtil 1990 forsøgte Indiens magthavere at balancere forholdet til USA, Storbritannien (den gamle koloniherre) og Sovjetunionen. En situation USA-imperialismen ønskede at ændre til sin egen fordel og fik mulighed for med Sovjetunionens sammenbrud og den nye verdensorden. USA ønskede i første omgang at få linket Indiens økonomi til Burma, Thailand og Malaysia, hvis økonomier USA havde kontrol over. Den voldsomme militarisering af Indiens økonomi havde tæret så voldsomt på landet og Indiens guldreserver, at regeringen solgte sig helt til USA.

U.S. Secretary of State Rex Tillerson fremhævede i sin tale om, hvad der definerer USA og Indiens forhold i dette århundrede, i oktober 2017:

”Mere end 600 amerikanske virksomheder opererer i Indien. USA’s direkte investeringer i Indien er øget med 500 pct. alene i de sidste to år. Og sidste år endte vores bilaterale handel med en rekord på omkring 115 milliarder dollar – et tal, vi planlægger at øge. Årets Malabar-militærøvelse var vores mest komplekse til dato. De største skibe fra den amerikanske, indiske og japanske flåde demonstrerede deres magt sammen i Det Indiske Ocean for første gang, hvor de blev et klart eksempel på den samlede styrke i de tre Indo-Stillehavs-demokratier. Det nye strategiske partnerskab mellem Delhi og Washington står for en fælles forpligtelse til at opretholde retsstatsprincippet, navigationsfrihed, universelle værdier og frihandel. Vores nationer er piller af stabilitet på begge sider af kloden, der står for større sikkerhed og velstand for vores borgere og mennesker rundtom i verde

Især skal Indien og USA fremme større velstand og sikkerhed med det formål at skabe et frit og åbent Indo-Stillehavsområde. Indo-Stillehavet, herunder hele Det Indiske Ocean, det vestlige Stillehav og de nationer, der omgiver dem, vil være den mest konsekvensskabende del af kloden i det 21. århundrede. Hjem for mere end tre mia. mennesker og brændpunktet for verdens energi- og handelsruter. Fyrre procent af verdens olieforsyning krydser Det Indiske Ocean hver dag gennem kritiske transitpunkter som Malacca og Hormuz.

Men i dag er det en af ​​de mindst økonomisk integrerede regioner i verden. Den interregionale handel er sløv og sidder på omkring 4 eller 5 pct. af den samlede handel. Sammenlign det med ASEAN, hvor interregional handel står for 25 pct. af den samlede handel. Verdensbanken vurderer, at interregionale handel i Sydasien med barriererne fjernet og strømlinede tilpassede procedurer næsten vil firdoble fra de nuværende 28 mia. dollars til over 100 mia. dollars.”

Act East Policy

Indiens regering og Modis ”Act East Policy” indeholder samme dobbelthed som EU’s udenrigspolitik. Den tjener både sin dominerende herre, USA-imperialismen, og Indiens egen supermagtsaspirationer. Formålet er at styrke de økonomiske, strategiske, militære og sikkerhedspolitiske bånd med ASEAN-landene og landene øst for Indien i rivalisering med Kinas supermagtsposition i ASEAN-landene og landene rundt om Det Indiske Ocean.

Indien har opgraderet sine forbindelser og strategiske partnerskab med Indonesien, Vietnam, Malaysia, Japan, Sydkorea, Australien, Singapore og ASEAN og sikret tætte forbindelser med alle lande i Asien-Stillehavs-regionen.

Som led i Act East Policy har Indien startet projekter som Kaladan Multi-modal Transit Transport Project, der skal forbinde Indien og Myanmar. India-Myanmar-Thailand Trilateral Highway Project, der skal forbinde Indien med Thailand gennem Myanmar; Rhi-Tiddim Road Project, Border Haats m.m. for at forbinde Nordøstindien med de sydøstasiatiske lande. “den økonomiske korridor” BCIM mellem Bangladesh, Kina, Indien og Myanmar er også en del af Act East-politikken, der vil give Indien adgang de nordøstasiatiske lande. Der bygges en vej fra Kolkata (Calcutta) i Indien til Kunming i Kina gennem Bangladesh og Bhutan.

Det Indiske Ocean har både handels- og militærstrategisk betydning i rivaliseringen om verdensherredømmet. Derfor ses også en militarisering af økonomien omkring oprustning og militærbaser og Indiens placering i dette i landene rundt om Det Indiske Ocean. Samtidig styrker Indien sin relation med lande, der er fjendtlige og har konflikter med Kina. Indien er f.eks. begyndt at sælge våben og mindre krigsskibe til Vietnam, yde store lån til infrastruktur i Sri Lanka og sælge el til Bangladesh.

Indien gennemlever en periode med ekstrem rovdrift, udbytning og superprofitter til den internationale kapital – på bekostning af landets egen befolkning og arbejdere på landet og byerne. Et samfund, hvor alle kapitalismens modsætninger og klasseskel vokser og fremmes af den nyliberale politik og demagogiske vækstpolitik, og ikke mindst hvor klassekampen på alle leder skærpes. Hvor millioner forsørger at skabe sig en anden tilværelse og kæmper for en bedre fremtid.

Noter:

1   Tidsskriftet Revolutionary Democracy, sep. 2018. Absence of Political Will to Save the Indian Economy, Dr. N. Bhattachatya (http://revolutionarydemocracy.org)

2  Devinder Sharma er en indisk analytiker af fødevarer og handel og journalist. Blandt hans seneste værker er bøgerne GATT and India: The Politics of Agriculture; GATT to WTO: Seeds of Despair. In the Famine Trap.

3 Tidsskriftet Revolutionary democracy, The Agrarian Crisis and Women Workers in Rural India, Jaya Mehta.

Artiklen er bragt i sin helhed i det teoretiske tidsskrift Enhed og Kamp 1,2019

Læs første og anden del af artiklen her:

Kampen om Indiens milliarder

Kampen om Indiens milliarder (2): Verdensbanken æder landbruget som et rovdyr


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne