Oktober Radio Århus taler med Jonas, sygeplejerske i København, om angrebet på den betalte frokostpause, kvalitet i det offentlige, sundhedsplatformen og meget andet.
Der er kommunal og regionsvalg tirsdag den 21. november, og vi har hørt en masse valgløfter, men i baggrunden forberedes den kommende overenskomst, hvor der er varslet nye angreb på de ansatte. Så vær beredt: Når valgkampen lukker, findes nedskæringsknivene frem.
Udsendelsen i Oktober Radio Århus den 18. november handler om nogle aktuelle spørgsmål i den danske sundhedsvæsen. I den anledning har vi ringet til Jonas der er ansat som sygeplejerske. Det følgende er en nedskrivning af samtalen, som kan høres i udsendelsen
Jonas:
Jeg synes der er nogle vigtige lektier, vi har lært gennem de sidste valg og overenskomster.
En af dem er den ide, man præsenterer især fra statens side, om den politiske del af staten som fuldstændig isoleret fra den bureaukratiske del af staten. Man påstår at overenskomstforhandlinger med staten som forhandler er fuldstændigt isoleret fra regeringsindgreb og andre nedslag fra den politiske del af systemet.
Vi vidste det godt – at lærernes overenskomstkamp og nedslagtningen af den efter at de var blevet lockoutet, at det var koordineret. Men det er så blevet bekræftet i de seneste måneder fra folk, der sad med ved ministermøderne.
Så det synes jeg er værd at huske på: Den der adskillelse mellem det offentlige som arbejdsgiver og det offentlige som politisk scene, den findes ikke. De diktater, der ligger for overenskomstforhandlingerne, de kommer jo fra regeringen.
Regionerne er reelt ikke selvstændige – i og med de ikke må udskrive skatter og de ikke har noget reelt økonomisk råderum – så når staten udstikker diktater om forhandlingsstrategien, så gælder det jo hele staten og også regionerne, og med deres meget stramme økonomistyring, så gælder det også for de kommunalt ansatte.
Så det er det er en ret lille personkreds inde på Christiansborg, der fastsætte retningen for overenskomstforhandlingerne for alle de offentligt ansatte.
Frokostkup
De tal. der ligger til grund for de fleste af finansministeriets beregninger, er jo mere eller mindre pure opspind – både når der tales om de store økonomisk linjer, men også når der tales om frokostpauser.
Meldingen fra moderniseringsstyrelsen, der kræver opgør med frokostpausen, er tydeligvis en beregning der er lavet af folk som går over i en kantine og holder frokost og sidder en halv time og taler med deres kollegaer over et måltid. For en meget stor del af de offentligt ansatte, f.eks. sygeplejen på et hospital foregår det jo ikke sådan.
I sundhedsvæsnet har det været et tilbagevendende tema, at den betalte frokost skulle afskaffes, og hver gang det krav møder nogle politikere, der rent faktisk kender lidt til hospitalerne, så bliver de lidt mere tøvende.
Det er jo ikke sådan, at hvis du har en afdeling med 8 sygeplejersker på arbejde, så er der en halv time, hvor de forlader afdelingen. På et eller andet tidspunkt i løbet af en arbejdsdag sidder man ned og spiser og håber, at der ikke er nogen der afbryder en i den tid. Det er ikke fritid og man står til rådighed for arbejdspladsen, hvis der er nogen der har behov.
Men vi har normeringer og et arbejdspres, der gør at det arbejde man kan nå på en 8 timers vagt ikke slår til til de opgaver der ligger. Det er en udbredt problematik.
Hvad der er lagt frem er reelt en længere arbejdstid for den samme løn, eller sagt på en anden måde, så det svarer til en lønnedgang. Derer intet der taler for, at det vil frigive stillinger.
Fra moderniseringsstyrelsen har man hævdet, at det slet ikke er en overenskomstforhandling – den betalte frokost betragtes i stedet som en ‘gave’, et personalegode som man har givet de ansatte, og som man så kan tage igen, når det passer dem. Fuldstændig på samme måde som de har gjort med fridage juleaften og nytårsaften i staten. Det er nu i stedet feriedage, som de ansatte skal bruge. Den ændring blev også ført igennem udenom overenskomstforhandlingerne.
Det er i virkeligheden en del af en kampagne for at udhule vores rettigheder som ansatte uden at skulle igennem besværet med at have det til en overenskomstforhandling.
Udmeldingen på statens område i hvert fald, at betalt frokost er et privilegie som det står statens arbejdsgivere frit for at sløjfe uden forhandling – man gjorde det på Danmarks Radio, og det endte med en retssag, som staten faktisk tabte. Men staten var efterfølgende ude og understrege, at de mente ikke, at den dom var gældende for resten af statens områder.
Den simple forklaring er jo bare at de ønsker at forringe vores ansættelsesforhold med så lidt forhandling og modstand som overhovedet muligt.
Uanset hvad det så ender med, og om de rent juridisk bare kan fjerne den betalte frokostpause, betyder det, at man lang tid inden overenskomstforhandlingerne reelt er kommet i gang har sendt store dele af fagbevægelsen i defensiven.
På den måde er det jo også en forhandlingstaktik, det er glimrende fra statens synspunkt, hvis det kan komme til at handle primært om, hvorvidt vi skal beholde den betalte frokost eller ej, Men det er godt nok en defensivt krav hvis det eneste som fagbevægelsen stiller op med er, at man vil bevare status quo.
Der er behov for at være en lille smule mere offensiv og kæmpe f.eks. for at sikre minimumsnormeringer på en række områder og mere i grundløn og sikring af ligeløn.
Der er mange krav som burde rejses, men som drukner i den her diskussion.
McDonald-kvalitet
En af de ting som giver rigtig meget forvirring det er, at almindelige borgere og ansatte på den ene side og den politiske top og deres embedsmænd på den anden side, bruger de samme ord for vidt forskellige ting.
Kvalitet f.eks. – det kan når man taler om mad – kvalitetsmad forstås – som de fleste nok vil – som et rigtigt godt måltid, gode råvarer, godt håndværk nærende osv., men hvis du spørger McDonald så har de jo ekstrem høj kvalitet. Det er kvalitet forstået som den der standardisering, metoder hvor man har nogle ISO-standarder. Hvor lang tid må bøffen ligge i varmeskabet, hvor lang tid må salaten have været fremme før den skal serveres osv. På den måde lever McDonald op til utroligt mange kvalitetskrav, men det er stadig ikke kvalitetsmad, som vi bruger ordet.
Og det er præcis den samme kamp om at definere kvalitet på hele velfærdsområdet vi står i. Der findes i dag et hav af kvalitets organisationer – kvalitetsstandarder – kvalitetskoordinator – både i lovgivning og i regulativer står anført man skal leve op til alle disse kvalitetskrav.
Men der er stort set udelukkende tale om McDonald-kvalitet, hvor det handler om at nogle skriver ned, hvad der er målet, og hvordan måler vi at der leves op til det, og hvornår har vi gjort det godt nok, og det er så sådan man definerer kvalitet.
Det er f.eks. at beskrive hvad er gennemsnitstiden fra du bliver udskrevet til der er sendt et udskrivelsesbrev til din egen læge. Det er sådan en klassisk kvalitetsting der kan måles på i sundhedsvæsenet. Og det kan vi så måle, og er det 24 timer eller 72 timer, og hvornår er det godt nok, og det kan der laves fine grafer og statistikker på,
Men det handler ikke om kvalitet, som vi normalt ville forstå det: Altså hvad er et godt forløb for en patient. Det er reelt ikke afgørende, hvornår det ene eller andet brev er blevet sendt, det er afgørende at de rigtige mennesker får den rigtige information og kan handle på det, og der er et samarbejde der kører. Der er masser i embedsværket, der ikke mener der er forskel på de to ting, og det betyder – når det er dem der leder implementeringen – at fokus hele tiden bliver på sådan nogle nemt målbare ting. Kan det sættes op i en graf, så er det noget med kvalitet.
IT-systemer
Samtidig når vi taler om IT systemer så ser vi som sundhedsfaglige, IT som redskaber til at gøre vores arbejde nemmere og bedre, men fra ministerierne ser man det primært som en måde at spare penge på.
Hele projektet med den famøse sundhedsplatform kommer af, at Region Hovedstaden og Region Sjælland havde nogle kontrakter på journalsystemer,der udløb næsten samtidig, og der skulle laves et udbud.
Så tænkte de to regioner ret fornuftigt, at da det endnu ikke er lykkedes for ministeriet at lave et nationalt system, så lad os prøve at lave eet system for de to regioner, hvor der er meget samarbejde.
Der var en masse sundhedsfaglige der var involveret i den proces, og gik til opgaven med en ide om, at nu har vi måske chancen for at få et system, der er bedre, som gør vores arbejde lettere, som gør at vi kan udføre vores arbejde bedre. Men relativt hurtigt i processen blev “vi kan gøre det bedre” til “vi kan spare en masse stillinger”.
Jeg ved ikke hvem der kommer med den ide, men det dukker op gang på gang i tilsvarende historier.
Og det er en ide der er meget fjernt fra virkeligheden. Alle erfaringer viser – og der er lavet store undersøgelser om det – at når der implementeres store IT-systemer, så har du i en længere fase brug for flere sekretærer, og flere mennesker med erfaring og evner indenfor IT-systemer og dokumentation osv.
Men i Region Hovedstaden besluttede man meget hurtigt, at det her nye system betød at man kunne fyre 20 procent af lægesekretærerne. Og så har man jo allerede der gjort hele implementeringen af systemet til en bitter pille. For alle ved godt, at det betyder at så skal lægerne selv bruge endnu mere tid ved en computer, frem for at lade sekretæren om at lave sekretærarbejdet, så lægen kan kigge på patienterne.
Neoliberalismens menneskesyn
Der er en konstant kamp om hvad det er for et menneskesyn, der skal dominere, hvad er det for en måde vi organiserer arbejdet på.
I sundhedsvæsnet har vi længe fået påduttet termerne produktion og produktivitet og 2 procents besparelser, der blev forklaret som produktivitetsøgning. Altså der skal produceres 2 procent mere sundhed om året? Hvilket lyder som en absurd måde at tænke på, for hvad menes der egentlig?
Og det er fordi man indretter velfærdsstaten som en butik, hvor der er nogle kunder, der har brug et eller andet produkt, og det kan være noget sundhed eller børnepasning eller noget viden. Og så går man ind i butikken og køber det, og så kan det være at det offentlige betaler for det produkt de køber, eller det kan være man selv skal betale.
Men centralt for den tankegang – og noget af det jeg mener rigtigt fik det til at blomstre op – var med Nyrup-regeringen og implementeringen af nogle af EU-direktiverne omkring udlicitering. Der valgte man jo helt systematisk at se velfærdsstaten som en butik, der skal sælge varer, så er det meget nemmere for en privat virksomhed at gå ind og overtage dele af opgaverne til man bid for bid har udhulet det offentlige sundhedsvæsen.
Sundhedsplatformens amerikanske bias
Det nye IT-system, som kaldes sundhedsplatformen som jeg omtalte før, er et forsøg på at erstatte en lang række forskellige ældre systemer med et stort fælles journalsystem. Det er et amerikansk system fra firmaet Epic man har købt og har brugt flere år på at tilpasse til danske forhold i Region Hovedstaden og Sjælland.
Udover man som sagt mener at kunne spare ansatte, så bruger regionerne IT-systemet som murbrækker mod hele den måde, som sundhedsvæsnet er bygget op på med faglighed i centrum.
I Region Hovedstaden har de systematisk undergravet lægernes indflydelse på deres arbejde gennem de seneste 10 år, og har sat dem mere og mere uden for indflydelse. Man har underlagt faglige prioriteringer de økonomisk-politisk prioriteringer.
Så hvis udgangspunktet for det her store IT-projekt var et relativt skidt forhold læger og politikere imellem, så er det på ingen måder blevet bedre. Og det betyder samtidig en markant ændring af måden som læger arbejder på, i retning af amerikansk metodik.
De eksisterende IT-systemer i det danske sundhedsvæsen, særligt i Region Hovedstaden, er en pyramide af forskellige systemer hvor en del af IT-infrastrukturen var helt tilbage fra 60erne.
De har systemer, der fungerer i USA, men de fungerer jo så også i en amerikansk kontekst, en måde at arbejde med sundhed på, som er anderledes end i Danmark.
Vi har f.eks. en tradition i Danmark for selvstændigt og kritisk tænkende sygeplejersker, men med det nye system kan man ikke som sygeplejerske selvstændigt skrive noget ind i systemet. Det skal gøres i en læges navn, en læge skulle så kvittere på en mail hver gang en sygeplejerske har indført en note. Sådan er hele systemet gennemsyret af, at det er to forskellige verdener. Lægerne skal klikke af i nogle tjeklister i stedet for at skrive i journalen. Det er også en meget amerikansk måde at gøre tingene på.
Det kan have sine styrke i visse sammenhænge og man står lige i en akut situation. Men der forsvinder rigtig meget information, hvis man ikke får lov til den lidt mere grundige måde at tænke sundhed på. Der er ikke plads til overvejelser om det hele menneske, når man er bundet af skemaer.
Det er sådan en lidt lang optakt til at sige at mange af de problemer, der har fyldt i medierne omkring det nye IT-system, har været en smule misforstået, da det rent teknisk fungere mindst lige så godt, som det der var før, og nok på flere områder bedre.
Problemet er mere den måde som der tænkes på, der ligger milevidt fra den danske og skandinaviske tradition.
Amerikanske sygeplejeforskere har advaret om, at hvis man blindt løber efter den amerikanske model, så vil det betyde, at man helt vil miste den fagligt selvstændige sygepleje, og på sammen måde er lægernes faglighed og deres måde at arbejde på blevet totalt underkendt af folk, der udelukkende tænker i, hvordan vi bedst muligt kan lave ‘kvalitet’ i sundheden, underforstået hvordan kan vi presse flest muligt patienter igennem operationsgangene hurtigst muligt.
Det er en konflikt der ligger meget dybt i vores samfund i øjeblikket, og i virkeligheden er en kamp om vi vil have et samfund for befolkningen eller et samfund for profitskabelse.
Note:
Sundhedsområdet er et vanskeligt felt at digitalisere på en fælles platform, ikke mindst fordi kravene og ønskerne til det hele tiden flytter sig med den teknologiske udvikling, i England har man også forsøgt sig med et nationalt journaliseringssystem, men efter mange år og masser af penge måtte de skrotte det hele.
Se
Abandoned NHS IT system has cost £10bn so far
Se også
Kommunerne skal kontrolleres med ny lov: Flere opgaver til de private
KPnet 8. september 2017
Ren respekt! Slut med at være pæne piger!
KPnet 14. september 2017
Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 19. november 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
