Præsidentvalg i USA 8. november: Wall Street sætter regeringen

Afgørelsen i den amerikanske valgkamp mellem pest eller kolera nærmer sig sin afslutning med præsidentvalget d. 8.november. Krigshøgen Hillary Clinton, der hele vejen igennem har været Wall Streets foretrukne kandidat får til stadighed afsløret nye lig i lasten, men ser stadig ud til at blive USA’s kommende præsident. Den opbakning hun måtte få blandt progressive vil bygge på mangel på et reelt alternativ – og ved ikke at være Trump.

nafta
Den amerikanske valgkamp har ikke været ført på ‘positive visioner’. Barack Obama slog sig i sin tid op på en drøm om forandring, der hurtigt faldt til jorden. Løfterne blev afsløret som ren retorik, og Hillary Clintons positive løfter til den amerikanske arbejderklasse har stort set været ikke-eksisterende. Hendes eneste folkelige aktiv har været, at hun er kvinde og ikke er Trump.

Hendes fortid er fuld af skandaler og afsløringer om magtmisbrug og personlig vinding. Udenrigspolitisk er hun en krigshøg, der fastholder sit linje med skærpet aggression i USA’s krige, bl.a. med en flyforbudszone over dele af Syrien. Som udenrigsminister har hun været tæt forbundet med USA’s krig i Libyen og drabet på Libyens leder Muammar Gaddafi. Forbindelsen til opbygning af jihadgrupper som Islamisk Stat er også dokumenteret, og hun har bl.a. haft en hovedrolle i USA’s største våbensalg, der gik til Saudi Arabien.

Clintons valgkampagne har skamredet kvindekampen ved at trække kvindekortet.  Da uhyrlige historier om Trumps mandschauvinisme blev trukket frem gav det en øget støtte til Clintons kampagne fra kvindelige vælgere. Et fuldstændig tomt valgløfte, da Clinton ingen politik har for at løse det store flertals af kvindernes grundlæggende problemer.

Donald Trump har kunnet mobilisere dele af arbejderklassen, der ser arbejdspladserne forsvinde til underbetalte mexicanere og fattigdommen brede sig blandt hvide arbejdere. Han har udnyttet eksistensen af de sociale problemer og har scoret point ved at gå mod frihandelsaftaler, der vil betyde flytning af endnu flere jobs til lande i Østen med billigere arbejdskraft. Først og fremmest har Trump vendt disse bekymringer i racistisk retning med racehad mod mexicanske arbejdere – en amerikansk udgave af Marie le Pen og lignende højre-bevægelser.

Valgkampen står mellem de ‘negative’ argumenter, hvor Clinton håber at vinde fremgang blandt latinoer pga Trumps racisme og Trump vinder frem på Clintons letfærdige omgang med emails og økonomiske bedragerisager og Clinton-parrets pengemaskine.

Stemmeprocenten og forhåbningen til positive løsninger vil være lav.

Nogle bud på reelle løsninger på de kæmpemæssige problemer som arbejdsløshed, fattigdom, klimanedsmeltning, stagnation i økonomien osv. har ingen af kandidaterne kunnet lægge frem.

Den danske mainstream presse fører præsidentvalget frem som ‘det mest afgørende’ i nyere tid. Ingen tvivl om at USA som den førende imperialistiske magt har afgørende betydning for verdens tilstand. Men valgets resultat vil ikke være et valg mellem to modsatrettede veje for USA. Uanset resultatet vil Wall Street og de førende kapitalinteresser bag præsidenten sætte den fremtidige politik og den kommende regering.

Krigene og kampen for økonomisk dominans gennem bl.a. frihandelsaftaler vil blive fortsat og denne kurs vil kun kunne stoppes af folkelig mobilisering i USA selv og globalt gennem kamp mod USA’s militære og økonomiske  imperialisme.

Se også

USA Elections: A Revolutionary View – by Ron Ridenour
KPnetBlogs 2. november 2016

Krigshøgen Hillary Clinton: Brugen af First strike atomvåben en mulighed
KPnet 3. august 2016

Amerikansk præsidentvalg mellem to trusler mod verdensfreden
KPnet 20. juli 2016

Kommende præsident i USA? Hvad vil Hillary Clinton og hvem betaler?
KPnet 2. marts 2016

John Pilgers interview med Julian Assange om Clintons emails og deres betydning
Steigan.no 6. november 2016

 

 

 

 

KPnet 7. november 2016