EU’s klimamål: Tom snak og bluff

Borgerskabet snakker meget om miljø og klimamål, de ønsker bare ikke at gøre noget ved det. EU talmanipulerer med mål og procenter, så målene ser store og ambitiøse ud, men ingen af verdens industrialiserede lande er pt ambitiøse nok til at holde klimakatastrofen fra døren.

Efter tyfonenEn tyfon har hærget Fillipinerne – mere vildt vejr følger med klimaforandringerne

I september 2015 blev det afsløret i USA, at dieselbiler fra WV ikke levede op til miljøkravene. De udledte for meget NOx. Det er og har været en afslørende skandale for EU, at det ikke var her svindlen blev opdaget. Men EU har regler der betyder, at det er industrien selv der står for kontrol. Og stikprøvetest fortages i et laboratorium og ikke i test ude på vejene.

Der var endda udviklet et særligt program hos VW, der kunne opdage når den blev testet ,så bilerne kunne snyde ved prøven. En særlig motor doping kultur havde fået lov til at udvikle sig hjertet af EU’s bilindustri.

Det gælder ikke kun giftige NOx partikler, men også i forhold til brændstof forbrug, hvor der ofte ingen sammenhæng er mellem salgsreklamer og det forbrug bilerne reelt har.

Det er EU der har gennemtrumfet svage kontrol mekanismer og privatisering af synshallerne. Det er EU’s hovedland Tyskland der spytter de biller ud fra samlebåndet, der ikke kan leve op til de krav der stilles, så de må snyde på vægten.

Svaret fra EU lyder, at så må der lempes på miljøkravene, så de svarer til de faktiske forhold – og bilerne kan fortsætte med at forurene.

Det er også EU der gennem sine mange krav om liberalisering af energisektoren i en lang periode har understøttet at landene kunne fastholde gas og kul på bekostning af el. Og det er EU der har krævet liberalisering af offentlig transport osv. Og derigennem har medvirket til og understøttet at der er en voksende privatbilisme på bekostning af busser og tog.

Det er ikke EU alene naturligvis der er skyld i al idioti herhjemme. De skiftende danske regeringer haft deres motorsvejsklaner og katastrofale økonomiske styring af DSB, rejsekort og trafikselskaber. Det er i dag dyrere og tager længere tid med det offentlige end at køre selv, så ingen grund til at undre sig over privatbilismen.

Det er så bare det ved det, at biler forurener relativt mere, og der kommer flere til skade. Og det koster mange penge at afsætte plads til parkeringsområder og veje, og der går meget tid i myldretiden…

Alt det ved borgerskabet godt, og de taler også meget om klimaet og miljøet de vil bare ikke gøre noget ved det. I stedet satser man på at strække transformationen til fossilfri energi ud så lang tid som muligt. Der er nemlig store økonomiske interesser i at bevare status quo, og stort set al infrastruktur til olie og gas og diesel og benzin handler i høj grad også om magt og geopolitik.

EU’s regnestykker er bluf

Midt i juli kom kommissionen med forslag til fordeling af reduktion i CO2 mellem landene i det ikke-kvotebelagte område – nemlig udledning fra bygninger, biler og landbrug, og EU viklede sig med det samme ud i en dramatisk overdrivelse.

De fik formidlet at Danmark fra 2021 til 2030 skulle reducere med 39 procent i udledningen af CO2, på dette område. De glemte så at sige man skulle læse det med småt. Nemlig at de regner ud fra 2005 udledningen og det slet ikke er nye måltal, men mere eller mindre allerede vedtagne mål, der går helt frem til 2050. Det er altså delmål fra 2005 til 2030 der indeholder en reduktion på 39 procent i Danmark, og af dette delmål vil man allerede i 2020 have klaret de første 20 procent. Det de burde have sagt er, at Danmark fra 2021 til 2030 forventes at følge planen og i den periode reducere CO2 udledning med 19 procent. Det hele er én stor gang talgymnastik, der skal sløre at man selv i 2050 ikke vil være helt fri af fossile brændstoffer, hvis vi lader det være op til EU.

Alligevel fik medierne kludret godt og grundigt rundt i tallene og den liberalistiske tænketank Cepos satte sig på dagsordenen med påstande om at det ikke kunne lade sig gøre at skifte bilparken om til el, og det derfor ville være meget bedre hvis alle drivhusgas udledninger blev omfattet af det såkaldte kvotesystem, således at Danmark og lignende lande blot kunne fortsætte med at forurene, ved at indkøbe kvoter af varm luft.

Incitament eller lovgivning

Bilimportørerne og industrien og politikere ønsker sig en omlægning af registreringsafgiften, så de dyreste biler kan komme ned i pris. De synes at kørselsafgifter i stedet ville være en optimal beskatningsmodel for bilisme, men indtil det er teknologisk muligt vil de foreslå en omlægning fra en registreringsafgift til en løbende bilafgift. Det er en gammel diskussion, der nu har fået ny vind i sejlene med et teknisk argument: Nu hvor indførelse af ny teknologi kræves understøttet ved hjælp af lavere registreringsafgift.

Registreringsafgiften der blev indført i 1920erne var som mange andre toldudgifter en begrænsning på importen af udenlandske varer, som beskyttelse af valutareserven. Men det er også tænkt som en beskatning af luksusvarer, således at der blev lagt en afgift påaf hensyn til regulering af samfundsøkonomien.

Det er klart at der er et pres fra udenlandske virksomheder for helt at fjerne alle toldsatser, men alternativet skulle så være en risiko for at opbygge en udenlandsgæld, hvis der er ubalancer i import – eksport eller at oprette en venteliste på bilkøb.

Det er de bagvedliggende årsager til, at der i land som Danmark hvor der ikke er nogen bilproduktion, er en højere afgift end i f.eks. Sverige, Tyskland. Og det er også klart at biler jo gennem hele deres levetid og jo mere de bliver brugt giver underskud på valutabalancen gennem import af brændstoffer og reservedele.

Og så er der alle mulige argumenter i retning af at give rabat. Det kan være på nyere biler af hensyn til sikkerhed på vejene, eller lavere brændstofforbrug, eller for at understøtte el-biler osv.

Men alle typer af incitamenter af den ene eller anden slags af altid en fordel for de rigeste, og uanset hvad er en beskatning på profit og indkomst socialt mere lige end afgifter, og en lovregulering med regler til udformningen af køretøjer er bedre end afgifter og incitamenter.

Den fattigste del af befolkningen vil alligevel være økonomisk tvunget til at køre rundt i de mindste og ældste biler, eller kort sagt forurenende dødsfælder. Og der vil alle mulige krumspring ikke kunne erstatte en egentlig lov.

Skal der indføres en afgift er det eneste fornuftige sted at sætte den på olie, kul og gas. Alle brancher incl. energisektoren, landbruget og transport også militæret burde betale afgift.

Som det er i dag er der transport fradrag til erhvervslivet, og der er afgift fritagelse for industri og landbrug. Fly og skibe får nærmest statstilskud til brændstof.

Virkeligheden er, at ingen af verdens industrialiserede lande pt er ambitiøse nok til at holde klimakatastrofen fra døren – at mål om CO2 reduktioner bliver pustet op, mens man lader industrien snyde på vægten og forhaler overgangen til elektrificering og vedvarende energi.

Se også

Varm luft i klimapolitik og EU’s oppustede tal – Oktober Radio Århus
KPnet 23. juli 2016

Klimamarcher, COP21 i Paris og udsigterne for verden
KPnet 17. december 2015

KPnet 25. juli 2016