Brexit: Når folkets stemme overdøver eliternes sukkersøde flommesnak – Af Jette Anne-Marie Hansen

KPnet gengiver her et pletskud af et blogindlæg fra forfatter og skribent  Jette Anne-Marie Hansen 

protest_brexit

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt englænderne gjorde ret i at stemme for en udtræden af EU, er man det da ikke længere efter at have set EU-tilhængernes reaktion.

Deres smækfornærmede og opblæst bedrevidende selvtilfredshed: – denne vulgære folkets stemme som har lydt. Hvor helt igennem uheldigt. Ja, faktisk upassende. Disse racister!
Og ja. Det ER folkets stemme, der har lydt. Det er underklassen og den skrumpende middelklasse, der har stemt England ud af EU. Men har de gjort det, fordi de er vulgære racister, der ikke evner at forstå storpolitik?

Jeg læste en artikel, hvor en kommentator med arbejderklassebaggrund fortalte, at der var sket noget med den engelske arbejderklassse igennem de sidste år. Man var begyndt at lukke ørerne for mediernes evindelige gengivelse af magtens perspektiv. De var i stedet begyndt at tage afsæt i deres egne direkte erfaringer med samfundsudviklingen. Og den tilsagde dem at alt, ALT var blevet dårligere og sværere for almindelige mennesker igennem de sidste 30 år. Som en kvinde sagde: “Jeg er træt af at blive kaldt for en racist, fordi jeg er bekymret for mine børns fremtid og ikke ved hvad der skal blive af mine gamle forældre”.

Store områder i England geråder i fattigdom og dyb krise. Da EU åbnede grænserne glemte man bekvemt at beskytte arbejdskraftens rettigheder. Ludfattige mennesker fra andre EU-lande strømmer ind og underbyder de lokale. Desuden tvinger traktaterne medlemslandene til at føre neoliberal nedskæringspolitik med katastrofale konsekvenser for det sociale sikkerhedsnet.

Efter finanskrisen fór vores egen Helle Thorning-Schmidt som bekendt til Bruxelles og meldte os ind i vækst og stabilliseringspakten, der endegyldigt forpligter os til at føre en stram austeritypolitik. Den danske befolkning blev slet ikke spurgt! Hvor demokratisk er dét?

Selveste pænhedens apoteose, EU-kommissær Magrethe Vestager i Deadline “kan næsten ikke tro det” og må gribe sig selv i at sige, “det kan ikke være sket”.
Som hun ser Brexit er der bare tale om et land, der siger, “nej jeg vil ikke løse ting sammen med jer, jeg vil hellere være migselv”. Men det her handler om at der er nogle meget vigtige ting, EU netop IKKE løser. Men tværtimod blokerer for at løse.

Samtidig, erklærer Vestager højstemt, “skal vi arbejde videre på det, der konkret kan gøre en forskel så at folk oplever at de har en tryg hverdag og en stærk fremtid”. Faktisk burde hun have en lussing. For EU har netop IKKE arbejdet for at befolkningerne kan opleve at de har en tryg hverdag og gode fremtidsudsigter. Det har tværtimod bidraget til at smadre begge dele.

Herhjemme sidder en umådeligt selvtilfreds og til lejligheden oprørt Zenia Stampe og siger på prime time tv, at vi bare skal være så glade for at vi pt har 100.000 østarbejdere, som bidrager til blå tal på bundlinjen. Men for det første er det ikke så fedt for de, der må opleve at miste deres jobs til nogle, som er rede til at arbejde for en lavere løn og med færre rettigheder samtidig med at det sociale sikkerhedsnet forringes nærmest dagligt.

For det andet betjener Zenia Stampe sig af en udpræget grad af manglende social bevidsthed: Det er ARBEJDSGIVERNE, der oplever at det giver blå tal på bundlinjen at underbetale folk. Det ser godt ud på niveau af Bruttonationalproduktet. Men sandheden er, at hvis ikke værditilvæksten fordeles til den brede befolkning i form af lønninger og selskabsskat siger Bruttonationalproduktet meget lidt om almindelige menneskers levevilkår. Og dé sætter bundrekord!

I Debatten med Clement siger en forarget Stine Bosse at det sandelig ikke går at vi giver erhvervslivet “usikkerhed”. Men hvad med den usikkerhed hele den økonomiske politik og overdragelse af magt til erhvervslivet har betydet for befolkningerne igennem de sidste 30 år? Hvad med konsekvenserne af opskruet arbejdstempo og tab af jobsikkerhed for almindelige mennesker? Dé går som bekendt ned med stress og depressioner på stribe. Og folk udenfor arbejdsmarkedet henvises til regulær fattigdom. Er alt det slet ikke et emne?

Nej, det er det jo ikke. Ikke for de selvgode, forargede flommeeuropæere med deres arsenal af sukkersøde floskler.

EU-tilhængerne slynger om sig med påstande om at EU har skabt et “rigt Europa fuldt af muligheder”. Det er en stor løgn! EU har skabt et klasseforskellenes Europa, hvor den ene procents interesser beskyttes på bekostning af den brede befolkning. Og hvis man vil vide hvilken omsorg, EU reelt nærer for sine befolkninger, skal man bare se på den skæbne, man lige nu lader Grækenland blive til del – ALENE for at beskytte storfinansens interesser. Herunder adgangen til for en slik at opkøbe det græske folks kollektive værdier: Offentlige anlæg, landområder og naturressourcer.

EU er en dybt reaktionær institution, der installerer storfinansens interesser i medlemslandene og åbner dem op for udbytning. 147 multinationale selskaber sidder på 40 % af verdenshandlen! Det er disse selskabers interesser bureaukraterne i EU lige nu sidder og forhandler igennem i en lukket proces hen over hovedet på befolkningerne (TTIP), hvilken handelsaftale vil betyde en uhørt overdragelse af statsmagt til storkapitalen og udgøre det sidste søm i demokratiets ligkiste. Dér har vi EUs dybe identifikation på et sølvfad.

Og hvor hyklerisk er det så ikke, at vi skal høre de “pæne” semivenstreorienterede EU-tilhængere forsøge at tale en vred befolkning til rette og kalde dem smådumme, vulgære racister?

Den betrængte del af det engelske folk stemte sig ud af EU som konsekvens af en fuldstændig retvisende forståelse af samfundsudviklingen og hvilke kræfter, der driver den. Og fordi de tog sig sammen til at lukke ørerne for deres politikere og mainstreammedierne, der har vildledt dem så længe. Derfor står eliten vantro og måbende tilbage: “De plejer da ellers at gøre som vi siger”.

Men det er ikke sikkert at den sunde fornuft kan undertrykkes i al evighed.

Originalartikel på Jette Anne-Marie Hansen facebook

KPnet 26. juni 2016