Lars Løkke om reform: “Gymnasiet er for dem der vil læse videre”

Efter flere års tilløb er partierne Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance, Radikale og Konservative blevet enige om en ny gymnasiereform. Gymnasiereformen vil afskære ca. 10 % af eleverne fra at opnå en gymnasial uddannelse set i forhold til det nuværende antal og få store konsekvenser for undervisningen i både folkeskolen og på gymnasieuddannelserne.

blokade DGS copy
Tanken bag gymnasiereformen er at mindske antallet af elever på de gymnasiale uddannelser og bevæge sig i retning af gymnasiet som en eliteskole.

– Gymnasiet er for dem, der gerne vil læse videre, slog statsminister Lars Løkke Rasmussen fast på et pressemøde i Statsministeriet.

Og metoden til at sikre dette bliver bl.a. de skærpede karakterkrav til optagelsen. Hvem vil blive ramt af frasorteringen, og hvad betyder reformen for indholdet i undervisningen i folkeskolen og i gymnasiet?

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening ser nogle meget uheldige konsekvenser af reformen allerede i folkeskolen.

– Vi ser den reaktion, at mange farer vild i deres eget liv. Piger lider af spiseforstyrrelser, og flere elever stempler ud…det, at man nu skal bestå som adgang til at komme i gymnasiet, giver et øget pres på eleverne, og dermed svækkes elevernes trivsel.

Karakterkravet vil blive styrende for undervisningen og sætte gode karakterer frem for læring allerede i folkeskolen, og reformen indeholder samtidig en omlægning, der betyder at ren faglig lærdom i gymnasiet vil blive vægtet højere på bekostning af almen dannelse, tværfaglighed og nytænkning. Bl.a. indføres der flere prøver, og 400 studieretninger skæres ned til 49.

Minimumskravet ved optagelsen bliver en gennemsnitskarakter på minimum 5 i den uddannelsesparatheds-vurdering, der kræves for at kunne søge ind på STX (studentereksamen), HHX (højere handelseksamen) eller HTX (højere teknisk eksamen). For HF (højere forberedelseseksamen) bliver minimumskravet 4.

Der blev desuden indført en kattelem, der betyder, at hvis man vurderes uddannelsesparat, kan man komme ind direkte med et 3-tal, og hvis man ligger mellem 02 og 3, skal man til en samtale, og eleven kan herefter vælge, om man vil videre. Ligger man under 2 er muligheden lukket.

Dette blev ikke mindst en kattelem for SF, der med denne tilføjelse bakkede op om reformen og dens generelle retning med høje karakterkrav.

Rammer unge fra indvandrerfamilier – og mere end 50 % af ufaglærtes børn udelukkes

27 procent af de indvandrere og efterkommere, der bliver studenter, har et gennemsnit under 4 i dansk og matematik fra folkeskolen, når de begynder i gymnasiet. (Politiken)

De vil altså fremover falde for adgangskravet, selvom de beviser, at de er i stand til at gennemføre uddannelsen.

Den nye gymnasiereform vil således blive et alvorligt angreb på børn fra indvandrerfamilier, der med de stramme karakterkrav vil blive udelukket fra gymnasier og videregående uddannelse. Dansk Folkeparti havde ønsket et endnu strammere krav med et gennemsnit på 6 i alle fag. Den regel ville udelukke 80 procent af de unge indvandrere, der i dag tager en gymnasieuddannelse!

18 procent af de nuværende HF-studerende vil ligeledes blive sorteret fra, og for de gymnasiale uddannelser under ét vil 9 procent sorteres fra.

Karakterer er generelt ikke dækkende for i hvor høj grad en elev er klar til gymnasiet, og erfaringen viser, at elever med dårlige karakterer i folkeskolen ofte klarer sig godt i gymnasiet.

– At sætte karakterkrav er simpelthen for snæver en tilgang til elevers og unge menneskers potentiale og mulighed for at blive dygtigere og udvikle sig, udtalte Veronika Schultz, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS til TV2.

Ofte er det den sociale baggrund, der har betydning for ‘evnen’ til at tilpasse sig skolesystemet og opnå gode karakterer. Her spiller forældrenes økonomi og mulighed for at hjælpe eleverne naturligvis også ind.

Hvis et adgangskrav på 4 til gymnasiet bliver til virkelighed, vil 50 procent af børnene fra ufaglærte hjem ikke kunne komme i gymnasiet, viser en undersøgelse Den Sociale Kapitalfond, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. At karakterkravet endte på 5 gør det kun endnu værre.

Alt i alt tegnes der en retning for en mere elitær skole, hvor flere udelukkes og eleverne disciplineres gennem fokus på mere resultatorienteret fagviden.

Strejker og protester over hele landet

Gymnasieeleverne har demonstreret og strejket over hele landet og i befolkningen faldt opbakningen til karakterkrav ifølge en undersøgelse fra Epinion hen over foråret fra 39 % til kun 27 %.

DGS skrev dagen efter vedtagelsen af gymnasiereformen på deres facebookside:

– Igår blev politikerne enige om en asocial gymnasiereform. Endnu engang har politikerne vist, at de prioriterer selvopfundne problemstillinger over reelle løsninger på vores problemer.

Vi er tusinder der har vist vores utilfredshed, demonstreret og lavet aktioner. Vi har taget magt og krævet indflydelse. Vi har fået politikerne rykket, men desværre valgte de ikke at lytte nok.

Vi kommer til at være der hver gang det føres uretfærdig politik. Danmarks elever står altid op for flere muligheder og færre begrænsninger. For sig selv, sin skole og sit samfund.

Se også

‘Vanvittig’ karaktermur: Vrede over regeringens gymnasie- og HF-reform
KPnet 5. april 2016

Protestdag: Stop ødelæggelse af uddannelserne – Stop kontanthjælpsloftet – Skrot omprioriteringsbidraget
KPnet 9. marts 2016

40.000 unge siger NEJ til milliardnedskæringerne: ”Kornfede uddannelser er en løgn”
KPnet 29. oktober 2015

 

 

KPnet 6. juni 2016

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater