Folkeligt pres giver hårdknude i forhandlinger om nye kommunale nedskæringer

Protesten mod allerede gennemførte og planlagte nye kommunale nedskæringer fortsætter over hele landet – og EU-nedskæringspolitikken og dens fortalere er i krise. Forhandlingerne om ny kommunalaftale er gået i stå

aarhus_2

Fra de store velfærdsprotester den 12. maj – her Århus
Se også KPnetTVs reportage fra København sidst i artiklen

Det plejer at være en smal sag for de skiftende regeringer at afslutte en nedskæringsaftale med Kommunernes Landsforening (KL), selvom der ofte har været drama i medierne som ved de centrale OK-forhandlinger i gamle dage. Det hele plejer at løse sig i forlig og forsoning mellem ministrene og borgmestrene, oftest fra samme parti.

I år er det partifællerne Claus Hjort Frederiksen (V) og Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Martin Damm (V) der skal aftale med hinanden.

Pressemeldingerne siger, at man ’står langt fra hinanden’, og at forhandlingerne nu er blevet afbrudt uden der er aftalt et nyt møde.

Kommunernes Landsforening afviser regeringens krav om nye nedskæringer på 2.4 milliarder kr. i 2017 og har pålagt Martin Damm at gøre dette klart for finansministeren.

Hvad sker der?

Bred folkelig modstand i alle kommuner 

KL plejer at give udtryk for dyb sorg over igen at skulle skære ned på befolkningens dagligdag. Men de har trofast gjort det år efter år under både socialdemokratiske og venstreledte regeringer.

Siden 2010 har de 98 kommuner sparet ti milliarder kroner i årlige udgifter og fyret 30.000 ansatte, især dem på gulvet med varme hænder.

Den danske tilslutning under Thorning-regeringen til EU’s finanspagt i 2012 blev i maj samme år implementeret med den såkaldte budgetlov af et bredt folketingsflertal. I finanspagten kaldes det budgetdisciplinlove.

Med virkning fra 2014 er der med den gennemført et nyt styringssystem for de offentlige udgifter med automatisk nedskæringseffekt. Budgetloven er den ny ramme for aftalerne mellem stat og kommuner.

Omprioriteringsbidraget er blevet et dansk navn på de automatiske årlige nedskæringer, kommunerne påtvinges af denne EU-forordning.

Det betyder besparelser i kommunerne på ca 2.4 milliarder kroner årligt i perioden 2016-19. I alt omkring 7 milliarder kroner, der ender med at mangle i de kommunale budgetter. Altså stadig grovere nedskæringer på skoler, institutioner, på ældreplejen osv og flere fyringer.

KL gik med på omprioriteringsbidraget for 2016 uden de store sværdslag . Men nedskæringerne udløste en kraftig landsomfattende protestbevægelse, samlet i Velfærdsalliance-dk. Den markerede sig senest med demonstrationer i 74 byer den 12. maj.

Nu bebuder den nye demonstrationer den 15. september i landets 98 kommuner. Der planlægges yderligere protester i forbindelse med folketingets åbning i oktober.

Kommunalvalg 2017

En anden indlysende forklaring på KLs pludselige stejlhed over for Hjort Frederiksen kan være de kommende kommunal og regionsrådsvalg, som skal finde sted den 21. november 2017.

De fleste lokalpolitikere fra statsministerpartierne Venstre og Socialdemokratiet frygter en vælgermassakre på grund af nedskæringerne. De to partier sidder på hovedparten af borgmesterposterne og med både det landspolitiske og lokale hovedansvar for nedskæringerne og deres stadig større negative konsekvenser, som folk vil se stoppet nu.

Venstre befinder sig som regeringsparti i usædvanligt store vanskeligheder. Den er upopulær og direkte forhadt i brede kredse. At den løber fra et valgløfte om at sænke skatten på arbejdsindkomster og gør det modsatte, samtidig med at dens ministre afsløres i svindel og korruption i forhold til uoplyste partistøtteordninger til finansiering af valgkampe, gør det ikke bedre.

Se også
Korruption og pengemagt i dansk politik: De hemmelige erhvervsklubber
KPnet 30. maj 2016

Socialdemokraterne forsøger at undgå massakren med en politisk manøvre. Partilederen Mette Frederiksen har lovet at droppe omprioriteringsbidraget, hvis hun bliver statsminister efter et kommende folketingsvalg.

Kommunalpolitikerne ser ud til, at foretrække et lovindgreb frem for at blive straffet for at tage ansvaret for nye nedskæringer.

V til modangreb

Venstre-regeringerne har altid fulgt devisen, at det bedste forsvar er et angreb. Det forsøger man sig derfor også med nu. Kommunerne kan få det tilbage lige i hovedet. Og København er altid god for en særlig Venstre-omgang.

Kommunerne kan spare masse af penge ved at blive drevet bedre, siger Venstres finansordfører Jakob Jensen – efter mere end 15 års nedskæringer, rationaliseringer og effektiviseringer.

Venstre gik selv foran, da man nedbarberede Skat, så alskens svindlere siden har beriget sig.

– Københavns Kommune kan for eksempel spare en halv milliard kroner, hvis den arbejder lige så effektivt i administrationen som Aarhus kommune, erklærer Jakob Jensen.

Der er trættende, og de har bidt sig godt fast, EU- og krigspolitikerne fra begge blokke. Men deres krise er uhjælpelig, og nedturen uundgåelig.

velfaerdallianc-dk_koncert_12maj2016Se KPnetTVs reportage fra aktionsdagen den 12. maj


Se også

Fortsæt kampen mod finanspagten
KPnet 16. marts 2012

Kommuneaftale 2016: Venstre dikterer minusvækst i kommunerne – med stemmer fra S, R og DF
KPnet 13. juli 2015

Kampen mod omprioriteringsbedraget og Løkke-reformerne fortsætter
KPnet 16. marts 2016

KPnet 31. maj 2016