Et ’Brexit’ vil være det fattige flertals Nej til EU’s rigmandsklub

Den britiske valgkampagne om et Ja til David Camerons aftale med EU eller britisk udtræden er for alvor i gang. Den opfattes i brede kredse som afgørende for hele EU-projektets fremtid.

povertywestwalesFattigkvarter i UKs fattigste region West Wales

EU-eliten og alle EU-regeringerne arbejder på højtryk for at få sikret et Ja og dermed britisk forbliven i EU. Der køres frem med trusler om økonomisk katastrofe for almindelige briter i tilfælde af en Brexit. Samtidig forsøger Ja-kampagnen at overbevise om at EU har været godt for UK, men har svært ved det.

Man har også indskrevet en stribe politiske megastjerner i kampagnen sammen med alle mulige kendis-navne fra TV og kulturliv, der kunne skrabes sammen.

– EU gør Storbritannien endnu større, sagde præsident Obama i forbindelse med hans besøg i UK og EU i den forløbne uge. Han udsendte ligefrem en skriftlig opfordring til briterne om at stemme Ja. Det blev fulgt op af præsidentemnet Hillary Clinton, der vil have ’et stærkt Storbritannien i et stærkt EU’. Hendes ekspræsidentmand er også med i Ja-kampagnen.

Et særlig vigtigt element i Ja-kampagnen er forsøgene på miskreditere EU-modstanderne,  der gerne ser UK udenfor EU. Det gøres gennem angreb på de forskellige bevægelser og frontfigurer, der dukker op,  og ikke mindst ved gennem de internationale medier at skabe indtryk af, at modstanden er højreorienteret og fremmedfjendsk (for ikke at sige racistisk) og postulere, den har et ‘demokratisk problem’.

Det gøres blandt andet ved alene at fremhæve det populistiske UKiP i modstanden mod Camerons EU-pakke, selvom den som i Danmark  dækker et bredt politisk spektrum. Ja-partierne som Camerons egne Konservative og Corbyns Labourparti er delte, og de fleste erklærede venstrefløjspartier går ind for ’Brexit’.

Den seneste meningsmåling fra den 22-24. april siger, at 46 pct. vil stemme for at komme ud af EU, mens 44 pct. vil blive.

EU-siden forsøger  at fremstille Brexit-tilhængere som modstandere af ’centrale europæiske værdier’. Blandt disse nævnes ofte i denne tid ’den fri bevægelighed’ (af arbejdskraft). Disse værdier og ’friheder’ – som det indre markeds fire ‘friheder’ – kommer i sidste ende ud på én ting: Friheden til udbytning, til at berige de få på bekostning af de mange. Privatejendommens frihedsrettigheder.

Baggrunden for et voksende Nej til EU i Storbritannien gennem er årrække er den simple, at det store flertal af briter har oplevet at reallønnen er faldet, at velfærden og offentlig service er forringet, samtidig med at de riges formuer er vokset provokerende og Londons City som internationalt finanscentrum er blevet en magnet for nyrige milliardærer fra hele verden, med boligpriser som er umulige for almindelige mennesker.

Det er nu en realitet, at en arbejdende familie med et par børn må betale 8000 kr. om måneden for en sundhedsfarlig lejlighed i Londons forstads-slum. Armoden har bredt sig over hele landet. 13 millioner lever under fattigdomsgrænsen. Der er børn, som sulter. UK er blevet et ringere sted for arbejdere og den brede befolkning end det var før. Det er disse dybe sociale realiteter, der er på spil i valgkampen. Og det er dem, EU-tilhængerne skal søge at tilsløre for at kunne vinde folkeafstemningen.

Det er arbejderne og den brede britiske befolkning, der håber at vinde ved et Nej. Og det er et velstående og magtfuldt mindretal, der vil bevare medlemskabet af rigmandsklubben.

Bliver en britisk udtræden en realitet, vil det skabe den største krise hidtil i EU’s historie. I mange lande som i Danmark og Sverige arbejdes der for folkeafstemninger om medlemskab. I Sverige er der ifølge meningsmålinger er flertal for at følge UK ved en ’Brexit’.

I Danmark udgør Dansk Folkeparti en støtte til den britiske ja-kampagne. DF håber som EU-tilhængerparti på et ja ved den britiske folkeafstemning. Partiet ønsker samtidig en aftale for Danmark a la Camerons med EU.

I tilfælde af britisk udtræden – og kun i det tilfælde – vil DF ifølge partiformand Thulesen Dahl støtte kravet om en dansk folkeafstemning om medlemskab. Samtidig ønsker Thulesen Dahl, at et evt. UK (og et Danmark) uden for EU får en særlig tilknytningsordning til Unionen. Det sidste betegnes af de danske EU-politikere fra tilhængerpartierne ifølge Politiken som »ønsketænkning«, »dagdrømmeri«, »tågesnak« eller »det rene, guddommelige vås.

Den britiske valgkamp sender allerede bølgeskvulp ud over EU. De vil vokse sig større i de kommende knap to måneder indtil afstemningen den 23. juni.


Se også

Folkeafstemninger UK og EU: Skræmmekampagnerne i fuld gang
KPnet 31. marts 2016

På vej mod ’Brexit’? Den britiske EU-modstand står stærkt
KPnet 6. februar 2016

KPnet 26. april 2016