Tag skraldet fra de fattige

På trods af kapitalismens råddenskab og døende fase, så forstår dette reaktionære og menneskefjendske system til stadighed at tilføre sig selv kunstigt åndedræt. Således tager kapitalismen elementer fra kommunismens idealer, tvister dem en halv omgang – og vupti opstår der profitable initiativer. Tag eksempelvis det stadig voksende frivillige arbejde. I det fremtidige socialistiske samfund vil frivilligt arbejde til fællesskabet være en naturlig ting til fordel for alle.

Bag rattet
Kommunistisk Politik 4, 2016

viskralder

viskralder.blogspot.se

I det kapitalistiske samfund tilfalder den ekstra ydelse et ubetydeligt lille mindretal, som samtidig kan spare anden arbejdskraft væk – altså havner omkostningerne på arbejderklassens skuldre blandt andet i form af større arbejdsløshed. I omkring 30 år er udnyttelsen af de arbejdsløse blevet stadig mere perfektioneret under udtrykket aktivering.

De arbejdsløse arbejder i stadig større omfang uden anden betaling end deres dagpenge eller kontanthjælp. I de seneste år er denne ordning blevet suppleret med regulært frivilligt arbejde.

Forleden mødte min kone Lillian en gruppe mennesker, som med poser i hænderne var godt i gang med at rydde voldene ved Christianshavn for affald. Det var tydeligt, at det var et velment ærinde, de gode mennesker var ude i; men Lillian følte alligevel en trang til en kommentar:
– Jeg tager hatten af for jeres gode intentioner; men får I slet ingen betaling for jeres indsats?

– Næeh, vi ønsker såmænd blot at gøre en god tjeneste til brugere af området, svarede en kvinde, der meget vel kunne have vokset op i spejderbevægelsen.

– Det er for så vidt sødt af jer; men har I tænkt på, at det faktisk burde udføres af nogle af de mange arbejdsløse, der så kunne ernære sig selv med en overenskomstmæssig løn?

Lillian fik ikke de aktive til at lægge poser, handsker og gribetænger fra sig; men de havde alligevel fået noget at tygge på.

Når nu talen er faldet på affald, så har vi et endnu mere bizart problem i vores boligkompleks. Vores gårdmænd har i årevis haft ondt i røven af klunserne. Gårdmændene ynder i øvrigt selv at klunse af affaldet, hvilket klart kommer til udtryk i deres kaffestue. Nu har de fået konkurrence fra romaerne, som de ynder at omtale klunserne uanset deres nationalitet.

Vi har nu i et par år været knyttet til Københavns kommunes bestræbelse på affaldssortering, hvilket jo også er yderst fornuftigt – og en profitforretning. Lillian og jeg har indrettet vores husstand på en måde, så vi affaldssortere i lejligheden, inden vi ved en passende lejlighed afskaffer samme i de respektive containere. Vi vil selvfølgelig bakke op om genbrugstanken.

Derved er det også betydeligt lettere for de fattige, udstødte at finde frem til eksempelvis de værdifulde metalaffaldJ

Det er imidlertid gået på vores boligforenings bestyrelse på nerverne – garanteret tilskyndet af gårdmændene, hvorfor det er blevet besluttet at spærre vores affaldscontainere inde. Den havde vi altså ikke lige set komme. Kapitalismen forstår at beskytte sine ejendomme. Ej heller denne mulighed skal de fattige have i deres overlevelseskamp.

Parallelt med at Københavns kommune miljø og teknikborgmester Morten Kabel (Enhedslisten) har sikret kommunens genbrugspladser med rækværk og kædelåse, så har han foreslået, kommunen indretter særlige affaldsbøtter til genbrugsflasker, så klunserne får lettere til at indsamle lidt mønt. Var der nogen, der nævnte dobbeltmoral?

Tilbage til boligkompleksets indespærring af vores affaldscontainere. Jeg kommer ned fra lejligheden på 2.sal på vej til mit arbejde med min termokande, madpakke og vores sorterede affald: Papir, pap, metal, glas osv. Da jeg når de indespærrede containere, må jeg lægge affaldsgrupperne fra mig for at kunne låse mig ind til allerhelligste: Affaldscontainerne.

Det er ligesom, at besværlighederne har reduceret vores entusiasme.

Sådan er kapitalismen også.

Reno

 

Læs flere hverdagsberetninger fra Reno på KPnetBlogs her

KPnet 18. april 2016