Fra 1. juli 2025 er reformen af kontanthjælpssystemet trådt i kraft. Reformen indfører en ny minimumsydelse (»mindstesats«) på 6.789 kr. om måneden – før skat – for visse kontanthjælpsmodtagere, et niveau som ligger under SU-satsen for udeboende studerende. Samtidig pålægges de berørte en arbejdspligt på op til 37 timers aktivering om ugen (f.eks. nyttejobs eller virksomhedspraktik) for at modtage ydelsen. Altså job uden rettigheder.
Hos Beskæftigelsesministeriet kan man ikke gøre rede for, hvor mange mennesker der vil blive ramt, eller hvorfor de er på overførselsindkomst, eller hvorfor man ikke tilbyder et rigtigt arbejde med rigtig løn og rettigheder. Deres bedste gæt er, at op mod 13.000 personer bliver omfattet af den lave ydelse og arbejdspligten. Det er åbenlyst ikke muligt at leve og bo for ren kontanthjælp, til gengæld kræves det at man skal finde tid til at varetage et nyttejob, uden der er råd til en busbillet eller tag over hovedet.
Socialrådgivere melder desuden om øget bureaukrati, da de nu skal kontrollere borgernes fremmøde og aktivitetskrav, hvilket kan tage tid fra den egentlige jobhjælp. Der er i forvejen planlagt enorme nedskæringer på beskæftigelsesindsatsen, vejledningstilbud og mentorordninger, der skulle hjælpe unge og arbejdsløse videre. Krig er der til gengæld råd til.
Men det er ikke det eneste angreb på overførselsindkomster.
Siden 2016 har visse ydelser årligt ikke fulgt den fulde pris- og lønudvikling (den såkaldte afdæmpede regulering). Denne politik – et fradrag på 0,75 procentpoint årligt i reguleringen – er nu besluttet forlænget i både 2024 og 2025. Det betyder konkret, at f.eks. dagpenge, kontanthjælp, førtidspension m.v. stiger et år forsinket og mindre end lønningerne/priserne – reelt en besparelse for det offentlige, som rammer alle modtagere af disse ydelser gennem reduceret købekraft. (Folkepensionister med lave indkomster friholdes dog fra underreguleringen).
Det akkumulerede efterslæb, der er opstået som følge af manglende regulering, skal ses i sammenhæng med, at inflationen på dagligvarer fortsat er på et højt niveau. Især basisvarer er blevet markant dyrere: kaffe, chokolade, smør, oksekød m.m. er steget omkring 10 % i pris på ét år. Samlet er madvarer i Danmark nu omkring 28 % dyrere i gennemsnit, end de var i begyndelsen af 2021. Danmark har desuden blandt de højeste fødevareprisniveauer i EU. Almindelige lønmodtagere har heller ikke fået deres fulde købekraft tilbage, men især lavindkomstfamilier er ramt af de stigende dagligvarepriser.
Formålet med at skære ned på overførselsindkomster påstås at være at øge gevinsten ved at finde et rigtigt arbejde fremfor at være på offentlig forsørgelse. Det er det samme løgnagtige omkvæd, der altid har kørt mod samfundets fattigste.
Den virkelige årsag til, at Dansk Industri kræver et totalt opgør med arbejdsløshedsydelser m.m., er, at det giver ro til at presse lønnen hos dem, der er i arbejde, når de må frygte at gå fra hus og hjem, hvis de bliver fyret. Det er den samme politik, der ligger bag, at migrantarbejdere nu i endnu større antal skal gøre rent og udføre ufaglært arbejde i Danmark.
Regeringen har netop vedtaget en ny beløbsgrænse på 300.000 kr. årligt, »hvilket skal gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere international arbejdskraft«.
Jo lavere ydelserne er, desto lavere bliver lønnen. Derfor skal man altid kræve, at arbejdsløse og samfundets fattigste kan leve og betale husleje af deres understøttelse, sygesikring, bistand og SU m.m. Der skal også kæmpes for at sikre lønstigninger, der indhenter inflationen, og for et generelt løft til alle de lavest lønnede – også til migrantarbejdere, der skal kunne organisere sig lovligt og uden frygt for at blive sendt ud af landet.
Læs også
Hjemløshed og øget fattigdom med den ny kontanthjælpsreform: “Vi må se hvad der sker”
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
