Sprøjtegift i grundvandet – en tikkende bombe

Grundvandet forurenes af nitrat fra gødning og af pesticider fra det konventionelle landbrug, og der findes nu sprøjtegift i hver fjerde drikkevandboring. Regering og myndigheder henholder sig blot til EU’s grænseværdier og ser ingen problemer.

pesticider_grundvandKort lavet ud fra indberetninger fra landmænd over den formodede belastning af årets forbrug af sprøjtegift. Herudover kommer de ikke-lovlige midler, man ved der anvendes nogle steder Se kort

I hver fjerde nuværende drikkevandsboring er der konstateret indhold af pesticider, oplyser Ingeniøren. Forureningens udbredelse udover de eksisterende boringer er ikke kortlagt, de konstateres først når vandværket søger efter drikkevand for at finde et nyt – og renere sted.

På Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside kan man læse, hvordan man herfra stikker hovedet i busken, når man om pesticidforureningen skriver:

”Vi skal undgå, at der kommer pesticider i grundvandet. Derfor må der i Danmark kun bruges godkendte pesticider. En af betingelserne for, at de kan godkendes er, at de bliver nedbrudt hurtigt på marken. En anden betingelse er, at de stoffer, de nedbrydes til, heller ikke må havne i grundvandet”.

Men fordi EU har godkendt en sprøjtegift er det jo ingen garanti for dens uskadelighed, og mængder og grænseværdier for rester på frugt og grønt sættes f.eks. op i takt med landbrugets ‘behov’ og de stigende mængder giftrester der konstateres på afgrøderne.

Det sandsynligvis kræftfremkaldende Roundup spredes overalt

Et meget aktuelt eksempel på en farlig sprøjtegift er Roundup med indholdsstoffet glyphosat. WHO anser stoffet for sandsynligvis kræftfremkaldende, mens EU har lanceret sine egne ‘undersøgelser’ lavet af industrien selv og med hemmeligholdte detaljer – for at gå op imod WHO, der bygger deres konklusion på de tilgængelige videnskabelige undersøgelser.

I EU står sprøjtemidlet overfor en ny 15 års godkendelse. Denne godkendelse er i øjeblikket udsat til maj, da en række lande ønsker at forbyde Roundup. Den danske regering har ingen betænkeligheder overfor fortsat brug.

Om Roundup er det gennem årene påstået, at det for det første var helt ugiftigt for dyr og mennesker og at stoffet i øvrigt blev nedbrudt før det nåede grundvandet, som Miljø- og Fødevareministeriet dikterer det skal. Det bliver det  tilsyneladende ikke. I dag kan det måles i drikkevandsboringer sammen med mange andre pesticider.

Aarhus Kommune skrev 4.12. 2015:

”Pesticider forurener stadig grundvandet i Aarhus Kommune. Der er fundet spor af pesticider i hver tredje vandværkboring. Det drejer sig blandt andet om rester af Roundup”.

Om netop Åbo, en af de store drikkevandsboringer i Aarhus Kommune skriver Ingeniøren d. 3. april 2016, at forureningen med pesticider er så alvorlig, at den har nået hele kildepladsen. Men Åbo må alligevel bevares som drikkevandsområde. Nye boringer er dyre, så man trækker stadig vand op her og holder sig blot under de vedtagne grænseværdier for pesticider.

Sker der fordyrelser på grund af forurening ender regningen hos forbrugerne. Det gælder også når landmænd skal kompenseres for stop for brug af sprøjtemidler omkring vandboringer. Her betales over skatten.

Pesticider i 3 ud af 4 drikkevandsboringer – hvor skal de nye bores?

Eftersom forureningen ikke er kortlagt bliver nye boringer ekstra vanskelige og dyre. Danmarks Naturfredningsforening anslår, at der findes 50 – 100.000 pesticidpunktkilder, hvor forureningen er særligt koncentreret, men hvad angår en egentlig registrering (og her siges der ikke noget om en oprensning) er der endnu kun lavet en hensigtserklæring mellem DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening) og regionerne om et kommende samarbejde.

Det er typisk for en kapitalistisk regulering, at man for det første blot laver nye boringer for at lede efter renere vand i stedet for at stoppe forureningen. Og at man for at afbøde problemerne begrænser sig til at lægge højere afgifter på de mest giftige sprøjtemidler, i stedet for at fjerne giften fra produktionen.

På Lolland Falster er belastningen fra pesticider f.eks. særlig høj på grund af roedyrkningen, hvor der sprøjtes i stor stil (se kort). Her afventer forskerne et eventuelt resultat af afgiftspolitikken. Måske vil landmændene gå over til de mindre giftige – men stadig giftige – midler. Eller måske ikke.

De ansvarlige tager meget let på fremtiden. Vi drikker allerede vand med lidt pesticider – hvad der efter EU’s mening er uskadeligt. Men hvad er ‘lidt’ når det gælder giftstoffer? Og så længe der pøses ny gift ud i miljøet bliver det kun værre.

 

Læs også

Bitz og Frisk med pesticider i urinen: Grænseværdierne er alt for høje
KPnet 6. juni 2014

Insektgifte i frugt og grønt: Børns hjerner skades
KPnet 7. maj 2013

 

KPnet 5. april 2016