Høring og samråd om landbrugspakken: Kreativ bogføring, miljøødelæggelse og milliardregning til forbrugerne

eva kjer hansen

Sandheden om den kreative bogføring og vildledningen omkring landbrugspakken tegner sig stadigt tydeligere, nu hvor høringssvarene er afleveret. Det var således ikke uden grund, at regeringen forsøgte at få loven presset igennem inden høringsfristen udløb.

Om selve pakkens virkninger siger alle forskere entydigt, at der vil være en større udledning af både kvælstof og fosfor til vandmiljøet i perioden 2016-21 og en lang række organisationer opfordrer derfor regeringen til at udskyde, revurdere eller skrotte landbrugspakken.

Regeringens påstand er, at landbrugspakken vil betyde en forbedring af miljøet, men måden at komme frem til dette resultat viser, at det kun kan lade sig gøre ved at inddrage tal fra de seneste år, der intet har med landbrugspakkens virkninger at gøre og ved at inddrage forbedringer der bygger på løse forhåbninger om fremtiden, der ligger helt udenfor landbrugspakken og på ingen måde er sikre eller bare sandsynlige.

Danmark vil være endnu længere end hidtil fra at leve op til et vandmiljø, hvor det naturlige liv er genoprettet og beskyttelsen af naturområder på land vil ligeledes gå tilbage.

Forskerne kritiserer regeringens egen miljørapport om lovforslagt for at være skrevet uklart, uigennemskueligt og uforståeligt. Selv forskerne kan ikke få en så klar forståelse af tallene, at de kan vurdere rapportens indhold. Dette kan kun være gjort bevidst.

“Selv om vi er trænede i at læse tal, har det været svært at at tjekke det faglige grundlag” siger f.eks. forskere ved Biologisk Institut på Københavns Universitet (Information 18. 02.16).

Når det kommer til  ‘alle de gode effekter’ som regeringen bruger til at opveje den klart øgede næringsstof tilførsel til vandmiljøet er der tale om frivillige tiltag der svæver i en uvis fremtid. Man formoder f.eks. i oplægget, at flere vil lægge om til økologi eller oprette nye vådområder og mere skov. Der ligger usikre forventninger om at landbrug vil blive nedlagt og at byerne vil vokse på bekostning af det dyrkede land.

Alt sammen helt usikkert. Alligevel indregnes disse effekter i selve landbrugspakkens virkninger.

Den såkaldte ‘målrettede regulering’, der skulle betyde at landmænd på jorde der kan bære det får lov at gøde mere, mens omvendt de sårbare jorde skal gødes mindre indføres først senere. Det betyder også at det er højst usikkert hvordan den rent faktisk kan gennemføres og hvordan lobbyisterne vil ende med at få drejet ordningen.

Her snakkes der også om økonomisk kompensation til dem der må gøde mindre. Vi kan ikke være i tvivl om hvem der kommer til at betale. Det bliver via en omfordeling af skattekronerne.

Desuden er beregningerne generelt meget usikre og for de positive effekter til den optimistiske side.

Landbrug & Fødevarer er yderst tilfredse

Det er ikke kun udbryderorganisationen Bæredygtigt Landbrug der med sit tætte samarbejde med Eva Kjer Hansen sætter sit aftryk. Også Landbrug & Fødevarer roser ”regeringens paradigmeskift” for miljø- og landbrugspolitikken. Nu fjernes mere af spændetrøjen og miljøhensynet fra storlandbruget. Men i deres høringssvar påstår de alligevel, at landbrugspakken vil ”give en betydelig reduktion af kvælstofudledningen” og at der i øvrigt ikke er lighedstegn mellem øget udledning og miljøpåvirkning.

Når de vil begrunde denne mærkelige teori tager de bestemt også kreative forklaringsmodeller i brug. Logikken lyder:

”Kvælstofudledningen er halveret fra 1989 og frem til i dag, men vandet er ikke blevet klarere” (Information 18. 02.16.) Så omvendt kan man åbenbart bare pøse mere i uden virkning. Det er ikke kun Bæredygtigt Landbrug der er forurening- og videnskabssbenægtere.

Men tallene taler for sig selv. Forsker Stig Markager fra Aarhus Universitet oplyser, at landbruget i dag udleder 57.000 tons kvælstof om året. Beregninger viser, at dette skal ned på 42.000 ton årligt, hvis en god økologisk tilstand skal skabes. Med SR-regeringens vandplaner ville man i perioden 2015-21 komme ned på ca 48.000 tons pr år og manglede således stadig 6.200 ton.

Den nuværende regeringens lempelser på udledning og fjernelse af randzonerne betyder en årlig udledning frem til 2021 på 63000 ton, altså en forøgelse på 6000 ton.

Udover at forsøge at fjerne organisationernes/befolkningens ret til at få indflydelse gennem høringssvar har regeringen også søgt at mørklægge sagen ved først at udsende den tekniske rapport, der ligger som grundlag for lovforslaget 14 dage inde i høringsfasen.

Organisationen Frie Bønder – Levende Land har klaget og anmodet ministeriet om at lade høringen gå om. Det er blevet afvist af Natur- og Miljøklagenævnet, så høringen er afsluttet 17. februar og lovforslaget kommer til 1. behandling d. 25. februar.

Inden denne dato skal Eva Kjer Hansen og lovforslaget dog gennem 2 samråd og en høring om både parløbet med Bæredygtigt Landbrug og omkring anklager om vildledning hvad angår lovens baggrund og virkninger.

Kvæl ikke dansk landbrug – men gerne havene

Kun 2 ud af 119 danske kystvandområder lever i dag op til målene for ‘en god økologisk tilstand’ med Eva Kjer Hansens egne ord. Et mål der var sat til at være opfyldt i 2015 ifølge EU’s vandrammedirektiv, den ramme som de danske mål sættes ind i. Eva Kjer Hansen flyttede allerede i efteråret med et snuptag de danske målsætninger frem til 2027.

Men regeringens konkrete planer vil ifølge forskerne på ingen måde pege frem mod at målene så vil være nået til den tid – tværtimod vil forholdene forringes. At EU’s vandrammedirektiver kræver forbedret miljø betyder dog ikke på nogen måde en sikring af miljøet. I 2014 indbragte EU Kommissionen regeringen for EU domstolen for ikke at have gennemført sine vandplaner og dommen lød på, at Danmark havde tilsidesat sine forpligtelser. Det kunne dog klares ved at den danske stat betalte sagens omkostninger.

Også rigsrevisonen konstaterede, at indsatsen var mangelfuld og ikke tilfredsstillende. Igen uden nogen konsekvens.

EU har da også indbygget et smuthul: Fristen for den gode økologiske tilstand kan forlænges. Faktisk helt frem til 2027. Eva Kjer Hansen har nu meddelt, at det hele må ske i et langsommere tempo, for ”ikke at kvæle dansk landbrug”. Så mener hun Danmark nok skal komme i mål i 2027.

EU systemet skal så godkende denne udsættelse, der reelt er en aflysning af miljøhensyn. Eva Kjer Hansen er klar over at EU Kommissionen måske ikke helt vil mene, at Danmark nu lever op til sine forpligtelser. Men skulle deres vurdering gå imod regeringen vil det næppe få den store betydning.

Regeringen tavs om milliardregning for at redde grundvandet

En af effekterne af regeringens forslag til landbrugspakke vil være en øget trussel mod grundvandet. Skal drikkevandet beskyttes – i den begrænsede omfang det overhovedet er muligt – kommer det til at koste, når den øgede mængde gødningsstoffer allerede om få måneder kan være på vej på markerne.

Vandboringer skal holdes fri af den øgede nitratnedsivning og landmændene skal kompenseres. Aarhus Kommune har gjort rede for dette i et høringssvar, hvor det fremgår, at der vil komme en kæmperegning, der alene i Aarhus vil blive på ca. 95 millioner.

– Regeringen ved, at der i de såkaldt robuste områder er masser af steder, hvor drikkevandet simpelthen ikke kan holde til mere kvælstof. Alligevel giver de landmændene en blankocheck til at gøde maksimalt – og regeringen skriver oven i købet selv dybt inde i miljørapporten, at vandforbrugerne skal betale landmændene erstatning, hvis drikkevandet trues, udtaler Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz. (DR 16.02.16)

Og landmændene vil uden tvivl stille krav om fuld kompensation. Det viser sagen fra Aarhus Kommune, hvor organisationen Landbrug & Fødevarer står bag en retssag mod kommunen for at få øget kompensation efter at byrådet besluttede at beskytte sine vandboringer mod forurening.

Der er på alle måder grund til at sige nej til regeringens og storlandbrugets landbrugspakke.

Høringssvar dumper udskældt landbrugspakke
Information 18. februar 2016

Redningen af vandmiljøet er udsat på ubestemt tid
Information 17. februar 2016

Læs også

Vildledning: Eva Kjer Hansen og kvælstoftallene
KPnet 15. februar 2016

Fødevare- og landbrugspakke 2015: Frihed for storlandbruget og smadret miljø
KPnet 23. december 2015

 

KPnet 18. februar 2016