Dagpengeudspil: Grimt angreb på arbejdsløse og arbejdende

 

Udspillet fra dagpengekommissionen der blev fremlagt i dag lægger op til en fasttømring af den kraftige forringelse af dagpengesystemet, der blev vedtaget i 2010 og som SRSF byggede videre på i deres regeringsperiode. Fortsat utryghed og pres på at tage arbejde til lavere løn og dårlige vilkår bliver nogle af konsekvenserne.

Den tidligere regering nedsatte i 2014 en dagpengekommission, der siden er blevet brugt til at affeje ethvert krav om at ændre på de grove forringelser, der blev gennemført af VKO i 2010. En aftale som den senere SSFR tog til sig som sin egen og tilførte nogle lappeløsninger.

Nu ligger udspillet klart i en situation, hvor 60.000 arbejdsløse allerede er faldet ud af dagpengesystemet. Mere end 7000 af dem står i dag helt uden indkomst.

Der lægges nu op til ‘et bredt og holdbart forlig’ i Folketinget, der også sigter på at have toppen af fagbevægelsen med som alibi. Hvis fagtoppen er med, håber man at kunne holde protesterne mod forringelserne nede.

Grundlæggende set er udspillet en cementering af det nuværende system med dårlig sikring ved arbejdsløshed og deraf følgende pres og usikkerhed for dem der er i arbejde.

Beregningen lyder at ”kun” 4-9.000 vil miste dagpengeretten hvert år. Dette fremstilles som en forbedring, der fremkommer gennem muligheden for at forlænge dagpengeperioden fra 2 til 3 år gennem korte og underbetalte jobs. I den første halvdel af 2015 mistede 6.000 arbejdsløse dagpengeretten.

Erfaringen med tidligere beregninger viser, at man på ingen måde kan stole på dem. Som bekendt lød ‘beregningen’ i 2010, at man kunne forvente at omkring 3.000 ville miste dagpengeretten – mens realiteterne var at 60.000 faldt ud. Både den tidligere og den nuværende regering laver deres beregninger ud fra teorien, at bliver udbuddet af arbejdskraft større, bliver der automatisk flere jobs.

At det ikke passer i virkelighedens verden generer dem ikke.

8 karensdage betyder 3,4 % nedgang i dagpengene

Udgangspunktet for kommissionen var, at det nye dagpengesystem ikke måtte koste mere end det gamle. Derfor lægges der også op til at ‘forbedringerne’ betales af de arbejdsløse selv.

En af de måder hvor man foreslår at lade ‘hunden æde sin egen hale’ er gennem indførelse af 8 karensdage pr år. På den måde forsøger man at komme udenom en direkte nedgang i satserne, så løfterne om dette kan holdes. Alligevel foreslår dagpengekommissionen at satsen for nyuddannede sættes ned til fra at have en 82 % dækning til 78 % af de fulde dagpenge. En nedsætelse på ca 700 kr om måneden.

Her siger fagtoppen OK til at sælge de nyuddanede med forblommede argumenter om at de ufaglærte er meget værre stillet. Hvad med at stå sammen i stedet for?

Karensdagene vil ikke mindst lægge et ekstra pres på de arbejdsløse for at tage enhver form for job, hvor det nye system vil indebære, at tager man minimum 5 dages arbejde pr måned, kan man undgå karensdagene.

Også her er LO og FTF i princippet med på at lade de arbejdsløse betale. I kommissionen har de været fortaler for at man måtte kunne nøjes med 3 karensdage!

Løntrykkeri sat i system

Et af elementerne i udspillet, der sælges som en forbedring er muligheden for at optjene timer på kortvarige og lavtlønnede jobs uden at gå ned i dagpengesats – ”ledige skal turde tage alle job”, som Dagpengekommissionen udtrykker det.

Reelt ligger der her et stort element af løntrykkeri og pres på arbejdsbetingelserne indbygget i forslaget.

Samtidigt opererer regeringen også med en lavere ‘indslusningsløn’ for indvandrere. Begge dele vil gøre det mere gængs at arbejde på dårlige arbejdsbetingelser.

Erfaringerne med ‘minijobs’ i Tyskland, viser at arbejde på dårligere betingelser ikke leder videre ind i overenskomstmæssigt arbejde, men blot opbygger et underbetalt arbejdsmarked. I Tyskland var er i 2012 7,4 millioner arbejdere i underbetalte ‘mini-jobs’.

Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob
Ugebrevet A-4 28. september 2015

Frygten for arbejdsløshed udgør også en kraftig murbrækker, når det gælder ‘villigheden’ til at tage ethvert job.

Når man ikke er sikret gennem dagpengesystemet og ikke engang gennem kontanthjælpssystemet og kan ende helt uden indtægt, kan det ikke undgå at påvirke ens mod til at kræve bedre arbejdsforhold.

Ekstra uhyrligt bliver det, når fagforeningerne oven i købet ikke fører kamp mod angrebene på de arbejdsløse, men lader den enkelte stå med problemet selv.

Frygten for arbejdsløshed er steget enormt
Fagbladet 3F 19. oktober 2015
Dagpengene angribes også gennem skattereformen

Samtidig bliver dagpengesatserne angrebet gennem skattesystemet. Skattereformen fra 2012 (SRSF i forlig med K og V) udhuler konsekvent dagpengene ved at den automatiske regulering i forhold til lønudviklingen forringes fra 2016. Samtidigt bliver reguleringen af dagpengene dårligere gennem ’satsreguleringen’, der betyder 0,3 % dårligere dækning hvert år.

I praksis vil en arbejdsløs på dagpenge alt i alt have mistet en hel månedsløn gennem de nye skatteberegninger, når vi når frem til 2023!

Dagpengemodtagere vil miste hel månedsløn
18. oktober 2015 Avisen.dk
SF og DF: Hvad sker der med valgløfterne?

Dansk Folkeparti, der stod bag forslaget om at halvere dagpengeperioden i 2010 og SF, der i regeringen byggede videre på forliget om dagpengeforringelserne fandt hinanden i dette års valgkamp.

I fællesskab pustede de sig op som arbejdernes sande forsvarere og indgik en ”pagt”, hvor partierne lovede at stå fast på kravet om at ændre optjeningsperioden fra et til et halvt år.

Eller til ”det der er bedre”.

”Vi står bestemt bag aftalen” udtaler både Pia Olsen Dyhr og Kristian Thulesen Dahl. Dog uden at lægge op til at fastholde kravet om en halvering af genoptjeningsperioden.

Løftet var da også med indbygget musehul. Men hvad mon de kan finde på?

Thulesen Dahl udtaler til Politiken, at han vil lytte til fagbevægelsen og se hvordan de vurderer situationen.

Pia Olesen Dyhr virker positiv overfor at veksle retten til at få dagpenge efter et halvt års arbejde med lidt flere penge til dagpengesystemet.

Hun opgør frisk denne ret til et beløb på 500 – 700 millioner.

Kan Mette Frederiksens udspil om at ændre forudsætningerne og eventuelt tilføre flere penge veksles med genoptjeningsretten? Alene det at en ny dagpengereform med de opridsede betingelser angives at blive dyrere gør den jo ikke et hak bedre.

Alt i alt er der udsigt til at Folketinget lander en beskidt dagpengeaftale med mindre tilpasninger og accept fra fagtoppen.

Hvem organiserer kampen?

Situationen skriger på at der organiseres en modstand der samler folk i arbejde, dagpengemodtagere og arbejdsløse uden dagpenge. Modstanden vil helt klart ikke komme fra LO/FTFs ledelse.

Dele af fagbevægelsen indkalder tillidsfolk og faglige repræsentanter til møde tirsdag.

Dagpenge til alle – fagligt topmøde

Der er lagt op til et ‘top’ møde kun for tillidsfolk og fagforeningsledere.

Kravene der stilles som grundlag for mødet indskrænker sig da også til det de kalder ‘fagbevægelsens krav’, hvor man tilsyneladende accepterer den halverede dagpengeperiode og ændringen af genoptjeningsperioden fra et halvt til et helt år.

Kravene må bl.a. være Nej til karensdage og lavere ydelser for ny udddannede, fordobling af dagpengeperioden uden modkrav, genoptjeningsperiode på max. et halvt års arbejde, optjening af dagpengeret også under virksomhedspraktik, løntilskud mm. – og overenskomstsikrede løn og arbejdsforhold.

KPnet 19. oktober 2015