8.marts 2015: Levende bevis på den voksende kvindekamp verden over

 


Af Dorte Grenaa

Tale ved arrangementet ved Kvindernes Internationale Kampdag i Oktober Bogcafe i København

To indlagte videoklip – Skriftlig version


Tyrkiske kvinder i protest og kamp for deres rettigheder efter mordet på Özgecan Aslan (februar 2015)

I søndags var det 8 år siden politiets terrorkorps satte sit voldelige angreb ind på Ungdomshuset Jagtvej 69. Få dage senere var fristedet for Københavnske unge jævnet med jorden. Det skete under store protester – ikke kun fra de unge selv. Mere 750 anholdt, over 200 varetægtsfængslet. Kvarteret omdannet til en borgerkrigszone. Politiets tåregas drev gennem gaderne. Officielt brugte politiet og retsvæsnet over 100 mill.kr. på aktionen. Københavns kommune et tilsvarende beløb. Der blev ikke sparet fra statsmagtens side mod en ungdom, der ikke ville makke ret.

Jagtvej 69 var mere end et ungdomshus. Det var et af den københavnske arbejderbevægelses første samlingssteder. Det var et historisk sted for kvindekampen. Netop der blev 8.marts til Kvindernes Internationale Kampdag. Et stort kvindemøde under Socialistisk Internationales kongres i 1910– for 105 år siden – besluttede dette i Folkets Hus på Jagtvej 69. Den drivende kraft var en af kvindekampens virkelige grand old ladies, den tyske kommunist Clara Zetkin.

Netop af den grund var Jagtvej 69  i mange år fredet. Men klassekampen skifter. Med  nyliberalismens rasering af alt, hvad der er progressivt, er arbejderungdommen og kvinderne blandt de første, der rammes,  og hvis historie skal glemmes.

Klip fra You tube

Kvindernes Internationale kampdag og Clara Zetkin

Man kan se på videoklippet at teknikken, tøjet, lyden er fra en hel anden tid. Men det er samme samfundssystem – det kapitalistiske udbyttersystem og imperialismen vi lever under endnu.

Clara Zetkin og datiden socialistiske kvindebevægelse fokuserede på 4 hovedkrav:

1. Kampen for omsorg for mødre og børn, 2. kampen mod prisstigninger, 3. kampen for valgretten, og 4. kampen mod krigsfaren.

Hvordan er det i dag?

1. Kampen for omsorg for mødre og børn.

Det er hele spørgsmålet om de sociale forhold, sundhedssektoren, uddannelsesområdet, daginstitutionsområdet. Hvad er det lige vi ser ske her? EUs budget- og privatiseringskrav har næsten raseret den offentlige sektor på disse områder. Bølgen af de ny – liberale reformer – som ex. kontanthjælpsreformen, dagpenge – sygedagpengereformen har fjernet og skåret tidligere sociale rettigheder og ydelser. Omsorg er blevet til kold forretning og for dem der har råd.

2. Kampen mod prisstigninger.

Det er spørgsmålet om vores levevilkår. Kvindernes uligeløn på næsten 20 % vokser med den individuelle løn. Ligelønnen solgte den EU- indspiste fagtop med millionlønninger endnu engang ved dette års overenskomster. Lavtlønnen fik igen de mindste smuler. Kernen i de angreb vi ser er arbejderklassens løn- og arbejdsvilkår. De skal trykkes helt i bund for at sikre profit. Overenskomster og faglig organisering forsøges afskaffet.

Lige nu kæmper personalet i flytransporten mod dette, før dem var det slagteriarbejderne, før dem lærerne under den store ok-lock-out og før dem sosu’erne og sundhedssektoren.

I dag skal både mænd og kvinder arbejde i flere år, flere timer, mere intensivt end tidligere.  Døgnet og ugen har flydende fleksible arbejdstider. Løn og pension individuel.  At skabe arbejdsforhold der sikre menneskers liv og helbred  – sikre tid til både arbejde og familie er et hovedspørgsmål i dagens kvindekamp og arbejdskamp.

3. Kampen for kvindernes valgret.

Det er jo 100- års jubilæum i år. Det skal fejres med glamour og glitter. Ligesom dengang borgerskabets kvinder gik i optog til Amalienborg for at takke kongen, for at kvinder og tjenestefolk fik valgret med Grundloven i 1915.

Hvad er det lige, man forsørger at skrive ud af historien her? Jo. det faktum at ikke alle kvinder fik valgret for 100 år siden. Valgretten gjaldt hverken for mænd eller kvinder, der modtog offentlige sociale ydelser – datidens fattighjælp.  De var ikke moralsk værdige. De fik først valgret med grundlovsændringen i 1953.

Det parlamentariske såkaldte demokrati  brandes i dag som en særlig vestlig værdi. En næsten gudsbenådet værdi, der nærmest faldt ned fra himlen sammen med Dannebro i hine tider. I bund og grund så er det et klassespørgsmål – hvem har magten?

Det er ikke nok at kalde sig feminist. Det gør selv Sveriges mandlige statsminister Lövfen. Det er der nemlig stemmer i. Det handler først og fremmest om de sociale rettigheder – og om retten til en uddannelse og et arbejde. Ikke bare som en måske mulighed for nogle, men som en reel ret til at kunne klare sig selvstændig, leve og udvikle som man vil. Det handler om et opgør med EU’s ny- liberalistiske nedskæringspolitik.

APK har stillet en lang række konkrete krav op for at få arbejde, familie og retten til sin egen krop og liv til at hænge sammen. Det handler i sidste ende om, at hverken kvinder eller mænd kan opnå frigørelse og befri deres liv i et kapitalistiske system, der bygger på undertrykkelse og profit. Det er derfor, vi skal have socialisme. For at kunne skabe og udvikle et frit liv sammen.

Så var der det 4.punkt som kvindebevægelsen fokuserede på.

4. Kampen mod krigsfaren.

Er det ikke brand aktuelt? Danmark er en krigsførende nation og har været det siden 2001, hvor krigsforbryderen, den tidligere NATO-general Fog Rasmussen førte Danmark med som en fast allieret i USA’s og NATOs terrorkrig. Der føres flere krige end nogensinde før og mange steder i verden. Faren for en ny stormagtkrig vokser akut.

I krigspropagandaen bliver gode værdier som ex. solidaritet brugt for at sælge det modsatte. Krig bliver til fredsbevarende og fredsforebyggende indsats. Krig bliver til stabiliseringsindsats. Stabilitet til imperialistisk kontrol og indsats til krig der sammenkobler militær og civil. Soldater bliver til konfliktnedtrappende aktører.

Prøv at se dette klip fra you tube:

International Womens Day 2013.Women in the Frontline. (NATO rewiew).
Der er kun tre ord I filmen: KVINDER, FRED, TRYGHED. Den er næsten klinisk renset for våben, bomber, soldater, NATOfly. Det er farligere for kvinder at hente vand og brænde end at være i en kampzone, lyder budskabet fra NATO og FN. Man ser billeder af verdens undertrykte kvinder og får enkle klare facts om deres undertrykkelse.

Eller gør man? Verdens undertrykte kvinder bærer alle slør i filmen.  NATO og FN er forvandlet til 3 civile talende jakkesæt af begge køn med tydelig vestlig udseende. De gentager ordene – KVINDER, FRED, TRYGHED. De er garanten. Det er krigspropaganda rettet mod kvinder.

Hvor mange gange har vore politikere ikke trukket det kort, der hedder – vi fører krig i solidaritet med landets undertrykte kvinder. For at hjælpe disse kvinder og ikke for vores egne magtinteresseres skyld?  Vi bomber landet, så pigerne kan gå i skole!

Millioner af kvinder verden over lever i en uhyggelig virkelighed, hvor kvinder holdes som slaver, voldtages, udsættes for vold eller dræbes. Det sker med magthavernes accept. Det er et mix af sammenfaldende interesser mellem feudale traditioner, imperialistiske interesser og religiøs fundamentalisme. Det betyder et brutal og reaktionært kvindesyn og kvindeliv.

Men fred, frihed og tryghed – det kan vi kun selv skabe, gennem kvindernes og befolkningernes egen kamp for at kunne bestemme over sin fremtid.

Fred, frihed og tryghed skabes i styrkelsen af den store verdensomspændende solidaritet, der findes i, at vi kæmper mod det samme system for retten til livet.

8.marts 2015 rejses krav i Irland, Peru og Detroit for retten til vand – mod privatisering

I Burkina Faso rejses kravet om retten til brød, i Chicago kravet ”Mad er en menneskeret”. I EU-landene rejses krav mod nedskæringspolitikken og fattigdommens konsekvenser – for retten til at kunne købe mad.

I København, Rom, Manila og New York rejses krav mod militarisering, politivold og krigene.

I Istanbul, Paris, Mexico City og Tunis  rejses kravene om stop for volden mod kvinder.

Kvindernes Internationale kampdag er levende bevis på den voksende kvindekamp verden over.

Hør Dorte Grenaas tale på Oktober Radio
Knap 10 minutter inde i programmet


Dorte Grenaa er medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne og har været aktiv i kvindekampen for ligestilling og frigørelse siden 1970’erne, blandt andet som forkvinde for Kvindefronten



Kvindekamp: Rul de nyliberale reformer tilbage

Af Dorte Grenaa, Oktober Forlag

Lån denne pjece af Dorte Grenaa på biblioteket, eller køb den i Oktober Bogbutikkerne, eller klik på linket og download og læs den i pdf

Disse krav rejser vi 8. marts 2015
Arbejderpartiet Kommunisterne, Kvindeudvalget

Netavisen 8. marts 2015

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater