Eleverne skal betale ny erhvervsskolereform

Med finanslovsforslaget har regeringen lavet en smartløsning, hvor erhvervsskolerne, allerede inden erhvervsskolereformen indføres, begynder at indbetale det beløb, som reformen ventes at koste

Kommunistisk Politik 9, 2013

Adgangsbegrænsning, højniveau-spor, kompetenceløft af lærerne, opkvalificering af indholdet, basisår til helt unge og muligheden for at tage både svendebrev og studentereksamen samtidig:  Det er nogle af de elementer, der indtil nu er kommet frem om den nye erhvervsskolereform.


Bare gøres smartere

GENERATION
2000+

– UDDANNELSE

Regeringen vil lave erhvervsskolereformen, uden at det koster staten penge.
Det skal bare gøres smartere”,  udtaler socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Ane Halsboe-Jørgensen. Et slogan som taget ud af Produktivitetskommissionens handlingsplan.

Med finanslovudspillet har regeringen afsat 983 millioner kroner til den forestående erhvervsskole- reform,  og samtidig skærer de ned på taksameter-tilskuddet til elever på erhvervsskoler. En besparelse der ”smart nok” – ifølge beregninger fra Danske Erhvervsskoler – over de næste fire år løber op i 980 millioner kroner.

Det ender altså omtrent på den pulje, som regeringen har afsat til reformen.

“De tager jo bare penge og flytter dem rundt i systemet. Det er et kæmpe problem, når systemet ikke fungerer med de penge, der er nu. Det går jo ud over os elever, og hænger slet ikke sammen med det, de siger, de vil gøre,” siger Morten Ryom, der er formand for Erhvervsskolernes Elev-organisation til avisen.dk.

Han tilføjer: “Der er blevet suget penge ud af systemet gennem 12 år. Så lad nu være med at tage pengene på forhånd, før I kan se, at vi gør det smartere,”

Pengene ligger bedst i Antorinis kasse

Undervisningsminister Christine Antorini forsikrer dog, at pengene løber ind i en ‘omstillingsreserve’, som ifølge finanslovsudspillet vil udgøre 1,8 milliarder kroner i 2017:
Det er en misforståelse, at vi har sparet en milliard på erhvervsuddannelserne. Omstillingsreserven betyder, at vi beholder to procent. De ligger i en god kasse hos mig, og det er ikke nogen, der skal bruges til alt muligt andet,” siger hun.

Undervisningsministeren tror åbenbart stadig, at hun har sin troværdighed intakt efter forårets blokade mod landets folkeskolelærere for at tvinge dem til at betale for den nye folkeskolereform. Og at ingen kan huske, hvordan det er gået tidligere med lignede løfter fra regeringer og folketing.

Før snydt af ministre

“Jeg betragter ikke det her som en garanti. Vi har haft mere en én minister, som har stillet os penge i udsigt, som siden er endt i finansministerens kasser. Så vi vil se det, før vi tror det,” siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler til avisen.dk.

Finanslovens besparelser vil allerede træde i kraft 1. januar 2014, hvor en erhvervsskolereform endnu ikke vil være sat i værk. Så allerede der vil skolerne begynde at mangle penge og mærke nedskæringerne.

Adgangskrav og praktikpladser

Regeringen fastholder at indføre adgangskrav som det middel, der skal sikre unge en erhvervsuddannelse. Det er et krav, som allerede i foråret blev rejst af Dansk Arbejdsgiverforening og LO toppen.

Erhvervsskolerne elevorganisation (EEO) var allerede dengang ude og advare mod at indføre adgangskrav, og planen om at oprette en erhvervsrettet 10. klasse for dem, der ikke klare adgangskrav i dansk og matematik

“Det vil bare være endnu et nederlag i en lang række for de her unge. Hvad fanden skal det nytte? Og hvad er alternativet for de 8000 unge, som hvert år dumper afgangseksamen? Et år mere i skole?“, udtalte EEOs formand Morten Ryom i foråret:

 “Så kan de, der i forvejen er skide skoletrætte, prøve en gang til. Jeg tror ikke på det. De, der ikke klare sig godt i folkeskolen, trænger ikke til et år mere i skole, men til at komme ud og arbejde”.

Både ifølge EEO og Erhvervsskolernes ledere og chefer er problemet ikke, at erhvervsskolerne ikke er boglige nok. Tværtimod er det manglen på praktikpladser, der er firedoblet siden 2008, som stadig er et hovedproblem.

Udsigten til en praktisk uddannelse uden praktisk erfaring er stadig den bærende årsag til, at de fleste unge styrer uden om teknisk skole,  hedder i en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Der mangler forsat svar fra regeringen på, hvordan de unge, der ikke kommer gennem nåleøjet med de nye adgangskrav, skal få en erhvervsudannelse.

Eller skal de bare overtales til sig selv til kontanthjælps aktivering?

EEO er kommet med et udspil til en erhvervsskole reform til gavn for alle elever uden adgangskrav.


Se mere om Erhvervsskolernes Elevorganisation udspil

EEO reformudspil: “En skole af elever – For elever “

Hele udspillet i pdf

En skole af elever – For elever – EEUs reformudspil 2013

Se også

EEO: Adgangskrav ikke et hak bedre
Netavisen 14. august 2013

Kvoter til erhvervsskoler og gymnasier
Netavisen 28. juni 2013

Hvor er vores læreplads?  – I spilder vores tid

Kommunistisk Politik 4, 2013

Unges arbejde er blevet deltid

Netavisen 16. marts 2013

Netavisen 17. september 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne