Erhvervsskolernes problemer med færre ansøgere og højt frafald bliver ikke et hak bedre, hvis regeringen indfører adgangskrav for de unge. Det mener Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO).
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har her forud for offentliggørelsen af den nye reform af erhvervsuddannelserne meldt ud, at Socialdemokratiet og regeringen nu støtter arbejdsgivernes og blå bloks krav om adgangsbegrænsning til erhvervsskolerne.
"Jeg ved ikke, hvorfor det er endt så galt. Jeg tror, at vi i mange år ikke har haft tilstrækkelig bevågenhed på området" lyder det helt uskyldigt fra Helle Thorning-Schmidt i medierne.
Det er ellers en kendt sag, at den voksende praktikpladsmangel har betydet at tusindvis af unge forsat ikke kan færdiggøre deres uddannelse og må droppe ud.
Et problem som skolepraktikken ikke har kunnet løse. Regeringens egen tvangspolitik overfor unge kontantmodtagere, der tvinges ind i en ungdomsuddannelse, uden der tages højde for eller afsættes ressourcer til deres særlige behov, er en anden kendt årsag.
For at undgå at tale om de reelle problemer og arbejdsgivernes manglende ansvar og pression gøres hele spørgsmålet om adgangskrav til en ideologisk debat om at højne opfattelsen af håndværkere i forhold til akademikerne.
"Jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe. Og jeg er bekymret for, at Helle Thorning blot tager den nemme vej og hopper med på kravet om, at man blot skalhave bestået dansk og matematik" siger formanden for EEO, Morten Ryom.
Han efterlyser desuden et klart svar på hvad der så skal sker med alle de unge der sorteres fra.
Hvor skal de gå hen? Eller er det bare EU-nyliberalisme og råkapitalisme: at fanden tager de sidste og de må klare sig, som de bedst kan?
Sorteringen starter i folkeskolen
Hvis regeringen vil forbedre uddannelserne, så skal de sætte fokus på andet end karakterer, mener Morten Ryom. Problemerne begynder allerede tidligt i folkeskolen:
"Folkeskolen er blevet alt for gymnasierettet. Vi kan noget med vores hænder, men det bliver ikke værdsat i folkeskolen, så vi får en dårlig skoleoplevelse".
"Man kan mærke på eleverne ude på de tekniske skoler, at de ikke har ret meget selvtillid, når de starter. De har i ti år fået at vide, at de ikke er dygtige nok til en hel masse ting. Til gengæld kan de noget med deres hænder, som ingen andre kan. I stedet for at værdsætte dem for det de kan og lade dem få nogle sejre i et værksted, så får de nederlag på nederlag".
Mere af det samme
Morten Ryom er bange for, at et adgangskrav på baggrund af eksamenskarakterer vil gøre det værre.
"LO og DA’s 02-krav vil bare være endnu et nederlag i en lang række for de her unge. Hvad fanden skal det nytte? Og hvad er alternativet for de 8000 unge, som hvert år dumper afgangseksamen? Et år mere i skole?"
spørger Morten Ryom og henviser til et andet forslag fra LO og DA om at oprette en erhvervsrettet 10. klasse, for de der ikke kan gå direkte fra 9. klasse til erhvervsskolen.
"Så kan de, der i forvejen er skide skoletrætte, prøve en gang til. Jeg tror ikke på det. De, der ikke klare sig godt i folkeskolen, trænger ikke til et år mere i skole, men til at komme ud og arbejde".
Læs også :
Industrien selv skyld i mangel på faglærte metalarbejdere
Netavisen 19. juli 2013
Kvoter til erhvervsskoler og gymnasier
Netavisen 28. juni 2013
Netavisen 14. august 2013