Leder Kommunistisk Politik 8, 2013
Blå bloks bedste bud på en statsministerkandidat – Venstres Løkke – har rejst sig fra det store kolde bord på dette års sommermøde og ligesom sidste år dekreteret, at ’Vi skal have sulten tilbage’.
Ligesom den er vendt tilbage i Grækenland, Italien, Portugal, Spanien, Irland og andre af de lande, der er tilsluttet den selvsamme eurozone, som både Løkkes blå blok og Thornings ’røde’ blok aspirerer til medlemskab af.
Denne gang sagde han det ikke med rene ord som sidste år. Han gjorde det med et konkret forslag til Thorning og Co. til at styrke retningen hen imod mod fåmandsvældets rigmandsklub og de knurrende tomme mavers europæiske fællesskab: Blå blok vil gå med i regeringens attråede nye ’nationale kompromis’ om EU-politikken.
Blå og ’rød’ blok skal stå sammen forever om politikken for at lempe Danmark ind i ’Europas Forenede Stater’ på trods af modstanden fra et flertal i den danske befolkning, som ikke er blevet mindre i kriseårene.
EU har vist sit sande ansigt og demonstreret sin totalt asociale karakter som et instrument for de kapitalistiske monopoler og deres stik-i-rend drenge, og tiltroen til både unionen, dens valuta, dens nyliberale politik og kriseløsninger er hastigt ved at forsvinde selv i de mest naivt unionsglade lande.
Der skal noget snedigt til for at fastholde Danmark på unionssporet. Derfor har regeringen opfundet et ’nyt nationalt kompromis’. Dette skal eliminere det ’gamle nationale kompromis’ med de fire danske EU-undtagelser fra 1992, der blev indgået mellem EU-tilhængerpartierne og nogle repræsentanter for Nej-siden (SF, Junibevægelsen) efter at danskerne ved Maastricht-afstemningen sagde Nej tak til økonomisk og monetær union og fælles valuta.
Tilhængerne ønskede dengang et nationalt kompromis for at få gennemført en omafstemning om Maastricht-traktaten, der ville beholde Danmark i EU og på unionssporet og samtidig eliminerede den modstand mod den fortsatte unionsproces, som det danske nej repræsenterede.
Det er for længst historie, og selvom danskerne bekræftede modstanden mod den økonomiske og monetære union og euro’en ved folkeafstemningen i september 2000, har unionspolitikerne fra begge blokke aldrig opgivet drømmen om deres fulde integration i rigmandsklubben.
Derfor har de uafbrudt siden 1993 arbejdet for at likvidere de danske undtagelser (eller ’forbehold’, som de kaldes med et farvet udtryk). Helst så de en ny folkeafstemning for at afskaffe samtlige undtagelser. Men de er klar over, at de ville tabe en sådan alene på grund af den massive euro-modstand. Derfor foreslår Løkke en folkeafstemning om rets- og forsvars-undtagelserne.
De skal kobles sammen med en forventet afstemning om EU’s patentdomstol, som på betydningsfulde punkter yderligere vil undergrave dansk suverænitet. Til gengæld pønser man på at undgå at udskrive en folkeafstemning om finanspagten, der er og opfattes som et udtryk for euroens diktatur med meget spinkle chancer for at få et flertal ved en demokratisk afstemning.
Det hele er taktisk luskeri. Thornings og Løkkes nye ’nationale kompromis’ er kemisk renset for repræsentanter for Nej-siden ved folkeafstemningerne, for euro- og EU-modstanden. Det er en aftale indenfor tilhængersiden om at stå sammen om at tryne den folkelige modstand og sikre en større danske integration i et unionsprojekt, der allerede har lidt et folkeligt skibbrud.
Modstanden (der er af mange afskygninger) må finde sammen for at stoppe denne luskede plan og spænde ben for Thorning og Løkkes triumftog til Bruxelles iført rød kjole, jaket, Gucci-taske og kniv og gaffel. Finde sammen om en anden kurs for Danmark. En retning væk fra integrationen, en retning ud af EU.
Redaktionen 13. august 2013
Netavisen 16. august 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
