Sverige: Lægehuse kidnappet af økonomiske modeller

Regeringen er i gang med at ændre systemet med alment praktiserende læger. Det skal gøres endnu forretningsmæssigt.
Men sporene fra Sverige skræmmer. Her er det ikke længere patienten, der er i centrum på de svenske lægehuse. Men derimod penge. Tiden bruges på at undgå udgifter ved patienter og sikre de patienter, der giver størst udbytte. Omsorg og behandling af patienten er blevet kidnappet af den økonomiske model
.

Både patienter og ansatte på de svenske lægehuse mærker, hvordan det svenske sundhedssystem er blevet forringet.

Mens brugerbetaling for lægebesøg og privatklinikker vokser, er antallet af lægepraksis’er bare på nogle få år faldet til under det halve. Det ligger langt under gennemsnittet i Europa.

I dag er antallet 2,7 per 1000 indbyggere, mens gennemsnittet i Europa er 5,3. Antallet er faldet konstant de sidste ti år, viser en statistik fra kommuner og landsting.

Denne udvikling blev sat i gang i 2008, hvor den svenske stat under dække af ”frit valg” ordning indførte New Public Management (NPM) som økonomisk model i de svenske offentlige lægehuse. Det skulle gøre den konkurrencedygtige i forhold til de private lægekliniker.

Herhjemme kendes NPM også fra den offentlige sektor

Tidligere var det patienten der stod i centrum. Nu tvinges vi hele tiden at tænke på økonomien”, fortæller en praktiserende læge og specialist i almen medicin på et lægehus i Nordskåne.

Flere diagnoser = flere penge
Lægehusene (virksomhederne) begyndte at slås om patienter (kunderne). Fordi systemet fungerer på den måde, at de lægehuse, der har flest patienter med flest diagnoser – og dermed mest ”omsorgstyngde” – får størst andel af de ansatte sundhedsmillioner.

Patienter med kun én diagnose kan ikke betale sig. F.eks. kan en person, der går til lægen med for højt blodtryk, også diagnosticeres som overvægtig. Jo flere diagnoser en læge kan skrive på, jo flere penge tjener han ind til lægehuset. Sådan fungerer New Public Management.

Samtidig betyder det, at alle kæmper for at undgå udgifter, der kan sendes andre steder hen i systemet.

En genhenvisning til en specialist betyder en ekstra udgift, eftersom det er bestilleren, der betaler for undersøgelsen. Det betyder, at der i dag. sjældent eller næsten aldrig foretages en helhedsundersøgelse af patienten.

I stedet sendes patienten rundt som en yoyo mellem lægehus og specialistenheder for at udelukke den ene årsag efter den anden. En patient, der egentlig bare kunne få taget et røntgenbillede eller endnu en undersøgelse, sendes i stedet tilbage til lægehuset, så det bliver dem, der genhenviser til et nyt røntgenbillede. Og altså her lægehuset, der kommer til at stå for udgiften.

Det har udviklet et system med mange unødvendige ventetider, sygeperioder og dermed unødvendig lidelse for patienten.

NPM en tidsrøver
NPM blev solgt som en effektivisering af det svenske sundhedssystem. Akkurat som det bliver her i Danmark. Heller ikke dette holder med den økonomiske tænkning i centrum.

Det flytter ikke bare fokus fra patienten, det har også mange tidsrøvere indbygget, der gør at lægerne har langt mindre tid til den enkelte patient. Samtidig med mere administrativt arbejde er der færre penge til at ansætte lægesekretærer til at udføre arbejdet.

Det kan f.eks. tage op til en måned, før et diktat fra et lægebesøg bliver skrevet ud. Hvis patienten bliver dårligere efter en uge og kommer tilbage, kan han risikere, at notatet fra første lægebesøg ikke er skrevet ind, men bare ligger på lægens diktafon.

Det er hverken trygt for patient, sygeplejerske eller læge.

Et andet eksempel er et hav af unødvendige møder om for eksempel hvilken instans, der skal betale for forbindinger til at lægge på sår.

”Måske kan nyuddannede læger tro, at det er sådan sundhedsvæsnet er, men vi andre der arbejdet nogle år, ved jo at det kan være helt anderledes” lyder det fra den nordskånske læge.

Også den danske stat hylder indførelsen af New Public Management. Regeringens nye lovforslag for regulering af lægepraksis indebærer, at privathospitaler skal have adgang til at åbne almen lægepraksis, og at læger får mulighed for at åbne kæder af lægehuse.

Netavisen 14. juli 2013


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne