Indenfor rammerne: Københavns budgetforlig 2013

I sidste uge blev der indgået budgetforlig for 2013 i Københavns Kommune mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det radikale Venstre og Liberal Alliance. Det nye budgetforlig i København fremstilles som et rigtigt velfærdforlig – rødt og solidarisk. Realiteterne taler dog et langt sortere sprog.

”Det her er et solidarisk og rødt forlig, der øger ligheden, øger beskæftigelsen og øger velfærden. Vi viser vejen frem for landets regering. Vi viser at det er muligt, at tage ansvar og passe på de svageste – også i en krisesituation”, udtalte Enhedslistens Socialborgmester Mikkel Warming.

Og fra forligsteksten lyder det:

”Parterne deler ambitionen fra beskæftigelsesaftale 2013, der markerer en ny retning for kommunens beskæftigelsesindsats, og for alvor sætter “borgeren ved roret”. Derfor ønsker parterne, at øge brugen af borgertilfredshedsmålinger i jobcentre og beskæftigelsescentrene.”

EU-krav om nulvækst

Forliget holder sig indenfor regeringens og EU’s krav om nulvækst i serviceudgifterne overfor byens borgere – den såkaldte genopretningsaftale. Og ligesom finansloven er de kommunale budgetforlig omfordelingsaftaler af de manges skattekroner til først og fremmest erhvervsliv, administration og kontrol.

“Der tages markante skridt til at øge væksten, skabe mere beskæftigelse og fremtidssikre økonomien til 2025”, hedder det. Men det er mest varm luft og røgslørsnak. Som f.eks. det at en skattesænkning til erhvervslivet – i form af at dækningsafgiften for forretninger sænkes – vil generere vækst og dermed arbejdspladser.

Aftalen for 2013 indeholder afskaffelse eller reduktion af en række erhvervsafgifter for i alt 15 mio. kr.

Flere jobs? Flere jobsamtaler

185 mill. er afsat til at hjælpe folk i job.

Kommunen fremhæver, at det langsigtede mål er at fjerne ”overledigheden” og komme ned på samme arbejdsløshedsniveau som i resten af landet.

Både det og indsatsen overfor de mange der står for at miste dagpengeretten betyder: Flere samtaler i jobcentre, flere konsulenter og sagsbehandlere på disse, såkaldte match-samtaler og case manegers, der spiller på både lang og kort bane.

For det konkrete indhold i vækts- og jobplanen henviser budgetaftalen til retningslinier fra Copenhagen Business Task Force og Copenhagen Creative Force Task.

Samtidig forsættes udlicitering og fremme af privatisering.

Kommunens rengøring er for nylig yderligere reduceret ved nye udliciteringer til Alliancen A/S, så de nu får 14 mill. kr. om året. De lover så til gengæld  de ansatte 20 kr. mindre i timen!

”Københavns Kommune ser privat børnepasning som et supplement til den kommunale pasning, der er velkomment, når byen vokser. Privat pasning og kommunal pasning skal være ligestillet, hvad angår mulighed for dispensationer, ligesom det skal være nemt for private at finde ud af, hvilke krav til ordningen, der stilles fra kommunalt hold. Idet der ønskes en velvillighed overfor private pasningsordninger…”, hedder det i teksten.

Regeringen har afsat 58 mill. kr. på finansloven til daginstutionsområdet. BUPL københavn roser da også forliget for at bruge de afsatte penge på børneområdet. Med de tidligere nedskæringsmassakrer på de offentlige daginstitutioner er der meget, der skal rettes op på, ikke mindst ansættelse af flere pædagoger til at arbejde med børn og unge i institutionerne.

Vi ta’r – Vi gi’r

Ældreområdet skæres med 11 mill. kr. Sidste år sparede Sundheds-og omsorgsområdet 16,5 mill.kr på service – ud af dem afsættes der kun de 4,1 mill til nye aktiviteter indenfor området.

Der er afsat 140 mill.kr. til 745 nye boliger, heraf 145 ungdomsboliger. Lige nu er der alene på den ordinære venteliste hos KKK (Kollegiernes Kontor i København ) 7.594 studerende  i København.

Der er afsat 7 mill.kr. til at udvide ordningen med tilskud til fattige børns skolemad. Ordningen udvides til at gælde 2.000 børn på 41 skoler. Skolemaden koster 20 kr. pr. dag og sælges af den tidligere socialdemokratiske overborgsmester Ritt Bjerregårds store prestigeprojekt ”Københavns Madhus”.

På folkeskoleområdet renoveres 6 af de mest nedslidte skoler for 241 mill.kr. mens der oprettes en ny Europaskole til 150 mill.kr. Der skal 720 flere elever ind og i 3., 8. og 9. klasse får eleverne 1 time ekstra. Hvorvidt der er sat penge af til at ansætte flere lærere fremgår ikke.

Hvad man ikke kan læse i budgetforliget er hvor mange af københavnernes skattekroner der tilflyder diverse private og halvoffentlige firmaer.

Det oplyses ikke, hvad det egentlig koster, at de har fingrene nede i de offentlige kasser, og at det er dem, der i sidste ende sidder ved roret, når det gælder Københavns økonomi.

Forliget er nøjagtig så ‘rødt’, at Liberal Alliance ingen problemer har ved at være med.

Se også

Lærerne skal løbe hurtigere

Netavisen 19. september 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne