EU har altid frygtet folkets stemme, og ikke mindst når den som ved Folkebevægelsen mod EU’s 40 års fødselsdag bryder ud i sang mod systemet
Kommunistisk Politik 9, 2012
Fotos: Kommunistisk Politik
Folkebevægelsens fødselsdag blev en af de alt for sjældne lejligheder, hvor politik og kultur, underholdning og alvor var forenet. En af de dage, hvor historien ikke er fortrængt og adskilt fra nutiden, men alt går op i en enhed.
Fra Niels Hausgaards underspillede bid og vid mod denne uges alvorlige tv-EU-eksperter til Ingemann og Stig Møller, der fik hele salen med på nogle af EU-modstandens første protestsange.
En af Folkebevægelsens unge talskvinder, Johanne Langdal, fortalte, at der i øjeblikket kommer flere og flere EU-modstandere. Flere indser, hvilke problematiske og skadelige konsekvenser EU har for demokratiet, både det nære og det fjernere, og for freden både i Europa og resten af verden.
Flere får øjnene op for, at det både skal være og er muligt at finde en anden måde at samarbejde internationalt på end gennem EU’s lukkede korridorer.
Alle kan efterhånden se, at EU har fået betydning på rigtig mange områder, der spænder fra miljø og tilsætningsstoffer, over uddannelse og økonomi til arbejdsmarkedsforhold.
Lovgivning og områder, som vi langt bedre selv kunne varetage, og som vi også burde tage ansvaret for.
U A EU
“Engang vil jeg rejse i Europa,” sang Würgler og Sømanden med en hilsen til digteren Jesper Jensen, der stod for teksterne til mange af de protestsange, som stadig bruges flittigt.
Og Würgler fortalte også den lille anekdote om, hvordan de fik som opgave at lave en sang, der kunne forklare hvad Folkebevægelsen ville i EU-parlamentet: “Vi skal ned og se, hvad de laver. Jo mere vi ved, jo mere bliver det klart, vi skal simpelthen ud i en fart.”
Niels Hausgaard havde komponeret en ny EU-kritisk sang inspireret af finanspagten, og den blev begejstret modtaget hos de 500 publikummer.
Krav om folkeafstemning
Brandtalen blev leveret af Folkebevægelsen mod EU’s medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard:
Hvordan kan EU kalde sig fredens projekt, når EU-landene er blandt de største våbeneksportører i verden? Og vi har set, at disse EU-våben er blevet brugt mod fredelige demonstranter under det arabiske forår. Sandheden er, at EU ikke et fredens projekt.
EU står midt i sin dybeste krise nogen sinde, og det burde ikke komme som nogen overraskelse. EU-modstanderne har hele tiden sagt, at euroen ikke kunne fungere uden en fælles økonomisk politik og en fælles regering. Det blev afvist af EU-tilhængerne som en skræmmekampagne.
Men nu kræver de samme tilhængere en fælles økonomisk regering. Alt det, de benægtede, da der skulle stemmes, skal nu gennemføres.
Formålet er at overføre mere magt til EU, en magt, der bruges til at gennemtvinge offentlige nedskæringer og sikre bankernes profitter.
Det er klart, at en sådan politik ikke har en chance for at blive vedtaget, hvis vælgerne skulle spørges, og det synes EU da heller ikke, at de skal. Som man kan lære af Grækenland. Da regeringslederen foreslog en folkeafstemning om de økonomiske reformer, som EU havde krævet, så blev regeringslederen fyret. Det er ikke demokrati, som Ebbe Kløvedal sagde: Folkestyre uden folk, det er bare styre.
Folkebevægelsen står for det modsatte, vi går ind for demokrati og folkestyre.
Folkebevægelsen står også for ægte internationalt samarbejde. Derfor er vi imod opbygningen af en europæisk superstat, der forfølger sine egne snævre interesser, fordi verden er større end EU.
Vi kræver en folkeafstemning om tilslutning til finanspagten. Nu!
Man kan stadig høre folkets stemmer synge: “Op og stå; og lad vær med at stå og se på!”
Se også
Tillykke til Folkebevægelsen med de 40 år: Kampen fortsætter
Kommunistisk Politik 9, 2012
EU-modstand gennem 40 år: Sejt gået!
Kommunistisk Politik 8, 2012
Netavisen 24. april 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
