Kemiske Karen, Talstærke Tina og andre VKO-bomber

Sidste akt i VKO-regeringen 9-årige regimente er en fald-på-halen farce med titlen ’Det brænder på i Blå stue’

Et stort flertal af danskerne er så grundigt trætte af VKO, at det kun er de sidste dages fanatisk troende, der endnu håber på et mirakel, som kan redde regeringskonstellationen efter et valg.

Det mindste regeringsparti er blevet blodtappet af konstant uro og deserterende folketingsmedlemmer, der ikke har kunnet klare mere. Nu er turen kommet til statsministerpartiet, som ligger til tæsk i opinionsmålingerne og også ser ryggen af topfolk, hvoraf nogle håber på bedre fremtidsmuligheder i partiet Liberal Alliance.

Dannelsen af dette parti op til sidste valg var som bekendt en manøvre, der lykkedes, idet det under den tidligere ’radikale’ Naser Khaders ledelse og som erklæret ’midtsøgende parti’ skulle sikre VK-regeringen en periode mere, mens det lovede at gøre en ende på Pia Kjærsgaards indflydelse.

Nu er Khader konservativ og Liberal Alliance profilerer sig som et ultraliberalt højrefløjsparti, som suger blod fra både V og K og søger at konkurrere med en fløj af Dansk Folkeparti i nyliberal dogmatik, men med en vis distance til sidstnævntes åbenlyse racisme.

Det borgerlige Danmark er med andre ord splittet og i indbyrdes klammeri. De store stridspunkter p.t. er flygtninge- og indvandrerpolitikken med og uden point og den nyliberale ’refompolitik’ med eller uden efterløn.

Kørt færdig

Siden VKO proklamerede deres nyliberale systemskifte i slutningen af 2001, da den første Fogh-regering blev dannet, er der gennemført love og forordninger i et aldrig tidligere set tempo. En en stor del af dem EU-direktiver, der er gjort til dansk lov. Nu vil man for 24. gang lave en reform af folkeskolen.

Tilsyneladende tror Lars Løkke på det som en formel for overlevelse på statsministerposten. Et af problemerne ved det er, at de konstante ændringer over for VKO’s støtter understreger, at deres regering ikke hidtil har gjort det ’godt nok’ på trods af masser af tid og parlamentarisk flertal.

En meningsmåling ved 9-året for VKO’s tiltræden fælder en hård dom over dens samlede politik. Et stort flertal mener, at krigene i Irak og Afghanistan er det værste, den har bedrevet. Foghs ’aktivistiske udenrigspolitik’ er faldet med et brag, men alligevel stadig officiel dansk politik.

VKO’s system af løgne og spin og den systematiske dækken over sig selv, som om årsagerne til den danske krigsdeltagelse eller overbetalingen af privathospitalerne, er en vigtig faktor i, at regeringen er kørt fast og færdig. Ingen tror den. Det hæsblæsende ’reformtempo’ og den faktiske afmontering af tilkæmpede velfærdsgoder er en anden.

Lars Løkke har søgt at imødegå faldet ved kosmetiske regeringsændringer. En flok yngre kvinder er gjort til ministre. En kvindelig krigsminister skal trøste de efterladte. Kvindelige velfærds- og socialministre skal intimbarbere de sociale budgetter. Det er blevet tid for sidste akt i forestillingen ’Det brænder på i Blå stue’, det er blevet tid for Kemiske Karen, Talstærke Tina og de andre VKO-bomber.

Flere bomber

Miljøminister Ellemann (V) fik sit tilnavn ’Kemiske Karen’ for sin kamp for at bringe 6100 tons af den superfarlige miljøgift HCB fra Australien til destruktion på Kommunekemi i Nyborg. Hun og myndighederne blev grebet i et utal af bortforklaringer omkring giftens farlighed og manglende sikkerhedsforanstaltninger.

Massive protester fra borgerne i Nyborg og det grønne Danmark, og ikke mindst havnearbejdernes trusler om ikke at lodse giftskibet, fik Karen Ellemann til at udsætte transporten indtil videre. Hun har en rigtig dårlig sag. Kommunekemis profit ligger hende mere på sinde end borgernes sikkerhed.

Den tidligere konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Tina Nedergaard (V) er blevet undervisningsminister uden pædagogisk erfaring eller skolepolitisk indsigt. Hun viste sig at være et produkt af en svigtende grundskole, da hun præsenterede den nyeste skolereform, hvor hun vil hæve loftet for antallet af skolebørn i klasserne til 33+.

Efter Talstærke Tinas mening ville der blive 33 børn og to lærere, hvis man lagde to klasser på hhv. 16 og 15 elever sammen.

De utallige folkeskolereformer gennemføres alle for at styrke læsefærdighederne og det faglige niveau, hedder det sig. Men det skal gøres ved at forringe både børnenes og lærernes vilkår.

Det helt store mål for den nyliberale reformpolitik i disse år er totalafskaffelsen af efterlønnen. Der mener hele den nyliberale elite, at der er rigtig mange milliarder at stjæle. Men VK lovede fra sin tiltræden ikke at pille ved den populære ordning. Det har de gjort, men Venstre vover ikke åbent at gå ind for at afskaffe den for nærværende.

Men da nedskæringer skal betale for skattelettelser til de rige og bankredningerne skal SU’en holde for, og beskæring af førtidspensionen er et skridt på vejen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og socialminister Benedikte Kiær (K) vil med lovgivning  reducere antallet af folk på førtidspension, bl.a. ved at holde under 40-årige endnu længere på den lavere bistandshjælp og reducere kommunernes tilskud ved førtidspension.

De sympatiske ministerdamer fremstiller det som en udstrakt hånd til førtidspensionisterne til at komme i arbejde igen. De ved selvfølgelig godt, at det kun er efter lange og ydmygende undersøgelser, folk får tilkendt denne pension. Ingen ’parkeres’ på en højere ydelse. Og det er selvfølgelig allerede i dag muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis en førtidspensionist skulle blive rask nok.

VKO giver sig ikke så nemt. Desværre er farcen ikke kun skuespil. Deres bomber er reelle nok, og de stinker.

Netavisen 10. december 2010


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne