På randen af bankerot

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 10, 2010

Fra den græske generalstrejke 5. maj 2010Grækenland er de facto statsbankerot. Vi taler om et europæisk industriland, der blev reddet af IMF og EU-lande, som i alt spyttede 110 milliarder € i den græske stats hullede lommer. Tilskuddet giver Grækenland mulighed for at afdrage 19 milliarder af statsgælden, hvilket skulle ske inden 19. maj for at undgå bankerotten.

Portugal, Irland og Spanien var andre yderst skrøbelige økonomier, som også er på fallittens rand. Hvis ikke IMF og primært Tyskland og Frankrig var trådt til, så ville situationen med al sandsynlighed have udløst i økonomisk nedsmeltning af dimensioner. Glem så ikke, at Island allerede har været turen igennem.

Den rådne kapitalistiske økonomi er simpelthen så sammenvævet, at en græsk statsbankerot ville udløse en dominoeffekt af uigennemskuelige dimensioner. Det var ikke alene det kapitalistiske EU, der havde hovedet i saksen, USA var også dybt bekymret.

Danske vismænd, cheføkonomer i de største banker og finansministeren var alle dybt foruroliget. Nationalbankdirektøren, Nils Bernstein, ville heller ikke afvise en ny nedtur:
– Den seneste udvikling på de finansielle markeder i Europa viser, hvor hurtigt dagsordenen kan ændre sig. Det er endnu for tidligt at vurdere, i hvilket omfang den finansielle uro vil dæmpe de positive tegn på fremgang i realøkonomien, vi har set i den seneste tid.

“Den globale finansielle verden er sitrende nervøs i disse dage, og et nys fra en simpel valutahandler kan få hele pengeverdenen til at fryse til,” lød et andet af de rammende udsagn.

Dermed var der igen lagt i kakkelovnen til nye hjælpepakker og statsgaranterede underskudsdækninger. Det sørgede EU’s finansministre så for i weekenden med etableringen af en på sigt 720 milliarder stor €-fond til kommende nødlidende EU-lande. De største banker har fra krisens dag et – altså for to år siden – fået lagt et vedvarende økonomisk drop ind, som suges fra skatteydernes lommer. For hver hjælpepakke håber kapitalen, at det nu er overstået. End ikke den seneste milliardfond kan garantere dette.

Den eneste garanti, der står tilbage, er, at det er skatteborgerne med arbejderklassen som frontfigur, der er udset til at skulle betale. Det lugtede den græske arbejderklasse og befolkning på lang afstand:

Lønnedgang på 14 pct. til såvel offentlige som privatansatte blandt andet som følge af en fastfrysning i tre år, hvormed den “frie” forhandlingsret også er sat ud af kraft.

En forventet støtte til de fattigste grækere på 400 millioner € bliver udskudt.

Endelig er et løntillæg, som svarer til to måneders løn, blevet skåret af såvel lønninger som pensioner.

Den græske arbejderklasse har svaret med generalstrejke og trodset den voldsomme politirepression. De har vist vejen.

EU har ikke tænkt sig at lade sig nøje med en fond, men vil også tage politiske skridt. Allerede sidste uge fremkom der oplysninger om, at der fra EU’s side vil blive stillet krav til de enkelte lande om et konvergenskrav, der vil blive udmøntet i, at kommissionen skal godkende de enkelte medlemslandes budgetter (finanslov). Det kan få drastiske konsekvenser. For Danmarks vedkommende kan det let komme til at koste 80.000 job:

– Selv i en situation, hvor Danmark undlod at stramme finanspolitikken, som der ellers lægges op til i konvergensprogrammet og regeringens konsolideringsplan, vil dansk økonomi blive hårdt ramt. Strammer EU-landene finanspolitikken, som EU har lagt op til, viser prognosens beregninger, at det vil koste over 40.000 danske job frem mod 2015, siger Signe Hansen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det tal skal lægges oven de job, som forsvinder, hvis den danske regerings konvergensplan bliver gennemført.
– Så er vi oppe på at der kan gå 80.000 job tabt som samlet konsekvens af EU’s anbefalinger. Det samlede resultat af en stramning af finanspolitikken i EU har dobbelt effekt. Det er det, som EU-kommissionen ser bort fra.

I alt vil EU’s krav til budgetstramninger koste seks millioner arbejdspladser, spår AE.

Det såkaldte fantastiske økonomiske system – kapitalismen – afslører tydeligt i den nuværende situation ikke bare sine åbenlyse svagheder, men også sin råddenskab: Uden andre fjendebilleder end nogle spøgelsesagtige terrorister har det økonomiske system undergravet sig selv.

Kapitalen kan lovprise sig over, at arbejderklassen ikke står rustet til at tage kampen op, da det ville være den letteste sag at tilte ikke bare et skrøbeligt økonomisk system, men også et tilsvarende politisk system ud over kanten: til lossepladsen, hvor det hører hjemme.

Tiden er i den grad kommet til, at alle stiller sig spørgsmålet: Hvad kan vi sætte i stedet? Hvor i billedet kommer socialismen ind? Hvad risikerer vi – som den arbejdende del af befolkningen – ved at skrotte en lille håndfuld udbyttere, der har åreladet vores samfund for industri og vareproduktion med det ene resultat, at vi er blevet en nation, der lever af at klippe hinanden, service- og vidensamfund?

Lad os sammen skabe et samfund, som også rummer plads til de omkring 900.000 arbejdere i den erhvervsaktive alder, der er sat udenfor på forskellige overførselsindkomster og ydmyges af allehånde aktiveringsordninger. Lad os rette op på samfundets mangler og skabe det nødvendige arbejde til udfyldelse af de nødvendige behov, heriblandt boliger, sund mad og omsorg for børn, unge og ældre.

Netavisen 15. maj 2010


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater