Danskerne vil have højere dagpenge: Politikerne skrotter flertallet

I dag kan man som ledig maksimalt opnå 16.300 kroner om måneden i dagpenge. Dette beløb bør sættes op, mener mere end halvdelen af danskerne

Kommunistisk Politik 4, 2010

53 pct. af danskerne vil have dagpengene sat i vejret snarest – og kun en fjerdedel (24 pct) er direkte  imod at hæve satserne for dagpenge. Det viser den seneste undersøgelse, udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Virkeligheden for de arbejdsløse er veldokumenteret den,  at deres realløn sakker mere og mere bagud. I 1982 fik en gennemsnitlig arbejdsløs LO-arbejder dækket 76,5 procent af sin indkomst via dagpenge. I 2007 var dækningsgraden faldet til 52,4 pct.

Samtidig bliver dagpengene ikke reguleret i takt med den almindelige lønudvikling, men er sammen med andre overførselsindkomster underlagt en lavere satsregulering end andre grupper i samfundet.

De har alle oplevet en snigende udhuling af deres realindkomst over en lang årrække. Med det oppustede boom i de seneste fem år med Anders Fogh, hvor arbejdsløsheden faldt år for år, og VK-regeringen nærmest pralede med at have afskaffet den for altid, undlod fagbevægelsen at rejse krav om forhøjelse af dagpengene.

Med den stigende massearbejdsløshed og frygten for, at arbejdende ved arbejdsløshed må gå fra hus og hjem, er kravet om forhøjelse af dagpengene blevet fremført i store dele af fagbevægelsen. De arbejdsløses forhold – for slet ikke tale om kontanthjælpsmodtageres forhold –   har som sagt normalt ikke haft den reformistiske fagbevægelses opmærksomhed, men selv LO har nu været på banen og fremført, at dagpengene bør sættes op med 10-20 procent.
OK2010-initiativet har også haft iværksat en underskriftindsamling om højere dagpenge  frem mod folketingets åbning i oktober.

Generelle forbedringer påkrævet

Når der kræves højere dagpengesatser, er det en god idé i samme åndedrag at pointere, at der er behov for en generel forbedring af de arbejdsløses vilkår og bestemt afvise forhøjelser, der er kombineret med forringelser, ikke mindst for de langtidsarbejdsløse, som der har været tale om. At acceptere det vil være totalt usolidarisk.

I efteråret 2008 forsøgte regeringen sig, i kapløb med udviklingen af krisen og massearbejdsløsheden, med et udspil om en ny dagpengereform. Man har allerede gennemført en lang række forringelser over årene for dagpengemodtagere, og pønsede nu på endnu flere, som regeringen blev tilskyndet til af dens nedsatte arbejdsmarkedskommission. Den barslede med inspiration fra andre nyliberale EU-lande med ideer om endnu en forkortelse af dagpengeperioden. Krisens voldsomme gennemslag og andre forhold gjorde, at den måtte lade forringelserne ligge.

Også LO har tidligere været fremme med at de er åbne for at diskutere en hævelse af dagpengesatserne kombineret med en mulig forkortelse af dagpengeperioden. De har dog tvunget af udviklingen af massearbejdsløsheden tænkt, at det nok er klogt at holde  nallerne væk lige nu og har erklæret,  at det vil være umuligt at gøre lige nu, hvor arbejdsløsheden eksploderer. Det ville – hvad der er ganske korrekt – blive opfattet som en ”hån mod de mange arbejdsløse”

Ingen støtte til arbejdsløse fra Christiansborg

På Christiansborg tænkes der slet ikke i en generel forhøjelse af dagpengene.  Man skider på flertallets mening – her som med hensyn til efterlønnen og mange andre steder. Det illustreres klart ved, at der ikke var nogen partier overhovedet, som ville bakke op om Enhedslistens forslag om generel forhøjelse af dagpenge.
Der er god grund til at være på vagt overfor angreb på solidariteten på dagpengeområdet.

Der er mange forslag og lokketoner af forskellig slags fremme, som alle går ud på at undergrave den i retning af individualisering, og at tilgodese nogle grupper i kort tid – og så ellers lade fanden tage de langtidsarbejdsløse.

Ideer om en form for privatisering og tilvalgsordning har længe ligget klar i skuffen, men er indtil nu blevet bremset af den økonomiske krise, ligesom den omtalte ide om at give højere dagpenge i de første måneder mod til gengæld at forkorte dagpenge perioden. Men den er som nævnt p.t. svær at ’sælge’.

Der kommer imidlertid nye chancer for at genfremsætte de reaktionære forslag om f.eks. beskæringer af dagpengeperioden og lignende stramninger og videreslagtning af efterlønsordningen.

Der er stor fare for at et regeringsflertal vil forsøge at gennemføre direkte økonomiske forringelser i dagpengeperioden som et ”nødvendigt” led i Lars Løkkes hestekur.

Det er i Danmark ekstremt nemt at massefyre folk. Der er ikke megen tryghed i ansættelsen under henvisning til de ’gode forhold’ for dagpengemodtagere. Forringes disse er arbejderklassen blevet sorteper på begge felter.

Netavisen 7. marts 2010


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne