KV2009: Tre ’arbejderpartier’ og LO i København

Kommunistisk Politik 21, 2009

Ritt Bjerregård - På vej udNu er det mere end fire år siden, at Ritt Bjerregård blev trukket op af hatten, gjort til overborgmesterkandidat samt valgt til posten med løftet om 5.000 boliger til 5.000 kr. i månedlig husleje. Det gik ikke. Socialdemokratiet er for nylig gået i bunkeforlig på Rådhuset om nye boliger til 7.000 kr. i husleje.

Nu er Frank Jensen, der er trukket op af hatten, men han har blot ikke den samme effekt. Det har LO-Storkøbenhavn, SF og Enhedslisten til gengæld hjulpet ham med.

For første gang i historien går ’arbejderflertallet’ til valg på et fælles grundlag – formuleret af LO-Storkøbenhavn. Det er blevet slået stort op i pressen, at det nu er fagbevægelsen, der styrer politikken på Rådhuset. Mage til sludder skal man kigge længe efter.

Omvendt er det en kendsgerning, at der ikke eksisterer nogen kinesisk mur mellem de tre såkaldte arbejderpartier og fagbevægelsen indbyrdes.

Aftalen kan i sin helhed findes på LO-Storkøbenhavns hjemmeside (Se den her i pdf) . Her vil man se, at den er malet med meget brede penselstrøg, der inden for alle de nævnte specifikke områder rummer masser af gode hensigtserklæringer i alle retninger. Garantien for opfyldelsen af løfterne ligger imidlertid på samme sted, som Ritt plantede sin garanti for 5.000 flere billige boliger.

Tilslutningen til det politiske dokument er sket i form af underskrivelse af et særdokument, som også indeholder følgende passus:
”Parterne er enige om at pege på Frank Jensen som overborgmesterkandidat.”
Så blev det da også slået fast.

Der hersker ingen tvivl om, at aftalen indeholder en stor mængde pondus, der dels i sit indhold vil tiltrække mange forhåbningsfulde vælgere, og dels med sit tydelige signal om et arbejderflertal vil trække en del eufori med sig i sit kølvand. Man kan allerede i baggrunden høre rygklapperne fra DKP, KPiD og KP, som heller ikke vil føle sig generet af Frank Jensens forhåndsudnævnelse.

Aftalens indhold er en solid omgang vindfrikadeller og luftsteg. Der er stort set ikke det, som københavnerne ikke bliver lovet:

Bekæmpelse af fattigdommen for 34.000 borgere. Gode og sunde arbejdspladser med indflydelse på egen situation. Bedre institutioner for børn, unge og ældre med mere personale og omsorg. Alt skal forgrønnes: klimarenovering af offentlige bygninger, kloakker, grøn færdsel, bedre cykelstier og mere miljørigtig og billig kollektiv transport. Tilbagerulning af udliciteringer. 95 pct. af de unge skal sikres uddannelse. Antallet af almene boliger skal forøges, og den ældre boligmasse skal fortsat renoveres.

Over for nogle skal det tilføjes, at ”København skal have mere nærpoliti, som er synligt på gaden”.

Aftalen berører ikke det mindste, hvordan København vil omgå EU’s krav til kommuner og regioner om eksempelvis fortsatte udliciteringer, endsige regeringens kontinuerlige økonomiske stramninger fastlagt i underskrevne dokumenter mellem regeringen og Kommunernes Landsforening – uden socialdemokratisk modstand i København.

Det må også forblive et åbent spørgsmål, hvordan Socialdemokraterne, som gennem snart 100 år har besiddet overborgmesterposten – ofte med et ’arbejderflertal’ i ryggen, ikke har formået at nærme sig opfyldelsen af den nu vedtagne platform.

Der er absolut intet – intet – i københavnernes nuværende miserable situation, som Socialdemokratiet kan tørre af på andre.

Med dette blålys af en valgplatform levnes der ikke megen plads til progressive lister i København. Leden ved den højre side af Borgerrepræsentationen er ikke blevet mindre efter otte års nyliberal politik i Folketinget med mærkbare konsekvenser for ikke mindst københavnerne. Utilfredsheden og rådvildheden vil betyde, at platformen, demagogien og den ”grønne” facade vil opsuge mange forhåbningsfulde arbejderborgere.

Meget tyder på, at København må indstille sig på yderligere fire år på baggrund af tomme løfter. Alternativet er vanskeligt at finde i stemmeboksen, men uhyre meget lettere uden for: Der må rykkes ”nedefra” – massebevægelserne må på banen.

Se også

København – mod krise, krig og reaktion
Kommunalvalgsplatform for Arbejderpartiet Kommunisterne i København

Netavisen 26. oktober 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne