Kommunalvalg 09 Gør fattige landsdele fattigere !

En undersøgelse fra FOA dokumenterer, at der er stor forskel på den kommunale service i Danmark. Regeringens politik er at sende regningen for skattelettelser, privatiseringer og prestigeprojekter til Danmarks i forvejen fattigste områder.

Kommunistisk Politik 21, 2009

Valget til kommunalbestyrelser og de regionale råd den tredje tirsdag i november – den 17. – nærmer sig hastigt. Partiernes og listernes forberedelser har længe været i gang. De har travlt med at fortælle alt det gode, de vil gøre de næste fire år, samtidig med at de bortforklarer de brudte løfter og forværringer i den snart udløbne periode, hvor den reaktionære kommunalreform blev gennemført. Og der er meget at skjule. Ikke mindst for VKO-regeringen.

Skattestigninger

I budgetterne for 2010 har kommunalpolitikerne under ét strammet skatteskruen med 769 mio. kr. Det er en betydelig overskridelse af rammen på 500 mio., der var aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen til særligt økonomisk trængte kommuner.

Aftalen går bl.a. ud på, at den kommunale skatteforhøjelse krone for krone modsvares af en tilsvarende statslig skattenedsættelse. I det samlede billede betyder det, at borgerne i de rigeste kommuner får en skattenedsættelse, fordi man i de fattigste bliver nødt til at hæve skatten.

Pengene skal folketinget finde på finansloven. Det forventes, at en af indtægterne kan blive at udstede en dummebøde til alle landets kommuner for ikke at overholde den indgåede aftale.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, fortæller, at sagen er helt simpel: Når kommunerne sætter skatten op med mere end tilladt, falder hammeren.
Sanktionerne betyder, at staten i det første år inddrager tre fjerdedele af overskridelsen. Det resterende beløb inddrages gennem nedsættelse af bloktilskuddet til kommunerne.

Det såkaldte skattestop er systematisk usolidarisk politik i praksis.

Afstand dræber

Såkaldte superhospitaler skal efter regeringens ønske opbygges i Aalborg øst, Hillerød og Gødstrup ved Herning. Udbygningen vil betyde, at eksisterende hospitaler i nærheden bliver nedlagt, når de nye efter planen er opført – om 15 års tid. I mellemtiden kan de vinke farvel til nødvendige renoveringer og moderniseringer.

Planlagte lukninger eller blot forslag til lukninger af lokale sygehuse betyder erfaringsmæssigt, som altovervejende hovedregel, en usikkerhed, der næsten med det samme giver sig omslag i vanskeligheder med at fastholde uddannede sygeplejersker og læger.

Planerne for storhospitaler er tæt forbundet med udbygningen af motorvejsnettet, og de betyder, at patienter i fremtiden kan få over 100 km til nærmeste sygehus. Et livstruende problem for akutte patienter, der ikke mindst tæller ofre for arbejdsulykker.

I Holstebro, der tabte kampen til Herning om placeringen af det nye storhospital, er spørgsmålet et centralt emne i valgkampen. Ifølge Holstebro Dagblad deltog 1500 i weekenden op til folketingets åbning i en demonstration indkaldt af Aktionsgruppen til bevarelse af Holstebro Sygehus. De lokale socialdemokrater fører sig frem på at være i opposition til socialdemokraterne i regionen, uden at de dog har forladt partiet af den grund.

I regeringen er man ligeglad med de akutte patienter – og alle andre argumenter, der understøtter, at lokale sygehuse kan holde kvaliteten og dække de fleste lokale behov. Store sygehuse, der fokuserer på få specialer, er en del af en storeuropæisk plan for privatisering af behandling.

Til erstatning for den akutte modtagelse opbygges der i hele landet lægehuse med døgnbemanding, hvor mere eller mindre privat ansatte står klar med hæfteplaster, hvis du har råd.

Som det beroligende lyder fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til de vrede vestjyder:
”Allerede inden det nye sygehus står færdigt, vil vi sørge for at etablere skadesklinikker i Lemvig-området. Man skal jo ikke ud og køre langt til et akutsygehus, hvis man falder ned af gyngen eller man har skåret sig i fingeren.”

Det afhænger af, hvor du bor

FOA har lavet en undersøgelse af de forskellige kommuners nettodriftsudgifter på ældre over 65 år.

Ud af de 98 kommuner placerer de fem største byer, med en tredjedel af landets ældre, sig i top 15 på listen som dem, der bruger mest, mens der er en klar tendens til, at Udkants-Danmark placerer sig relativt i bunden.
København er i sin helt egen klasse. Her bruges ifølge undersøgelsen 74.707 kr. pr. person over 65, hvilket er 20.000 kr. mere end de resterende i toppen, der balancerer omkring 54.000 kr.

Opgørelsen over udgifter på et enkelt område som ældrepleje bekræfter, at Danmark er delt i relativt rige og absolut fattige kommuner.

Men undersøgelsen siger ikke noget om, hvad pengene rent faktisk bruges på. Om der er tale om, at det generelle omkostningsniveau simpelthen stiger efter byernes størrelse, eller om de ældre bliver ældre i storbyerne – eller omvendt – det spørgsmål står åbent.

Hvad der gør metoden troværdig, er, når kommunerne opstilles efter antallet af ældre, og det viser sig at der er utrolige spring mellem de beløb, som kommunerne har afsat på budgettet. F.eks. mellem Guldborgsund, der har afsat 40.000, og nabokommunen Lolland, hvor de ældre må nøjes med 34.000.

FOA konkluderer:
”Når der er så store variationer i udgifterne pr. ældre, så er det svært at forestille sig, at kommunerne kan tilbyde en ensartet service over for de ældre. Vores velfærdssamfund burde fungere som en garanti for, at alle i det her land har de samme muligheder for pleje og omsorg. Derfor er det beskæmmende at se, at der er så stor forskel i udgifterne – og sandsynligvis også på servicen – afhængigt af, hvor i Danmark man er bosat.”

De ældre og ansatte i ældresektoren i storbyerne har ikke mærket til, at de skulle have det så meget bedre end andre.
Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at der har været end generel tendens til lavere forbrug på ældreomsorg i hele landet.

Ringere daginstitutioner

Kvaliteten i dagtilbuddene er ikke blevet bedre inden for de sidste par år, mener næsten halvdelen af forældrene i en forældreundersøgelse, som Capacent har lavet for BUPL. Hver fjerde mener endda, at kvaliteten er blevet ringere. Næsten ingen forældre mener, at kvaliteten er blevet bedre.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews med 939 forældre til børn i pasningstilbud. Og den viser også, at især forældre i Århus og Vejle mener, at kvaliteten er blevet ringere. Og at forældre på Sjælland, Midtjylland og i Syddanmark er mere utilfredse med deres dagtilbuds kvalitet end forældre i resten af landet.

Den nævnte FOA-undersøgelse viser også, at der også store forskelle fra kommune til kommune med hensyn til udgifterne pr. barn. I toppen, som den kommune, der bruger flest penge pr. barn, ligger Glostrup Kommune med 57.955 kroner i 2009. I bunden ligger Billund Kommune med 29.373 kroner pr. barn.

FOA’s konklusion kan trækkes betydeligt skarpere op: Hele den kommunale service, og især landets fattigste områder, skal løftes markant.

Se
FOAs beregninger her

Netavisen 29. oktober 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne