Realløn og mangel på arbejdskraft

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 18, 2008

Den enkelte forbruger er ikke i tvivl: Købekraften er faldet. Det kan OECD’s velbetalte økonomer nu heller ikke længere løbe fra. Hele 70 pct. af danskernes lønstigninger bliver ædt op af den hastigt accelererende inflation, viser nye beregninger fra Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD).
Så slemt står det ikke til – det er værre, når man tager rentestigningerne med.

– Den ellers meget store lønvækst, der i år langt hen ad vejen er blevet spist af prisstigninger, og hvis man tager den stigning, der har været i renten med, så er der ikke rigtig noget tilbage, og det selvom der endda er kommet skattelettelser, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank til borsen.dk.
I betragtning af at skattelettelserne er kommet de rige til gode, kan man heraf slutte, at mellemindkomsternes realløn er faldet, og de dårligst lønnede er ringest stillet.

Der er masser af andre faktorer af negativ art, der heller ikke er omfattet af inflationen, heriblandt flere brugerbetalte ydelser, men den største faktor for mange familier er den forsvundne friværdi på fast ejendom. Rigtig mange har planlagt økonomien i tæt sammenhæng med den hidtidige stigning – og er kommet i klemme. Det anslås, at 100.000 familier er teknisk insolvente.

Den helt store synder er udviklingen i olieprisen. Det har forhøjet prisen på benzin, flyrejser og råvarer, hvilket især har ramt fødevarepriserne.
Det rammer naturligvis flere EU-lande, hvor OECD vurderer, at Island ligger hårdest for. Lønstigningen beregnes ganske vist til syv pct. i år, men til gengæld galoperer den islandske inflation lystigt derudad med 9,8 pct. i 2008 og mere beskedne seks pct. i 2009. Dermed falder den islandske købekraft med 2,8 pct. i 2008, mens det går lige op i 2009.

Reallønsfaldet bekymrer ikke regeringen. Tværtimod har de – sammen med ”oppositionen” – svært ved at få armene ned. Det gavner jo konkurrenceevnen, mener de. På bekostning af arbejderne og de udstødte, kan man supplere. Regeringen har da også været selvbestemmende, idet den med finansministeren i spidsen selv bestemte loftet for overenskomstresultatet på det offentlige område i foråret.

Hvad der bekymrer regeringen, er den såkaldte mangel på arbejdskraft. Det er til trods for, at økonomien befinder sig i en voldsom nedtur, der spås til at vare lang tid, og arbejdsløsheden stiger. Det er til trods for, at udenlandsk arbejdskraft strømmer over grænsen, hvoraf mange arbejder under vore overenskomstforhold.

Da sosuer’ne ganske korrekt pegede på mangel på arbejdskraft inden for deres fag, hvilket kunne løses med større respekt for faget og mere i løn, lød den arrogante melding fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen:
– Det kan løses med portugisisk importeret arbejdskraft.

Hatten af for de fagforeninger og tillidsfolk, som siger Ja tak til arbejdskammerater fra udlandet, men bekæmper dumping på løn og arbejdsvilkår. En sådan kamp fører Byggefagenes Samvirke i København i øjeblikket, fordi et dansk firma, Keflar Invest, er ved at ombygge ”Mønten” til dyre luksuslejligheder. De kalder byggepladsen en polsk arbejdslejr, hvor op imod 100 polske arbejdere blandt andet bor i containere til en timeløn på 50 kr. Byggefagenes Samvirke har etableret blokade.

Det er straks vanskeligere at løfte på hatten over for toppen af dansk fagbevægelse, som er villige til at diskutere regeringens nye arbejdsmarkedsreform, der er udset til at indeholde en forkortelse af dagpengeperioden til to år.

3F, der tidligere har markeret sig som modstandere af en forkortelse af dagpengeperioden, har nu skiftet hest i vadestedet. Tidligere udtalte forbundsformand Poul Erik Skov Christensen:
– Kortere dagpengeperiode vil sende flere over i det sociale system.
Underforstået: Det vil ikke hjælpe på en postuleret mangel på arbejdskraft.

Man kan mistænke trepartsdrøftelserne for at benytte ”manglen på arbejdskraft” som et tomt postulat – helt på linje med Nyrups postulat om ældrebyrden – udelukkende med det formål at forringe forholdene for arbejderne og de udstødte.

3F-formanden indtager i dag en helt anden holdning:
– Vi har diskuteret det grundigt i hovedbestyrelsen. Og der er fuldstændig enighed om, at når man står over for nogle politikere, der har magt til at træffe beslutninger, og de indbyder én til forhandlinger, så skal man ikke på forhånd afvise noget.
Tag den, og tak for kaffe.
Det generer ham ikke, at han er i strid modvind med såvel egne fagforeninger og medlemmer – især de dagpengemodtagere, som 3F allerede har.

Se også
Fingrene væk fra dagpengeperioden
KP 17, 2008

Netavisen 12. september 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne