Det offentlige sygehus i sidste kramper

Inden for det offentlige sygehusvæsen står den på centralisering i store, nye hospitaler. Imens skyder masser af små private specialsygehuse op som paddehatte. Men privatisering af sundheden går videre endnu.

Kommunistisk Politik 18, 2008

Det store sygehus i Skejby ved Århus skal spare næsten 100 mio. kr. eller ca. 150 stillinger. Skejby er ellers politikernes store prestigeprojekt. Det er udset til at blive det eneste offentlige hospital i hele Århus-området, en udvikling, der allerede er næsten gennemført ved at lukke en del mindre hospitaler i det gamle Århus amt og flytte afdelingerne sammen.

Skejby Sygehus: Hvor mange offentlige sygehuse er der brug for i Danmark?

Skejby sygehus fra luften: Op til valg er der tilsyneladende ingen grænser for garantier og løfter om verdensklasse, men det står efterhånden klart, at politikerne slet ikke mener, at der er brug for offentlige sygehuse. De sidste rester skal privatiseres ved hjælp af et skandaløst misbrug af skattepenge

I 2009 vil regionen begynde den næste store etape i centraliseringen, der skal ende med et giganthospital med mere end 9.000 ansatte og mere end en fordobling af det nuværende areal. Prisen på byggeriet bliver på den anden side af seks mia. kr. alene for bygningerne, hvortil kommer betydelige investeringer i nyt teknisk udstyr og flytningen af de 20 afdelinger fra det gamle universitetshospital inde i Århus. Planerne om centralisering omfatter også de psykiatriske behandlingssteder, bl.a. i Risskov.

I den anden ende af regionen mellem Herning og Holstebro er der også store planer om at centralisere og bygge et helt nyt hospital til fire mia. kr. ude på en tom mark ved Gødstrup.

Når det handler om investeringer i mursten og beton, langt væk fra beboede områder, men altid betryggende nær ved motorvejsudfletninger, så er der nærmest uanede midler til rådighed. De to prestigeprojekter betyder en samlet anlægsudgift i region Midtjylland over de kommende ti år på mere end ti mia. kr.

De eksisterende hospitaler i Århus, Herning, Holstebro, Silkeborg, Viborg, Odder, Randers samt nogle mindre afdelinger med sengepladser rundt omkring vil alle blive berørt på forskellig måde. Første konsekvens har været, at investeringer er gået næsten i stå. Med udsigten til at skulle flytte i nye bygninger i løbet af 10 til 15 år er det logikken, at der ingen prestige er i at forbedre standarden i de eksisterende lokaler.

Kvæl barnet

Ansatte på de mindre sygehuse ved, hvad det handler om, når politikerne begynder at lufte deres ”tanker” om at nedlægge et sygehus. Så begynder de ansatte at følge med i jobannoncer, og det bliver mere end vanskeligt at finde nye folk. Sådan er livet blevet klemt ud af højt skattede afdelinger på mindre sygehuse i hele landet. Ved Århus er det bl.a. gået ud over Skanderborg, Ebeltoft, Odder og Silkeborg.

Det er alle steder, der er blevet ramt af den snigende utryghed i ansættelsen og manglende evne til at udfylde ledige stillinger.

Disse vanskeligheder bliver gerne vendt til et centralt argument, når det kommer til selve beslutningen, som nedenstående uddrag af en artikel fra regionens hjemmeside illustrerer:

”Silkeborg står for skud, når der bliver peget på lukning af senge i voksenpsykiatrien.
Planen anbefaler, at Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg bliver lukket og sengene flyttes til Horsens.
Det handler om at koncentrere sengekapaciteten i færre, men større behandlingsenheder, og årsagen til det er primært mangel på personale, især læger, som generelt påvirker anbefalingerne i psykiatriplanen.”

Betaling pr. operation

En patient har udviklet sig til at blive en biting, der er vedhæftet den sygdom, der skaber omsætningen i hospitalsafdelingerne.
”Skejby har igennem de sidste år haft vanskeligheder med at opfylde kravet om produktivitetsstigning på 2,7 % årligt,” skriver hospitalsledelsen som en af de grunde, der angives til at gennemføre besparelser.

Privatkapitalistiske metoder i hele sundhedssektorens økonomiske struktur er ikke bare et fjernt skrækscenarium, det er den virkelighed, der allerede længe har været indført i Danmark uden om demokratisk pjank.

Patienten er underordnet lidelsen, det være sig voksen eller barn. I spareplanen anslås det, at Skejby kan profitere på en strukturel besparelse ved at øge produktionen med 600 fødsler. Det skal ske ved at fremskynde planen for at tilpasse kapaciteten, dvs. lukning af andre fødselsafdelinger, herunder på Samsø. Abortindgreb foreslås til gengæld placeret hos private klinikker!

En del af de tilbud, der opfattes som ”ekstra” service over for patienterne og deres pårørende, er udset til at blive skåret ned, som f.eks. patienthotel og hospitalsklovnen på børneafdelingen.

De nævnte eksempler giver et dækkende billede af hele sparekatalogets karakter. Med til billedet hører, at de ”ekstra” goder, der nu skal spares væk, oprindeligt var noget af den glasur, der skulle få protester og modstand mod lukninger af de mindre sygehuse til at forstumme.

Skejby hospital ligger et stykke uden for bygrænsen med dårlig offentlig transport. Før centraliseringen af børneafdelingerne og fødselsafdelingerne i Århus amt blev der argumenteret meget med, at der blev skabt gode forhold til pårørende. De pilles nu væk.

Frie valg

Alle skattebetalte sundhedsordninger udhules for at bane vej for privatisering

Alle skattebetalte sundhedsordninger udhules for at bane vej for privatisering

Den økonomiske styringsmetode af sundhedssektoren, ventelistegarantier og frit sygehusvalg har ført til en opblomstring af privathospitaler. En række relativt mindre indgreb, der med fordel kan gennemføres på ”samlebånd”, har tilsyneladende usædvanligt lange ventetider i det offentlige.

Overskrider ventetiden fire uger, er der mulighed for at blive behandlet på et hospital, der kan tilbyde samme behandling hurtigere. Hvilket tilfældigvis oftest er et privathospital.

Det offentlige betaler samme standardtakst til de private som de offentlige sygehuse, men da de private hospitaler ikke har de mange ekstra omkostninger, som f.eks. beredskab på intensivafdelinger, kan de fokusere på ydelsen.

En standardtakst er beregnet på basis af, hvad en gennemsnitlig patient koster pr. indgreb. Derved kan private simpelthen tjene gode penge ved at tage de simple sygdomme, samtidig med at det offentlige har stadig vanskeligere ved at få enderne til at mødes.

Systemet fungerer ved hjælp af helt åbenlys bestikkelse til de højst placerede læger. En del af overskuddet på de private operationer bruges til at give bedre løn og arbejdsforhold til personalet, der ofte er fastansatte i det offentlige, som arbejder med to kasketter.

Netop de sygdomme, eller scanninger m.v., som det offentlige har lange ventelister på, kan derfor købes hos de private aktører med det samme personale, og somme tider med det samme udstyr og i samme lokaler, der lejes ud pga. personalemangel.

”Incitamentet” med højere løn og bedre arbejdsforhold betyder, at der meget sjældent er nogen, der åbner munden. De private hospitaler har ikke plads til brok, kun dem, der spiller med på holdet.

Der behøves ingen konspiration for at få systemet til at fungere, som Carl Madsen engang pointerede over for advokatstaben. Alene det, at næste løntrin naturligt ligger ved et avancement til den private sektor, er nok til at få de fleste til at sejle med strømmen.

Sammenbrud

Et offentligt sundhedsvæsen har været et arbejderkrav, der var længe undervejs og aldrig blev accepteret af kapitalen. Selv på højdepunktet af den skandinaviske velfærdsmodel var der store områder, der aldrig nåede at komme helt på offentlige hænder: Falck, tandlæger, medicinalindustrien eller producenter af udstyr.

De sidste mange år har til gengæld budt på et kronisk udsalg til private, i første omgang især til skade for de fattigste og de dårligste patientgrupper.
Ved forårets overenskomst satte Dansk Sygeplejeråd en klar pointe ved at præcisere, at slaget om ligeløn også handlede om fremtiden for hele den offentlige sundhedssektor.
Uden ordentlige løn- og arbejdsforhold er konsekvensen, at det offentlige forbløder til den private sektor.

De private benyttede sig til gengæld af konflikten til at lokke tusindvis af virksomheder til at investere i sundhedsforsikringer. 850.000 ansatte er nu dækket af ordninger, der kan trækkes fra i skat. De lover, at man kan springe køen af fattigrøve og pensionister over og hurtigt komme tilbage produktionen igen.

”For det første letter det presset på den offentlige sundhedssektor, så ventelister bliver kortere her. For det andet bliver de forsikrede behandlet hurtigere, så de er tilbage på arbejdsmarkedet med det samme. Det er en gevinst for virksomheden og for samfundsøkonomien,” skriver Berlingske.

Den udtalelse står desværre ikke mål med kendsgerningerne. Uden ventetider vil der ikke være basis for et privathospital og slet ikke sundhedsforsikringer. Ventetider er hele den økonomiske styring, ligesom mangel på uddannet personale leder til lukninger af sygehuse.

Indtil nu er privatiseringen faldet på plads med masser af propaganda fra den borgerlige danske presse og de danske politikere. De nye regioners rolle bliver at lukke det offentlige sygehus fuldstændigt ned efter samme model, som man tidligere har centraliseret telefonvæsenet, den offentlige trafik osv.

Uvæsenet med sygehusbestyrelserne, der fungerer som små, lukkede aktieselskaber uden offentlig kontrol, blev indført tidligt i 90’erne. De massive investeringer i centrale enheder vil være sidste skridt, før de kan omdannes til aktieselskaber, og før de i allersidste ende sælges til udenlandske kapitalfonde.
McDonald’s skulle være interesseret. De kan tilbyde gratis klovn.

Netavisen 13. september 2009


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne