Finanslovforslag og arbejdsmarkedsreformer: De riges kriseprogram

Den løgnagtige og bedrageriske Fogh-regering har fremlagt et nyt klassebudget til fordel for de rige med finanslovforslaget for 2009. Samtidig bebudes nye angreb på dagpenge, aktiveringsordninger og efterløn. Det må bremses med masseaktioner, der får rejst og vist arbejderklassens vej ud af krisen

Kommunistisk Politik 17, 2008

Folk må på gaden igen Her fra forårets storkonflikt Strejkende pædagoger i Odense

Fogh-regeringen fremstiller sig selv som en vedvarende succeshistorie, ikke mindst som en økonomisk succeshistorie. Det er den ikke. Det er spin og medieskabte myter. For der er intet exceptionelt ved at økonomien i en boomperiode, der er pumpet kunstigt op, nærmer sig det man kalder ’fuld beskæftigelse’, selvom forskellige stadig ringere overførselsordninger skjuler den reelle ledighed.

I de sidste 10 år (1997-2007) har den økonomiske vækst været på i gennemsnit 2 pct. om året, praler regeringen. Men det er i realiteten en lav vækstrater for et kapitalistisk land, langt lavere end vækstraterne i en virkelig socialistisk økonomi, og lige nok til at holde stagnationen væk. Den nødvendige fornyelse af produktionsapparatet betinger en konstant vækst, og det er en tommelfingerregel i den politiske økonomi, at netop mindst to procent er absolut nødvendig for at den samfundsmæssige produktion ikke skal gå direkte tilbage.

Faktisk har væksten i dansk økonomi været den femte laveste i OECD-landene i perioden 1996-2006.

Fogh-regeringen bygger, hvad den kalder sin ’langsigtede strategi’ på at opretholde et årligt vækstniveau på 2 pct. frem til år 2015. Det vil ifølge regeringen kræve 50.000 flere fuldtidsansatte mennesker i arbejde end i dag, mens det borgerlige meningsdannerinstitut Cepos mener tallet skal være 220.000 ekstra i beskæftigelse. Hele ’strategien’ tager sigte på at gennemføre omfattende ’reformer’ på arbejdsmarkedet og skabe en så stor arbejdskraftreserve, at det letter presset for lønstigninger. Altså presse reallønnen nedad for den arbejdende befolkning!

Kapitalens kriseprogram

Netop til det formål har Fogh-regeringen nedsat en Arbejdsmarkedskommission til at  komme med forslag til at øge beskæftigelsen med 50.000 i løbet af de næste syv år – og han har desuden bedt den om at fremrykke sit udspil, så det blev timet sammen med finanslovforslaget og starten på den ny folketingssæson. De nyliberale arbejdsmarkedsreformer – som forringer arbejdernes forhold generelt – er placeret centralt på efterårets parlamentariske dagsorden.

Kommissionen har lydigt afleveret sine forslag. Dagpengeperioden skal forkortes til to år, aktiveringsordninger skal forringes og der skal igen pilles ved efterlønnen. Nu skal folk over 50 år skal ikke være fredet for efterlønsstramninger, heddet det. Angrebet på efterlønnen fra 2006 skal føres igennem trods det tidligere politiske forlig. Det skal igen sælges som tiltag for ’at sikre velfærden’.

Modstræbende har regeringen måttet indrømme, at Danmark befinder sig i recession, og at den økonomiske vækst er faldende. Af finanslovforslaget fremgår det, at regeringen forventer en økonomisk vækst i bruttonationalproduktet BNP  på 0,5 procent i 2009. I maj forventedes en vækst på 0,7 pct. Forventningen for 2008s BNP er en vækst på 1,1 pct. –  en nedjustering på 0,1 pct. i forhold til maj måned. Samtidig forventes boligkrisen at uddybes og prisfaldene at fortsætte.

Den økonomiske krise er en realitet. Den startede på boligmarkedet, og fortsætter med stigninger i arbejdsløsheden. Arbejdspladser nedlægges nu også i industrien. Regeringen regner nu med, at ledigheden vil kravle op på 64.000 fuldtidsledige i 2009. I dag er der godt 45.000 officielt ledige.

Krisen bringer Fogh-regeringens og monopolernes vækst’strategi’ frem til 2015 i fare. Nu håber den på, at den økonomiske krise bliver kortvarig. Det skal den ikke regne med. Den akutte krise, som kulminerer i 2009, vil sandsynligvis blive afløst af en mangeårig depression. Mindst syv magre år efter syv fede, der ikke var så fede igen for de fleste. Alt sammen takket være et kunstigt oppustet og  forlænget økonomisk boom.

Foghs ønskede arbejdsmarkedsreformer og finanslovforslaget udgør  kapitalistklassens økonomiske kriseprogram for at vælte alle krisens byrder over på de arbejdende og folk på overførselsindkomster, Fogh-regeringen er gået i gang med. En ny kulsort finanslov for 2008 med tvungen opsparing, der skal snuppe 5 milliarder fra almindelige folk, er et andet element heri. Den kostbare ’redningsaktion’ for Roskilde Bank er såmænd også en del af kapitalens akutte kriseprogram.

SP: Tvungen opsparing

Almindelige danskere har mærket virkningerne af den globale økonomiske krise i form af spekulationsprisstigninger på fødevarer, olie og benzin. Mange har set friværdien i deres bolig falde kraftigt. Der har aldrig været så mange ’teknisk insolvente’ danskere som nu. Mere end 100.000 bor i boliger, der er mindre værd ved salg end deres lån lyder på. Arbejdsløsheden begynder at vokse.

Finanslovforslaget vil genindføre den tvungne opsparing, som Nyrup-regeringen startede på.
I 2007 lovede Fogh-regeringen for at sikre sig genvalg en skattelettelse. Den kommer først og fremmest de rige til gode. Genindførelsen fra 2009 af den tvungne opsparing – eller den Særlige Pensionsordning (SP) – betyder at de små skattelettelser bliver mere end ædt op af denne særskat, der ifølge regeringen skal beslaglægge fem milliarder kroner for at ’sikre økonomien mod overophedning’ (i en situation hvor den nedkøles).

1 % af alle indkomster skal indgå i SP. Det lyder måske for nogle som en fair fordeling, der rammer alle lige hårdt, men som Frank Aaen (EHL) konstaterer det:
– Skattelettelserne er størst for de højeste indkomster. SP-opsparingen er lige så skæv. De laveste indkomster betaler 60 procent af beløbet i lavere realløn, mens de rige kun betaler 40 procent.

Under de offentlige ansattes overenskomstkonflikt i foråret stod regeringen stejlt på, at lønstigninger fordel på tre år ikke måtte overskride 12,8 pct. Lønstigningerne mere end ædes op af prisstigninger og inflation. Nu ædes ’skattelettelserne’. Finanslovforslaget er et stort angreb på de arbejdendes realløn.

Den lave lønstigningstakt for offentligt ansatte gælder ikke for folketingsmedlemmer. På finansloven er der  blandt andet afsat 19,5 mio. ekstra til at dække folketingsmedlemmernes vederlag samt eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer – en stigning på 16,9 pct. med ikrafttræden fra 2009.

Mobiliser modstanden

Hele det politiske system er gearet til at gennemføre kapitalens kriseprogram uden sværdslag. Den parlamentariske opposition vil arbejde med. De radikale vil sikre finanslovens gennemførelse, og SF erklærer at ville stemme for den! Genoptagne trepartsforhandlinger skal inddrage LO i nedskæringsfelttoget og de nyliberale arbejdsmarkedsreformer.

Modstanden må komme nedefra, fra den brede befolkning selv. Arbejderklassen må udvikle sit eget kriseprogram for at lade de rige betale, og mobilisere til modstand mod arbejdsreformer og finanslov 2009.

De uddannelsessøgendes organisationer har allerede meddelt, at de går på gaden ved folkketingets åbning i protest mod nye nedskæringer.

Netavisen 27. august 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne