Budgetkatastrofer i Århus

Kommunistisk Politik 17, 2008

Den økonomiske krise i Århus er tilsyneladende kommet for at blive.

Det ene problem er, at budgetterne har bundet nye investeringer op på konkrete indtægter, som vakler under kriserne.

Det andet problem er, at prestigebyggerier bliver ved med at give tømmermænd. Hertil kommer, at den privatkapitalistiske drift af sundhedsvæsen og skoler m.v. betales af samfundets svageste.

Eksemplerne fra en gennemgang af nogle af problemerne viser, hvordan erhvervslivet inden for den store transportsektor med udgangspunkt i havnen bliver den store vinder på bekostning af de almindelige århusianere.

Spar skoler og kulturliv!

Næsten 80 procent af folkeskolerne i Århus har benyttet sig af muligheden for at undervise mindre end det anbefalede timetal i skolefagene for at få råd til specialklasser og undervisningsmaterialer. I juli opgjorde Danmarks Lærerforening, at næsten ti procent af alle skoler allerede havde skåret timetallet ned til det såkaldte minimum, i direkte modsætning med regeringers løfter.

Regeringens firkantede krav til gennemsnitskarakter uden medfølgende penge medfører, at skolerne bliver tunget til at nedprioritere de svageste elever. Problemet er, at pengene udeles efter antal elever, og derfor er små specialklasser, lejrskoler eller andre pædagogiske tiltag på vej til at blive skåret helt væk på mange skoler.

Kulturcenteret Huset i Århus blev sidste år sat på porten af kommunen og fik derudover reduceret driftstilskuddet fra 4,6 til 1,6 mio., hvilket betyder, at der i årets budget mangler en lille million, der er brugt på at flytte de mange værksteder til nye lokaler. Flere politikere har anbefalet brugerne at samle pengene ind selv. Politikerne ønsker ikke at bidrage, selvom værkstederne allerede om et par år indgår i nogle højtsvungne planer for et teater og produktionssted i den gamle DSB-godscentral.

Sidste års store udvidelse af Århus Musikhus med en ny sal, der også indebar flytningen af konservatoriet, viser sig at koste mere i driftsomkostninger end budgetteret. Bygningen blev udvidet, så der kunne blive plads til ambitionerne om at huse et fuldtalligt symfoniorkester, men nu er pengene brugt på mursten, og der er ikke råd til kultur. Umiddelbart støtter kulturrådmanden at give et mindre ekstrabeløb til, så der ikke bliver lukket helt ned for klassiske koncerter og andre arrangementer.

For byens kulturliv har de sidste mange år været en lang ulykke af prestigebyggerier uden ordentlig økonomisk styring og med urealistiske budgetter, der baserer sig på billetsalg, private sponsorer og fonde.

I løbet af de næste år bliver der indført tvungne madordninger i børneinstitutioner. I Århus er politikerne enige om placere hele udgiften hos forældrene. Der er lagt op til prisstigninger på 700 kr. om måneden for de lange moduler. Enhedslistens byrådsmedlem Keld Hvalsø bemærker, at den måde, som stigningerne er foreslået på de enkelte moduler, betyder, at flere vil være presset til at vælge et kortere pasningsmodul, en løsning, der er billigere for kommunen og altså reelt en plan om at skære ned på børnepasningen.

Dyrere transport

Det tidligere kommunale busselskab blev sidste år overtaget af regionen. En af konsekvenserne bliver en omlægning af zonesystemet, så en tur ud sovebyerne ved kommunegrænsen stiger fra 18 til 32 kr. Regionspolitikerne hævder, at den samlede stigning holder sig på de tre procent, som regeringen har krævet, men for alle, der bor bare lidt uden for centrum, er en prisstigning på 14 kr. det samme som, at det offentlige ikke kan betale sig i forhold til at tage bilen.

Det regionale busselskab nedlægger også flere ruter og planlægger yderligere prisstigninger de kommende år. De seneste års store stigninger på diesel, uden at politikerne har bevilget tilsvarende tilskud, er en af årsagerne til, at budgetterne i den offentlige trafik ikke hænger sammen.

Prestige på havnen

En del af byrådets valgløfter er blevet bundet op på en forestilling om at kunne sælge 42 ejendomme til en samlet salgspris på 345 mio. kr. og en forventet gevinst til kommunekassen på næsten 100 mio. Meget få har tilsyneladende haft lyst til at købe kommunens gamle bygninger, og salget er nærmest ikke kommet ud af stedet. Konsekvensen er, at der mangler penge til en række byudviklingsprojekter, f.eks. i betonforstaden Gellerup, samt udbygning af cykelstier og sikring af skoleveje.

Økonomien på Århus Havn er blevet håndteret helt modsat. Århus kommune ejer havnearealerne gennem selskabet Århus Havn. Det besluttede for år tilbage at udvide containerterminalerne af hensyn til A.P. Møller-Mærsk. Investeringen blev finansieret ved, at kommunen opkøbte de gamle arealer. Planen var herefter at sælge områderne igen til private investorer til skabelsen af en prestigebydel.

Indtil videre er én af grundene blevet solgt. Det største projekt, ”Danmarks højeste hus”, er kommet i økonomisk klemme og har fået udsættelse med betalingen til december. De almennyttige boligselskaber, der fra starten var inviteret til at byde på del af den nye bydel, trak sig hurtigt, da det viste sig, at kvadratmeterprisen ville blive betydeligt højere end rammebeløbet.

Fra havnen ud til motorvejen er det planen at udvide vejene for 1,4 milliarder kr. En del betales af Århus, mens resten betales af staten og EU. Denne kommunale beslutning forsætter uanfægtet af den dårlige økonomi alle andre steder. Udbygningen forventes at være færdig omkring 2012 og betyder en ekstraordinær besparelse på kommunes øvrige udgifter 25 mio. kr. om året de næste otte år.

Netavisen 26. august 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne