Lad de rige betale krisen

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 15, 2008

Det samme krav overalt: Lad de rige betale for deres krise!Oksekødet erstattes med billige pølser. Æggekage og linsesuppe er på vej til at blive hverdagsretter. Supermarkedsindkøb erstattes med discountvarer. Økologiprodukter vælges fra. Udgifter til fornøjelser ligger i laveste kurs. Der valfartes til Tyskland, hvor moms på mad kun er på 7 pct.
Inflationen har for alvor gjort sit indhug i det danske husholdningsbudget.

Det seneste år er priserne på familiernes basisvarer steget med 16 pct. Siden nytår er discountbutikkernes salg steget med 15 pct. En undersøgelse blandt 3F-familier med to børn viser, at 80,3 procent samlet bruger under 6.000 kroner om måneden på mad. 40 pct. lever for under 4.000 kroner.

I maj måned i år steg inflationen med 0,4 procentpoint til 3,8 pct. Målt på én måned, er det den største stigning siden årsskiftet 1989-90. Ud over fødevarerne, er det især energipriserne, der trækker inflationen så kraftigt op.

Det bliver værre endnu. I Nordea forventer chefanalytiker Anders Matzen, at inflationen kommer endnu højere op i løbet af året:
– Inflationen vil med stor sikkerhed nå op over 4 pct. i løbet af efteråret. Holder prisen på olie og fødevarer det aktuelle niveau vil det således først være henimod årets slutning og i begyndelsen af næste år, at inflationen gradvis begynder at kravle nedad. Derfor har vi netop valgt at opjustere vores skøn for inflationen for hele 2008 til 3½ pct.

I betragtning af at kilder fra finanssektoren altid skønmaler virkeligheden, så kan det kun blive værre. Hr. Matzen bygger også sine forudsætninger på, at prisen på brændstof stagnerer, hvilket ikke stemmer overens med, at vi forbrugere er blevet spået stigninger på benzin på op til 15 eller måske endda 20 kr. literen i løbet af efteråret), som i dag ligger på 11-12 kr.

Det er blevet dyrt at leve – for nogle mere end andre. Direktionen i Roskilde Bank skal nok med deres tocifrede million indløste optioner nok holde næsen oven vande; men arbejderklassen er udset til at betale gildet for dem og deres lige.

Starthjælp og kontanthjælp samt andre overførselsindkomster reguleres ikke med inflationen. De ejer ingen optioner. De har overhovedet intet at tage af – og de vender og drejer i forvejen hver 25 øre. Vi taler om omkring 800.000 mennesker.

De omkring 2 millioner, der så heldige at have et arbejde, har i 20 år oplevet at store dele af overenskomstresultaterne er hensat til pension. Reallønnen er kraftigt faldende. Fagbossernes historiske overenskomstresultat for omkring 750.000 offentligt ansatte i dette forår har garanteret et reallønsfald! Den hensatte pension er ingen garanti. Kapitalen er investeret i aktier, så værdien af pensionen udhules i takt med aktiernes frie fald. Det er faktisk netop disse småsparere, der står forrest i køen, når øretæverne til spekulanter skal uddeles.

Der er andre lussinger på vej. Lønnen skal ned. Fyringssedler vil hobe sig op. Produktivitetsstigning, tempoforøgelse og dermed forøget udbytning vil kræves.

Boligkrisen tørres af på de mange, der i de sidste år har været tvunget til at erhverve sig en ejer- eller andelsbolig. De er insolvente. Der er et boom i tvangsauktioner i vente. Boligkøen vil vokse, samtidig med at antallet af tomme boliger stiger. De er simpelthen for dyre, såvel at erhverve som den månedlige udgift. Alene i København står mere end 17.700 boliger tomme allerede nu.

Småborgere bliver mast i konkurrencen. Krisen benyttes til at lue ud i konkurrenterne. Detailhandelen er allerede hårdt ramt med en stigning i konkurserne på 50 pct. på blot et år.

Skattetrykket skal forøges. Den reaktionære tænketank Cepos kræver marginalskatten sat ned til fordel for de velstående.
Det er arbejderklassen, der er udset til at betale på alle leder og kanter..

Den økonomiske krise har for alvor bidt sig fast. Danmark blev det første EU-land, der trådte ind i en teknisk recession. USA befinder sig i en recession, og EU vil komme til det. Krisen er såmænd en lovmæssighed under kapitalismen. Den nuværende er blot markant hård og dyb og vil med al sandsynlighed vare længere end de fleste. Det skyldes flere faktorer. Krigsproduktionen har – specielt i USA – i et vist omfang holdt skruen i vandet.

Centralbankerne i USA og EU har holdt en lav rentekurs, hvilket har forårsaget en relativ lav inflation, der i et vist omfang har understøttet afsætningen af varer. Dertil har de samme centralbanker i det seneste år pumpet milliarder af dollars ind i finanssektoren i et febrilsk håb om at undgå finanskrisen. Tiltagene har udskudt krisens udbrud, men har ikke kunnet afværge selve den kapitalistiske lovmæssighed: Dens cykliske kriser.

Udskydelsen har blot skærpet krisens omfang, dybde og varighed.

Der er absolut ingen grund til omsorg for spekulanternes selvmedlidende ynk. De har spillet på rouletten og scoret milliarder af kroner gennem de sidste ti år. Det drastiske aktiefald i det seneste år har kun nået et 2005-niveau. Det bestemmende danske aktieindeks OMXC20 steg fra 200 i år 2002 til 510 i oktober 2007, hvor det nu er faldet til 395. Der er tabt mange penge på Børsen. Den Danske Bank har halveret sin værdi på eet år; men der er langt til niveauet i 2002.

Lad dem betale deres egen krise!

Netavisen 21. juli 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne